Dansk forskning i svømmende børsteorme ryger i New York Times
Nogle af ormenes evolution vækker opsigt.
orm svømmer børsteorm havdyr slowmotion sort hvid

En gådefuld gruppe hav-orme har udviklet sig fra kravlende, skælklædte ‘tanks’ til lette, yndefulde svømmere ifølge danske forskere, der har studeret deres evolution. (Foto: Københavns Universitet)

En gådefuld gruppe hav-orme har udviklet sig fra kravlende, skælklædte ‘tanks’ til lette, yndefulde svømmere ifølge danske forskere, der har studeret deres evolution. (Foto: Københavns Universitet)

‘Børsteormes udvikling’ lyder som et emne for kun de største nørder.

Men danske forskere har opdaget noget ved ormene, der har vakt international opsigt, og de er således havnet i den berømte avis New York Times.

Det usædvanlige er, at blandt en gruppe havlevende børsteorme, der normalt kravler på havbunden, er der nogle få, der har erobret et nyt terræn ved at lære at svømme.

Den udvikling i de hidtil uudforskede orme har de danske forskere forsøgt at klargøre i et nyt studie.

Og selvom evolution ofte gør væsener mere komplekse, skulle ormene faktisk blive simplere for at komme fra sandet til vandet.

B-rsteorm-1
 

Forskere sammenlignede tæt beslægtede orme

Når forskere vil kortlægge arters evolution, kan de prøve at følge udviklingen hen over generationer eller se nærmere på deres gener.

Men denne gang er de gået i en anden retning: De fokuserer på børsteorme, der er meget nært beslægtede, og har sammenlignet forskellene i deres muskulatur og svømmeadfærd.

Og det har været nødvendigt med et skarpt fokus, for gruppen ‘børsteorme’ dækker alle led-delte orme med ‘børster’ på siderne.

Fakta: Børsteorme
  • Gruppen 'børsteorme' er en kategori af led-delte ormearter (annelider)
  • Børsteorme er meget varierede, men inddeles generelt i grupperne havbørsteorme (polychæter) eller oligochæter som den almindelige regnorm
  • Navnet 'børsteorm' kommer af de børster, som ormene har siddende på hvert led i deres krop

Kilde: Marc Allentoft-Larsens profil, Den Store Danske

Selv regnormen i vores haver er faktisk en børsteorm, selvom vi ikke kan se børsterne på den.

Forskerne har set på 5 arter fra meget forskellige levesteder:

  • 2 arter fra dybhavet, deriblandt ved Vestgrønland

  • 2 arter fra undersøiske huler formet af lava eller koraller ved karibiske øer og Kanarieøerne 

  • 1 art fra muslingebanker ved Færøerne, selvom arten også findes på danske kyster

Det er i hulerne, at de har fundet arterne, der især er blevet gode svømmere, hvilket giver god mening ifølge Katrine Worsaae, professor i marine-biologi på Københavns Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

»Børsteormene i skælrygge-gruppen har skæl til beskyttelse og kravler normalt på havbunden, men især i hulerne er der færre fjender og mere mad væk fra bunden,« forklarer hun til Videnskab.dk.

Men for at komme op og svømme har ormene ikke fået stærkere muskler eller flere særtræk. De er snarere skrumpet lidt.

Sammenlignet med deres kravlende slægtninge har svømmerne nemlig mindre og mere smidige muskler, og deres skæl er blødere og lettere.

»Og så har de lært at bruge de lange børster langs deres sider som årerne på et skib, så de kan komme op i vandsøjlen,« fortæller Katrine Worsaae.

B-rsteorm-3

Ormenes evolution gør mere med mindre

Det er blandt andet ormenes nærmest ‘omvendte’ udvikling, der gør studiet interessant for forskerne bag.

For selvom det ikke er ukendt, at de kravlende børsteorme kan ‘svømme’ kortvarigt op fra bunden, for eksempel for at undslippe rovdyr, synker de altid ned igen.

Det kræver nemlig en helt anden, lettere kropstype at leve hele livet i vandsøjlen, forklarer Katrine Worsaae.

Man kan sagtens se mange af ændringerne i de svømmende orme ved bare at kigge på dem. Modsat skæl-ryggene er de nemlig glasagtige og gennemsigtige.

Og selvom forskerne først troede, at ormene havde udviklet en ny speciel muskulatur til at svømme, viste de sig snarere at gøre mere med mindre.

»Det er et godt eksempel på, hvad man kunne kalde ‘evolution gennem reduktion’, altså at arter bliver simplere for at tilpasse sig,« fortæller Katrine Worsaae, der sammenligner ormenes lettere bygning og længere vedhæng med svømmefødder til mennesker.

B-rsteorm-4

Grundig forskning: Muskelmassen er kortlagt i detaljer

Selvom de svømmende børsteorme virker som et obskurt emne, er formålet med studiet blandt andet at afdække et uudforsket område.

»Det er først og fremmest grundforskning, hvor vi har lavet et detaljeret katalog over strukturen af arternes muskelstruktur,« fortæller Marc Allentoft-Larsen, hovedforfatter til den videnskabelige artikel og daværende specialestuderende på Københavns Universitet.

Fakta: CLSM
  • Konfokal Laser-Skannings-Mikroskopi (CLSM) er en måde at danne et overblik over vævstrukturer i levende væsener.
  • I dette studie af ormenes muskler giver forskerne ormene Phalliodin, et giftstof fra fluesvampe, der binder sig til muskler.
  • Laseren får så stoffet til at lyse op på vej gennem ormenes muskulatur.

Kilde: Peter Funchs profil, ScienceDirect

Det er blandt andet sket gennem en mikro-CT-skanning, der skaber en 3D-model af hele dyret, som man så kan nærstudere musklerne gennem.

»Det fungerer i princippet som røntgenfotos af væv, men taget mange gange og fra adskillige vinkler,« forklarer Marc Allentoft-Larsen.

Derudover har forskerne indsamlet en del videomateriale af ormenes svømning og også brugt en laserskannings-teknik (CLSM) til at give flere detaljer om, hvordan musklerne opererer.

Og selvom børsteorme-arterne i studiet ikke kan siges at have været helt ukendte, er de ikke blevet undersøgt i sådanne detaljer før.

»På et område, hvor der ikke var noget viden, men bare en blank plet i forskningen, har vi nu sørget for, at der er data at basere fremtidige studier på,« mener Katrine Worsaae.

B-rsteorm-2

Studiet er solidt og inspirerende arbejde

Peter Funch, lektor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet, har læst studiet igennem for Videnskab.dk og mener også, at forskerne har lavet rigtig solid grundforskning:

»Kombinationen af både mikro-CT-skanning, CLSM og videooptagelserne har givet meget viden om ormenes svømme-evner, og det er ret inspirerende, at forskerne har lagt så meget arbejde i det,« vurderer han.

Han refererer her især til forskernes huledykning i forskellige dele af verdenshavene og ubådsture for at fange de forskellige arter.

»Den primære svaghed i studiet er, at de to svømmende arter begge er fra hule-miljøer og tæt beslægtede. Her kunne inddragelse af andre svømmende arter skælrygge styrke studiet,« forklarer Peter Funch.

Hvis forskerne også havde fundet kravlende, nære slægtninge til svømmerne i hulerne, ville de have et mere detaljeret billede af de præcise forskelle på de to end det, de har fået ved at sammenligne med arter fra helt andre miljøer.

»Men dét nævner forskerne også selv i deres resultat-overvejelser, så alt i alt er det en super konklusion og solid viden, de er nået frem til,« mener han.

Og det er muligt, at kortlægningen af arternes udvikling kan komme en del forskning til gode senere, selvom det ikke vides med sikkerhed, hvilken type forskning det bliver.

»Udover at have illustreret et godt eksempel på en arts tilpasning til et nyt miljø kunne viden om ormenes bygning og svømmeteknik for eksempel være interessant inden for biomekanik, hvis man arbejder på en svømmende robot eller lignende,« fortæller Katrine Worsaae.

Det nye studie er udgivet og frit tilgængeligt i tidsskriftet Royal Society Open Science.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk