»State of the art«-studie: I 12.000 år er Indlandsisen ikke smeltet så hurtigt som i dette århundrede
»Vi bevæger os ind på ukendt territorium,« lyder det fra en af forskerne bag det nye studie.

Videoen viser, hvilke områder forskerne har arbejdet i i den sydvestlige del af Grønland. (Video: University at Buffalo)

Videoen viser, hvilke områder forskerne har arbejdet i i den sydvestlige del af Grønland. (Video: University at Buffalo)

Det 21. århundrede ser ud til at blive kendt som den periode, hvor vi vil se den største afsmeltning af Indlandsisen i den sydvestlige region i Grønland sammenlignet med de seneste 12.000 år. 

Sådan lyder konklusionen i et stort studie udgivet i tidsskriftet Nature, hvor forskerne bag har sammensat en geologisk tidslinje over Holocæn, den geologiske periode efter istiden. (se faktaboks)

Det er første gang, der sættes tal på, i hvilket omfang Indlandsisen har ændret sig fra efter istiden, til i dag og ud i fremtiden, skriver førsteforfatter på studiet, Jason Briner, til Videnskab.dk. 

»De nye resultater leverer en lang, historisk tidsserie af ​​istabet i den sydvestlige region af Grønland, så vi nu kan sammenligne afsmeltningen i hele den Holocæne periode og ud i fremtiden,« skriver Jason Briner, der er professor i geologi på University at Buffalo, i en mail til Videnskab.dk. 

Studiet sætter altså klimasvingningerne ind i et historisk perspektiv, der viser, at de menneskeskabte ændringer i klimaet omkring Indlandsisen overstiger de naturlige, vi så tidligere i Holocæn, uddyber klimaforskeren.  

»Det fortæller os, at vi bevæger os ind i ukendt territorium, da massetabet af den sydlige del af Grønlands Indlandsis aldrig har været så højt, som det ser ud til at blive i det 21. århundrede.« 

Hvad er Holocæn?

Holocæn er en geologisk betegnelse for det 11.500 år lange tidsrum i Kvartær, der strækker sig fra sidste istids afslutning til nutiden. Den geologiske periode er kendetegnet ved at være en periode med relativt stabilt klima med få udsving.

I denne periode hører den 'Holocæne temperatur maksimum' (fra år 9.000 til år 5.000 f.v.t.). Det var en periode, hvor klimaet blev et par grader varmere, hvilket fik afsmeltningen af Indlandsisen til at stige.

Dette skyldtes, at sommer-solindstrålingen på den nordlige halvkugle var højere end i dag (relateret til Milankovitch-cykliciteten). Det har en forsker skrevet mere om på Videnskab.dk’s Forskerzonen. 


Kilde: GEUS & Den Store Danske

Kigger ind i enorme tab af ismasse

Det nye studie lægger sig i en diger bunke af nedslående meldinger om Indlandsisens hårde skæbne, men det er som noget nyt med til at sætte tal på både fortiden, nutiden og fremtiden.

Ikke siden tidsperioden det ‘Holocæne temperatur maksimum’ (fra år 9.000 til år 5.000 f.v.t.), hvor temperaturen var omtrent to grader højere end i resten af Holocæn-perioden, har man set så store massetab af is i den sydvestlige del af Grønland. (se mere i faktaboks)

Det er ikke ny viden, at smeltning fra den sydvestlige del af Indlandsisen siden det 20. århundrede er steget støt med et tab på omtrent 6.100 milliarder tons is per århundrede i perioden mellem år 2000 og 2018. 

Men det nye studie viser, at vi i det 21.århundrede kan forvente enorme massetab af Indlandsis i den sydvestlige region på:

  • Mellem 8.800 og omtrent 10.000 milliarder tons is i det 21. århundrede, hvis temperaturen holder sig under 2 grader i 2100, hvilket er det laveste scenarie i studiet. 
  • Og helt op til 35.900 milliarder tons is i det værste scenarie, hvis temperaturen ryger op over 3 grader frem mod 2100.

»Lige nu er på vi på vej mod det høje scenarie, hvor temperaturen fortsætter med at stige mere end 1,5 grad mod 2100, hvilket betyder, at vi vil se Indlandisen smelte langt hurtigere end hidtil set,« siger medforfatter Ole Bennike, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), til Videnskab.dk.

Seniorforskeren tilføjer, at modellen over de seneste 12.000 år kan siges at være »meget sikker«, hvorimod prognoserne for fremtiden er sværere at fastslå.

Det afhænger nemlig af vores egen formåen, når det kommer til at holde temperaturen under 2 grader i 2100 (se mere i bunden af artiklen).

Afsmeltning_Indlandisen 21. århundrede

Billedet viser, hvor mange milliarder tons is Indlandsisen har både mistet og genvundet de seneste 12.000 år. De blå og røde prikker repræsenterer så FN's temperaturscenarier. I de høje temperaurscenarier, hvor vi ser temperaturstigninger på 3 grader eller over, kan den sydvestlige del af Indlandsisen tabe helt op til 35.800 milliader tons is i det 21. århundrede. Holder vi temperaturstigninger på omkring 1,5-2 grader vil den sydvestlige del af Indlandsisen tabe omtrent 9.000 milliarder tons is. Det er større tab, end hidtil set de seneste 12.000. (Illustration: Bob Wilder / University at Buffalo)

Meget solidt arbejde

Ifølge professor Peter Langen er forskernes modeller »state of the art«, og han kalder studiet for »meget veludført« til Videnskab.dk. 

Peter Langen har ikke tidligere læst et studie, hvor man har brugt den samme model til at estimere massetallet for Indlandsisen, i en periode der strækker sig fra starten af den Holocæne periode, op til nutiden og ud i fremtiden.

»Studiet giver en forståelse af de menneskeskabte drivere af klimaforandringerne i forhold til de naturlige, fordi det tillader os at sammenligne fortidens massetab med fremtidens massetab af Indlandsisen 1:1,« siger Peter Langen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»På baggrund af de nye resultater kan man se, at de menneskabte ændringer af indlandsisen kommer til at overstige de kraftigste naturlige ændringer, som vi har set igennem den her geologiske periode,« fortsætter professoren, der ikke selv har været en del af studiet. 

Og selvom resultaterne ikke kommer som en overraskelse for Peter Langen, er de ikke til at tage fejl af. 

»Den hast, hvormed den sydvestlige region af Indlandsisen i Grønland er smeltet de sidste to årtier, svarer til de hurtigste rater, man har set i Holocæn-perioden,« konstaterer Peter Langen. 

Tabet af is går altså så stærkt, at den nyfaldne sne simpelthen ikke kan genskabe det tab, der er fra isstrømmene og afsmeltningen langs iskappen. 

Sådan har forskerne gjort

Til at kortlægge fortidens, nutidens og fremtidens afsmeltning af den sydvestlige del af Grønlands Indlandsis arbejder forskerne blandt andet med dynamiske modeller, der fodres med historiske data om temperaturer og nedbør.

Dertil kommer så en kortlægning af moræner - jordarter, der er efterladt af smeltede gletsjere. Allerede i 1960’erne kortlagde geologerne en række moræner i den sydvestlige isfrie del af Grønland, men først i forbindelse med det nye studie er disse moræner blevet daterede. Som et første skridt i studiet blev modellen sammenlignet med de geologiske data for at undersøge, om modellen passede med data. 

I modellen indgår data om landskabet, også under Indlandsisen. Landskabet under isen er primært kortlagt ved radarmålinger fra fly. Data om fortidens temperaturer kommer fra ilt-isotop målinger af is fra iskerner, mens data om nedbør kommer fra tykkelsen af årslag i iskerner.

Sætter tingene ind i en historisk sammenhæng

Glaciolog ved DMI Ruth Mottram mener ligesom Peter Langen, at det er et utrolig solidt studie.

Ruth Mottram uddyber, at studiet grundlæggende giver os mulighed for at sammenligne fortidens naturlige klimascenarier, især under det ‘Holocæne temperatur maksimum’, med nutidens og fremtidens scenarier.

»Et aspekt ved studiet, som er virkelig stærkt, er, at forskerne sætter de nuværende observerede ændringer ind i en længerevarende sammenhæng og viser, at Indlandsisens afsmeltning er på niveau med tiden omkring ‘Holocæne temperatur maksimum’ sammenlignet med andre perioder i de sidste 12.000 år,« siger klimaforsker hos DMI Ruth Mottram til Videnskab.dk.  

Hun indskyder dog, at resultaterne ikke er noget, der vælter hende bagover. De ligger nemlig på linje med, hvad tidligere forskning også viser om den stigende afsmeltning, hvilket vi på Videnskab.dk har skrevet om tidligere

Endnu et 'wake-up call'

Men rokker det nye studie så ved vores nuværende viden om konsekvenserne ved Indlandsisens afsmeltning?

Nej, lyder det fra forskerne, Videnskab.dk har talt med. På det punkt bekræfter studiet, hvad vi allerede ved: Havstigninger bliver en konsekvens af den smeltende Indlandsis. 

Grønlandsisen er den største af Arktis’ ismasser, og hvis den skulle smelte helt væk, ville det i gennemsnit medføre havstigninger globalt set på omkring 7 meter, forklarer Jason Briner, der overfor Videnskab.dk kalder studiet endnu et »wake up call«.

»Hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser på vores nuværende niveau, ser vi, at ismassen vil forsvinde langt hurtigere, end vi har set i fortiden, og vi ser, at Indlandsisen vil bidrage til de globale havstigningsniveauer i et endnu højere tempo,« understreger han.

Ole_bennike

Ole Bennike samler prøve af kæmpesten i Grønland. Prøven kan datere, hvor længe stenen har været isfri. (Foto: Jason Briner)

Stadig grund til forsigtig optimisme

Værst vil det blive for øer og lavtliggende områder, der ikke har midlerne til at beskytte sig mod havstigningerne, konstaterer Ole Bennike til Videnskab.dk. 

»Det er særligt fattige områder i Stillehavet og i det Indiske Ocean, der er udsatte, fordi de ikke har samme muligheder for at ruste sig til konsekvenserne.«

Han er dog ikke sen til at understrege, at Indlandsisen ikke er væk i morgen eller om 100 år. 

Der vil i givet fald gå omkring 1.000 år, og scenarierne afhænger samtidig af, hvor hurtigt vi handler, understreger både Jason Briner og Ole Bennike.

»Jeg er generelt optimistisk, så jeg tror ikke, at vi ender i det høje scenarie. Jo bedre viden vi får om fremtiden, jo mere vil vi kunne tilpasse os, og det vil vi blive nødt til, for i alle scenarier skrumper Indlandsisen,« lyder det fra Ole Bennike.

Rapport bruger IPCC's fire klimascenarier

I studiet inddrager forskerne FN's klimapanel, IPCC’s, scenarier om temperaturstigninger. De fire scenarier er her: 

  • RCP2.6 (hvor temperaturen stiger 0,9-2,3 grader i forhold til år 1850-1900)
  • RCP4,5 (temperaturstigning på 1,7-3,2 grader)
  • RCP6 (temperaturstigning på 2-3,7 grader)
  • RCP8,5 (temperaturstigning på 3,2-5,4 grader)

Du kan læse mere om scenarierne i artiklen Værste scenarie i ny klimarapport er overhalet af virkeligheden. 

I de laveste scenarie, som kaldes RCP2.6 (hvor temperaturen stiger 0,9-2,3 grader i forhold til år 1850-1900), vil  8.800 milliarder tons is smelte fra Grønlands sydvestlige region i det 21. århundrede. 

I de højere scenarier med højere temperaturstigninger, RCP6 ( 2-3,7 grader) og RCP8.5 (3,2-5,4 grader), kan helt op til 35.900 milliarder tons is smelte i den region, viser modellerne i studiet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.