Hvis temperaturen ikke skal stige med mere end to grader, så skal de 190 lande samlet til FNs klimakonference COP16 i Cancun, Mexico, til at oppe sig.
Men ifølge telegraph.co.uk smelter videnskabsfolkenes tillid til, at det vil ske, hurtigere end indlandsisen.
Således bekendtgjorde Rajendra Pachauri, formand for FNs klimapanel (IPCC), ved åbningen af konferencen, at den næste IPCC-rapport ikke blot vil se på klimatruslen og risikoen for stigende temperaturer, men også vil inddrage geoteknologiske forslag, som vil kunne vende den globale opvarmning.
Ifølge den britiske netavis skal det tolkes som, at Rajendra Pachauri og de andre forskere i klimapanelet efterhånden har mistet troen på politikernes evner og villighed til at reducere CO2-udledningen i det omfang, det er nødvendigt.
Femte rapport i 2014
Klimapanelets femte rapport - AR5 - er sat til at udkomme i 2014. De foregående fire rapporter har udelukkende fokuseret på videnskabelige konklusioner om klodens nuværende og fremtidige tilstand. Men AR5 vil også indeholde løsningsmodeller.
»AR5 er blevet udvidet og vil i fremtiden fokusere på emner som skyer og aerosoler, geoteknologi og bæredygtighed,« sagde Rajendra Pachauri i sin tale.
Senere i år mødes en ekspertgruppe tilknyttet IPCC i Peru for netop at diskutere geoteknologi.
Dansk IPCC-medlem er ikke utålmodig
Den danske klimaforsker og medlem af klimapanelet Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI er dog ikke enig i netavisens tolkning. Panelet er ikke blevet utålmodigt - det prøver blot at være på forkant med udviklingen.
»Som forsker skal man jo hele tiden være opmærksom på hvilke nye ting, der rører sig. Desuden ligger det i oplægget fra FN's medlemslande, at IPCC skal inkludere geoteknologi i sin næste rapport,« siger han.
Jens Hesselbjerg Christensen er ikke selv med i geoteknologi-arbejdsgruppen, men han bekræfter, at panelet siden juni 2009 har haft emnet til drøftelse.
Spejle i rummet og ‘kuldetæppe' til Grønland
Geoteknologiske løsninger kunne for eksempel være at sætte spejle op i rummet, som kunne reflektere sollyset eller dække Grønlands indlandsis med et kæmpe tæppe, så den ikke smelter.
Man kunne også strø jern ud over havene, som ville booste algevæksten. Planterne vil herefter kunne opsuge en stor del af CO2'en.
Andre idéer inkluderer kunstige skyer, træer eller endda vulkaner, mens der i den lidt mindre ekstreme ende er forslag om at male hustage hvide, så de kaster sollyset tilbage.
Ingen mirakelkur
Problemet med de drastiske løsningsmodeller er dog, at ingen kender konsekvenserne. Nogle frygter ligefrem, at de kan få klimaforandringerne til at accelerere.
Jens Hesselbjerg Christensen understreger også, at geoteknologiske løsninger kun er symptombehandling.
»De har samme effekt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Sætter man for eksempel spejle op, skal man også have en plan for at vedligeholde dem over de næste 100 år, og piller man dem ned, så er vi jo tilbage ved start,« siger han og peger på, at sådanne tiltag vil koste enorme summer at realisere.
Derfor kan geoteknologi ikke erstatte initiativer, der skal bremse CO2-udledningen.
Håbet om en international juridisk bindende aftale ved COP16-konferencen er dog i øjeblikket forsvindende lille, idet verdens to største udledere af drivhusgasser, USA og Kina, ikke kan blive enige - og ikke har udsigt til at blive det.
(Artiklen er opdateret med en kommentar fra Jens Hesselbjerg Christensen)
