Blodmåne: Hvornår og hvorfor er der måneformørkelse?
Her får du svar på alt, du skal vide om måneformørkelser.
Total måneformørkelse blodmåne hvorfor bliver Månen rød

Under den forestående måneformørkelse 21. januar tager det cirka 68 minutter, fra kanten af Månen rammer Jordens kerneskygge, til hele måneskiven er inde i skyggen, hvor formørkelsen bliver total. Herefter bliver Månen helt inde i kerneskyggen i 62 minutter. OBS: Billedet skal 'læses' fra højre mod venstre. (Foto: Shutterstock)

Mandag 21. januar kan du opleve en total måneformørkelse mellem klokken 05.41 og 06.43 i vestlig retning.

Gratis nyt om videnskab

Du kan helt gratis læse Videnskab.dk's artikler, få tilsendt vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller via podcast.

Fænomenet kaldes også 'blodmåne', fordi formørkelsen får Månen til at fremstå rødlig. Det kan du læse mere om i vores artikel: Kig op i januar: Total måneformørkelse forvandler Månen til en blodappelsin.

Men hvorfor er det nu lige, at måneformørkelser opstår?

I denne artikel får du svarene på alle de typiske spørgsmål i forbindelse med måneformørkelser:

  • Hvad er årsagen til en måneformørkelse?
  • Hvor længe varer en typisk måneformørkelse?
  • Hvor hyppige er måneformørkelser?
  • Hvorfor bliver Månen rød fremfor helt formørket inde i Jordens skygge?

Videoen herunder giver en smagsprøve på svarene, der uddybes længere nede i artiklen.

 
Blodmåne 21. januar 2019: Hvornår og hvorfor er der måneformørkelse?

Hvem skal du se blodmånen med mandag morgen? Varm op til det sjældne syn ved at få helt styr på, hvad det egentlig er, du kan se: https://videnskab.dk/node/29311/ Blodmånen opstår, når Månen kommer ind i Jordens kerneskygge og formørkelsen er total. Noget af sollyset afbøjes som et prisme gennem Jordens atmosfære, og resultatet er, at Månen ser rød ud Men hvis du stod på Månen, ville du i stedet se en rødlig ring omkring Jorden, fordi det røde lys lettere trænger igennem atmosfæren.

Posted by Videnskab.dk on Wednesday, January 16, 2019

Hvad er årsagen til en måneformørkelse?

Måneformørkelser skyldes den skygge, Jorden kaster, når Månen og Solen står på linje med Jorden imellem sig.

Her skelner man mellem halvskygge og kerneskygge, eller på latin penumbra og umbra.

Kerneskyggen (umbra) har en længde, der er op til tre gange så stor som Månens afstand fra Jorden. Den lille Måne kan derfor let indeholdes i Jordens kerneskygge.

I halvskyggen (penumbra) er ingen dele af Månen formørket, når man kigger på Månen fra Jorden, men en astronaut på Månen kan se, hvordan Jorden kommer til at dække en stadig større del af Solens skive.

Så længe Månen er i halvskyggen, er der altså ikke noget at se hernede fra Jorden. Formørkelsen begynder først, når randen af Månen træder ind i kerneskyggen.

total måneformørkelse blodmåne danmark 21. januar 2019 derfor bliver Månen rød infografik

Gå ikke glip af den totale måneformørkelse 21. januar 2019. Næste totale måneformørkelse, der er synlig i Danmark fra start til slut, er først 31. december 2028. (Infografik: Videnskab.dk)

Gradvist glider Solen om bag Jorden, men det tager altså 68 minutter, før sollyset er forsvundet fra hele den side af Månen, som vender mod Jorden.

Det betyder, at skyggen fra Jorden bevæger sig omkring 50 kilometer i minuttet hen over Månens overflade, hvilket er en ganske pæn fart.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Ingen har set stjerner fra Månen under en formørkelse

Når formørkelsen kommer, forsvinder det skarpe sollys på et øjeblik, og mørket sænker sig.

Eftersom Månen ingen atmosfære har, skulle man tro, at man altid kunne se stjerner på Månens sorte himmel, altså også om dagen. Men når Solen skinner, er lyset så stærkt, at det er meget vanskeligt at se det svage lys fra stjernerne.

Apollo-astronauterne har fortalt, at for at se stjerner skulle de stille sig i skyggen af deres månemodul og så løfte det guldbelagte visir, der skulle beskytte dem mod den særlige solstråling.

Men når der er måneformørkelse, bliver stjernehimlen fantastisk flot – desværre har ingen astronaut dog endnu set en formørkelse fra Månen.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Hvor længe varer en typisk måneformørkelse?

I modsætning til solformørkelser, der kun varer et par minutter, er en måneformørkelse en langvarig begivenhed, som man kan nå at nyde.

Når Månen glider ind i Jordens kerneskygge, kan vi se, hvordan det mørke, rødlige område vokser på dele af Månen, mens resten af den stadig er i klart sollys.

Ved den aktuelle formørkelse 21. januar tager det cirka 68 minutter, fra kanten af Månen rammer Jordens kerneskygge, til hele måneskiven er inde i skyggen, hvor formørkelsen bliver total.

Herefter bliver Månen helt inde i kerneskyggen i 62 minutter, og dernæst følger Månens cirka 68 minutter lange tur ud af Jordens kerneskygge.

Længden påvirkes af Månens afstand til Jorden

Længden af den totale måneformørkelsesfase afhænger af Månens afstand til Jorden under formørkelsen.

Bredden af kerneskyggen på måneskiven afhænger nemlig af afstanden til Jorden, fordi Månens hastighed også afhænger af afstanden til Jorden.

Desuden bliver skyggen smallere, jo større afstanden er fra Jorden:

  • Lige bag Jorden er skyggen 3,7 gange så bred som Månen, der har en diameter på godt 3.400 kilometer.
  • I Månens afstand fra Jorden på cirka 380.000 kilometer er skyggen nok smallere, men stadig omkring 3 gange bredere end Månen.

Da Månens bane er lidt elliptisk, kan den under en måneformørkelse træde ind i skyggen i forskellige afstande fra Jorden, varierende fra 362.600 kilometer til 405.400 kilometer.

Det er denne brede skygge, Månen skal passere med en fart på bare 1 km/s, så det er ikke så underligt, at det tager sin tid at passere gennem kerneskyggen.

Måneformørkelser vs. solformørkelser

Måneformørkelser indtræffer, når Månen passerer gennem Jordens skygge, mens solformørkelser skyldes, at Jorden bevæger sig gennem Månens skygge.

Månens hastighed har størst betydning for længden på formørkelsen

Men selvom skyggen er smallere i en afstand på 405.000 kilometer end i en afstand på 362.000 kilometer, har det nu ikke den store betydning for formørkelsens varighed.

Langt vigtigere er det, at Månen, grundet Jordens tyngdekraft, bevæger sig hurtigere, når den er tæt på Jorden, end når den er langt fra Jorden.

Desuden har det også betydning, hvor dybt Månen kommer ind i Jordens kerneskygge.

    Hvor hyppige er måneformørkelser?

    Måneformørkelser opstår altid ved fuldmåne, fordi Månen i denne fase netop befinder sig i modsat retning af Solen – det vil sige ud for Jordens natside. Her strækker en lang kegleformet skygge sig fra Jorden og bagud i rummet.

    Umiddelbart skulle man så tro, at der ville være en måneformørkelse, hver gang der er fuldmåne. Men det er ikke tilfældet, fordi Månens bane hælder godt 5 grader i forhold til Jordens bane.

    Det betyder, at Månen i de fleste tilfælde vil passere enten over eller under Jordens skygge, når det er fuldmåne.

    Astronomerne skelner mellem såkaldte partielle og totale måneformørkelser.

    • Ved en total måneformørkelse kommer hele Månen ind i Jordens kerneskygge, med det resultat at hele måneskiven bliver rødlig.
    • Ved en partiel måneformørkelse kommer kun en del af Månen ind i Jordens kerneskygge, og det betyder, at kun en del af Månens skive bliver rødlig.

    Den måneformørkelse, vi skal opleve her i januar, bliver total. Den næste måneformørkelse, 16. juli 2019, bliver partiel, og den kan ses fra Danmark fra sent på aftenen.

    Næste gang, vi igen får en total måneformørkelse er 26. maj 2021, men den kan ikke ses fra Danmark. Vi skal helt frem til 31. december 2028, før vi danskere igen får udsigt til en total måneformørkelse fra start til slut.

    Ser vi på hele dette århundrede, så er der 58 partielle og 85 totale formørkelser. Måneformørkelser er altså ikke noget specielt sjældent fænomen.

    Nedenstående tabel giver de 10 næste totale måneformørkelser – bemærk, at mange af dem ikke kan ses fuldt ud i Danmark.

    Næste totale måneformørkelser synlige i Danmark tabel oversigt blodmåne

    (Kilde: timeanddate.com/ illustration: Videnskab.dk)

    Længden på totale måneformørkelser varierer meget

    Januars måneformørkelse er kun lidt længere end gennemsnittet på cirka 50 minutter, men længden kan variere meget.

    Vi har allerede oplevet to rekorder, nemlig både den længste og den korteste totale måneformørkelse i dette århundrede:

    • Den længste var for bare et halvt år siden, 27. juli 2018. Den varede 1 time 43 minutter og 35 sekunder.
    • Den korteste totale måneformørkelse var 4. april 2015, og den varede kun 11 minutter og 56 sekunder.

    Måneformørkelser kan altid ses fra hele Jorden, modsat solformørkelser

    Desuden er måneformørkelser lette at observere, da de kan ses overalt, hvor fuldmånen er på himlen.

    Her adskiller de sig fra solformørkelser, som er svære at observere, fordi Månens skygge kun dækker et lille område på Jorden.

    Er man udenfor dette område, ser man intet, selvom der kan være en flot, total solformørkelse bare et par hundrede kilometer borte.

    Hvorfor bliver Månen ikke helt formørket inde i Jordens skygge?

    Man skulle jo tro, at når Månen er helt inde i Jordens skygge, så ville det bare være mørkt – som om Månen 'forsvandt' fra himlen for en stund.

    I stedet ser vi en rødlig måne, og det skyldes, at noget af sollyset afbøjes som et prisme gennem Jordens atmosfære.

    Set fra Månen er Jorden omgivet af en rødlig ring, fordi det røde lys lettere trænger gennem atmosfæren end blåt lys.

    Det er dette røde lys, der giver Månen sin rødlige farve.

    Jupiters måne Io er noget for sig selv
    Jupiters måne Io måneformørkelse

    Jupiters måne Io bliver formørket 1 gang under hvert omløb, som varer 42,5 timer, og formørkelsen varer omkring 2 timer. (Illustration: SwRI/Andrew Blanchard/NASA)

    Der er et helt usædvanligt fænomen ude ved Jupiter.

    Jupiter har fire store måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto. De kommer naturligvis også med mellemrum ind i Jupiters skygge, så set fra Jupiter er måneformørkelser et ganske normalt fænomen.

    Men månen Io er særlig interessant, fordi den har mange meget aktive vulkaner, som kan slynge svovlpartikler, svovldioxid og meget andet mange hundrede kilometer ud i rummet.

    Disse vulkaner kan observeres fra store afstande – især, hvis man ser udbruddene i infrarødt lys.

    Ny forskning har i øvrigt vist, at Ios meget tynde atmosfære, der blandt andet består af svovldioxid, fryser til is, når Io kommer ind i Jupiters skygge.

    Den ellers rødlige overflade bliver hvid, fordi den dækkes af et tyndt lag af svovldioxid-sne. Snelaget fordamper meget hurtigt, når Io kommer ud af Jupiters skygge.

    Fremtiden byder forhåbentligt på billeder af måneformørkelse set fra Jupiter

    Io bliver formørket 1 gang under hvert omløb, som varer 42,5 timer, og formørkelsen varer omkring 2 timer.

    Det må være en fantastisk oplevelse at se Io glide ind i Jupiters skygge fra nabomånen, den isdækkede Europa.

    På grund af stærk vulkanisme udsender Io selv lys, og vulkanerne vil sikkert også være mere imponerende og lettere at se i mørke.

    Desværre har det nok lange udsigter med at få astronauter til at stå på Europa og se ind mod Io.

    Alene den stærke stråling fra Jupiters strålingsbælter gør det umuligt for mennesker at opholde sig på Europas overflade, men mon ikke fremtidens robotter kan tage nogle flotte billeder?

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.