Total måneformørkelse kaldes også 'blodmåne', fordi formørkelsen får Månen til at fremstå rødlig.
28. august 2026 får vi en delvis måneformørkelse fra kl. 03.23 til 09.01 (topper kl. 06.12, men Månen går først ned ca. kl. 06.23).
Men hvorfor er det nu lige, at måneformørkelser opstår? Og hvor ofte sker det?
Det og flere spørgsmål om måneformørkelser dykker vi ned i her:
Du kan springe til afsnit:
1:
Hvad er grunden til måneformørkelse?
Måneformørkelser skyldes skyggen, Jorden kaster, når Månen og Solen står på linje med Jorden imellem sig.
Man skelner mellem halvskygge og kerneskygge, på latinsk penumbra og umbra.
Kerneskyggen har en længde, der er op til tre gange så stor som Månens afstand fra Jorden. Den lille Måne kan derfor let gemme sig i Jordens kerneskygge.
I halvskyggen er ingen dele af Månen formørket set fra Jorden, men en astronaut på Månen vil kunne se, hvordan Jorden dækker en stadig større del af Solens skive.
Så længe Månen er i halvskyggen, er der altså ikke noget at se hernede fra Jorden.
Formørkelsen begynder først, når randen af Månen træder ind i kerneskyggen.
I grafikken kan du se, hvordan Solen gradvist glider om bag Jorden, indtil sollyset er forsvundet fra hele den side af Månen, som vender mod Jorden:
Hvad angår måneformørkelsen 28. august 2026 betyder det, at Jordens skygge bevæger sig med omkring 33 kilometer i minuttet hen over Månens overflade, hvilket er en ganske pæn fart.
2:
'Blodmåne' - derfor bliver Månen rød
Man skulle tro, at når Månen er helt inde i Jordens skygge, så ville det bare være mørkt.
Men en total måneformørkelse får Månen et rødt skær og kaldes 'blodmåne'.
Når Månen opholder sig i skyggen af Jorden, bliver Månen kobberrød under totaliteten.
Det kan virke mærkeligt, da Solens stråler blokeres af Jorden.
Forklaringen er, at selvom lyset af natur breder sig i rette linjer, så vil det lys, der passerer tæt forbi Jorden, afbøjes som i et prisme under rejsen gennem vores atmosfære.
Samtidig sker en filtrering i Jordens atmosfære, der hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem, bliver lyset rødligt.
Det er kun i Jordens kerneskygge, at Månen fremstår rød:
3:
Hvor længe varer en typisk måneformørkelse?
I modsætning til solformørkelser, der kun varer et par minutter, når den er total, så er en måneformørkelse en langvarig begivenhed, man kan nå at nyde.
Det mørke, rødlige område vil vokse stille og roligt på dele af Månen, for det tager tid til Månen rammer Jordens kerneskygge.
Herefter bliver Månen inde i skyggen, og derefter kan man følge Månens bevægelse ud igen.
Længden af den totale måneformørkelsesfase afhænger af Månens afstand til Jorden.
\ Længden på totale måneformørkelser varierer meget
Januars måneformørkelse er kun lidt længere end gennemsnittet på cirka 50 minutter, men længden kan variere meget.
Vi har allerede oplevet to rekorder, nemlig både den længste og den korteste totale måneformørkelse i dette århundrede:
- Den længste var 27. juli 2018. Den varede 1 time 43 minutter og 35 sekunder.
- Den korteste totale måneformørkelse var 4. april 2015, og den varede kun 11 minutter og 56 sekunder.
Skyggen smallere, jo større afstanden er fra Jorden:
- Lige bag Jorden er skyggen 3,7 gange så bred som Månen, der har en diameter på godt 3.400 kilometer.
- I Månens afstand fra Jorden på cirka 380.000 kilometer er skyggen nok smallere, men stadig omkring 3 gange bredere end Månen.
Da Månens bane er lidt elliptisk, kan den under en måneformørkelse træde ind i skyggen i forskellige afstande fra Jorden, varierende fra 362.600 kilometer til 405.400 kilometer.
Det er denne brede skygge, Månen skal passere med en fart på bare 1 km/s, så det er ikke så underligt, at det tager sin tid at passere gennem kerneskyggen.
Månen, grundet Jordens tyngdekraft, bevæger sig hurtigere, når den er tæt på Jorden, end når den er langt fra Jorden. Desuden har det også betydning, hvor dybt Månen kommer ind i Jordens kerneskygge.
4:
Hvor tit er der måneformørkelse?
Måneformørkelser opstår altid ved fuldmåne, for i denne fase befinder Månen sig i modsat retning af Solen: Ud for Jordens natside.
Her strækker en lang kegleformet skygge sig fra Jorden og bagud i rummet.
Umiddelbart skulle man tro, at der var måneformørkelse, hver gang der er fuldmåne. Men det er ikke tilfældet, for Månens bane hælder godt 5 grader i forhold til Jordens bane.
Det betyder, at Månen i de fleste tilfælde vil passere enten over eller under Jordens skygge, når det er fuldmåne.
Astronomerne skelner mellem såkaldte delvise og totale måneformørkelser:
- Ved en total måneformørkelse kommer hele Månen ind i Jordens kerneskygge, med det resultat at hele måneskiven bliver rødlig.
- Ved en partiel, delvis måneformørkelse kommer kun en del af Månen ind i Jordens kerneskygge, og det betyder, at kun en del af Månens skive bliver rødlig.
5:
Hvornår sker den næste måneformørkelse?
Vi skal frem til 31. december 2028, før vi danskere igen får udsigt til en total måneformørkelse fra start til slut.
Ser vi på hele dette århundrede, så er der 58 partielle og 85 totale formørkelser.
Oversigten giver dig et overblik over de næste totale måneformørkelser, der kan ses fra Danmark. Tiden er angivet som 'Odense-tid', så resten af landet kan afvige med nogle minutter:
| Dato | År | Type af formørkelse | Synlig i Danmark? | Formørkelsen begynder (Odense) | Formørkelsens maksimum (Odense) | Formørkelsen slutter (Odense) |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 28. august | 2026 | Flot delvis måneformørkelse - 'blodmåne'-fænomenet opstår, da op mod 93 procent af Månens overflade vil blive dækket af Jordens helskygge | Ja, frem til kort efter maksimum | 03.23 | 06.12 | 09.01 (Men Månen går ned 06.23) |
| 31. december | 2028 | Total måneformørkelse (blodmåne) | Ja, hele formørkelsen | 15:41 | 17:52 | 20:40 |
| 26. juni | 2029 | Total måneformørkelse (blodmåne) | Ja, men kort efter maksimum går Månen ned | 02:34 | 04:37 | 04:43 |
| 20.-21. december | 2029 | Total måneformørkelse (blodmåne) | Ja, hele formørkelsen | 20:42 | 23:42 | 02:41 |
| 18. oktober | 2032 | Total måneformørkelse (blodmåne) | Ja, hele formørkelsen | 18:24 | 21:02 | 23:40 |
| 14. april | 2033 | Total måneformørkelse (blodmåne) | Ja, hele formørkelsen | 20:12 | 21:12 | 00:13 |
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I over 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
