Det hidtil største studie af fuglegenomer har resulteret i et bemærkelsesværdigt klart billede af fuglenes stamtræ.
Vores studie publiceret i tidsskriftet Nature viser, at de fleste af de nuværende ordener af fugle først dukkede op i løbet af de første fem millioner år efter dinosaurernes udryddelse.
Fugle spiller en stor rolle i vores liv, og de er tegn på natur selv i vores store byer. De fleste af os holder meget af fuglene, som også er et yndet emne for forskere.
Men det har været frustrerende svært at placere alle fuglene i ét stamtræ.
Ved at analysere genomerne af flere end 360 fuglearter har vores studie identificeret det grundlæggende forhold mellem de største ordener af nulevende fugle.
Det nye stamtræ gør op med en række tidligere teorier om fuglenes indbyrdes forhold, samtidig med at det afslører nye grupperinger.
Afklarer 'rodede' forhold
Tidligere studier viser, at fuglens stamtræ har tre hovedgrene. Den første gren er tinamuer og strudsefugle, hvor ikke-flyvende fugle som for eksempel emu, kiwi og struds hører til.
Den anden gren er landfuglene og vandfuglene, altså høns, ænder og så videre.
Alle andre fugle sidder på stamtræets tredje gren, kaldet Neoaves, som omfatter 95 procent af fuglearterne.
Neoaves-grenen omfatter 10 fugleordener.
De fleste af dem falder under, hvad biologerne kalder de 'fantastiske syv' ('Magnificent Seven', red.): landfugle, vandfugle, tropikfugle, gøge, natravne, duer og flamingoer.
De øvrige tre ordener, som kaldes 'forældreløse', omfatter mågevadefugle, traner og hoatziner, som er en fugleart fra Sydamerika.
Forholdet mellem disse 10 ordener, især de 'forældreløse' fugle, har været utroligt vanskelige at afdække, men vores genomstudie viser, at en løsning er inden for rækkevidde.
Mød 'Elementerne'
Vores genomstudie afslørede en ny gruppe af fugle, vi har kaldt 'Elementaves'. Navnet er inspireret af de fire elementer jord, luft, vand og ild, og i denne gruppe finder vi fugle, der er godt tilpasset livet på land, i himlen og i vandet.
En del af fuglene har navne, som relaterer til Solen, der repræsenterer elementet ild. I Elementaves-gruppen finder man blandt andre kolibrier, mågevadefugle, traner, pingviner og pelikaner.
Vores studie bekræfter også et tæt forhold mellem to af de mest velkendte fugleordener i Australien, papegøjer og spurvefugle (sangfugle og slægtninge).
Det er populære fugle, som dominerer afstemningerne i Australiens Bird of the Year, hvor deltagerne kan stemme på den fugl, de mener, fortjener ekstra opmærksomhed.
Sangfugle udgør næsten 50 procent af alle fuglearter med fugle som skader, finker, honningædere og alfesmuttere.
De dukkede op i Australien for omkring 50 millioner år siden, og spredte sig derefter over hele kloden for at blive den mest succesrige fugleorden.
\ Læs også
Hvornår dukkede de første fugle egentlig op?
Vores studie har også til formål at at placere en tidsskala på fuglestamtræet.
Det gjorde vi ved at modellere udviklingen af genomer ved hjælp af et værktøj kaldet et 'molekylært ur'. Ved at trække på information fra næsten 200 fossiler var vi i stand til at indsnævre alderen på nogle af grenene i fuglenes slægtstræ.
Vores studie viser, at alle nulevende fugle deler en fælles forfader, der levede for lidt mere end 90 millioner år siden.
Men de fleste grupper af de moderne fugle dukkede op omkring 25 millioner år senere, i løbet af en kort periode på blot et par millioner år efter afslutningen af kridttiden for omkring 66 millioner år siden.
Det falder sammen med udslettelsen af dinosaurerne og andre organismer forårsaget af en asteroide, der ramte Jorden.
Så det ser ud til, at fugle udnyttede de muligheder, der blev tilgængelige, efter at andre dominerende livsformer blev udslettet.
Stadig et mysterie
Genomstudiet, som er som en del af Bird 10.000 Genomes Project, er et produkt af næsten 10 års forskning.
Det ultimative mål med dette projekt er at sekventere genomerne fra alle 10.000 nulevende fuglearter.
Den nuværende fase af projektet fokuserer på at inkludere arter fra alle større ordener eller familier af fugle.
Studiet af disse 363 genomer var i sandhed en international indsats ledet af forskere fra Københavns Universitet, University of California San Diego og Zhejiang University i Kina.
Selv med en så stor mængde genomdata er en gren af fuglenes stamtræ stadig et mysterium.
Vores analyse kunne ikke med sikkerhed fastslå forholdet til en af de 'forældreløse' fugle, hoatzinen.
Hoatzinen, som lever i Sydamerika, er en meget karakteristisk fugl og det eneste overlevende medlem af sin slægt Opisthocomidae i ordenen Opisthocomiformes.
Vores studie viser, at visse forhold i livets træ kun kan bestemmes ved hjælp af enorme mængder genomdata. Men vores studie viser også styrken ved at studere genomer og fossiler sammen for at forstå livets evolutionære historie på Jorden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
