De fleste af os ved, at myrerne besidder mange fascinerende egenskaber.
De arbejder hårdt imod et fælles mål, lever i sociale fællesskaber, er nådesløse i kamp, har specifikke arbejdsopgaver i deres koloni og kan løfte ting, der er langt tungere end dem selv.
Nu kan vi tilføje endnu et punkt på listen over vilde myre-fakta.
Det viser sig nemlig, at den tropiske bladskærer-myreart Acromyrmex echinatior har udviklet en form for kropsudrustning, der tilsyneladende både beskytter den mod fjender i kamp, mod giftige svampe og sygdomme.
»Det er superspændende, fordi myrer generelt er lige så udfordrede som mennesker, når det gælder sygdomme. Myrer lever i tætte samfund, og derfor er sygdomsspredning en stor udfordring for dem,« fortæller Joachim Offenberg, seniorforsker ved Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Han forsker i myrer, men har ikke været en del af det nye myrefund, som er udgivet i et studie i tidsskriftet Nature Communications.
Studerede myrernes særlige bakterier
Bladskærermyrerne, som er blevet undersøgt i det nye studie, var i forvejen kendte for at have deres eget form for landbrug.
Myrerne var i gang, meget længe inden vi mennesker så dagens lys og fandt på at dyrke jorden. Allerede for omkring 60 millioner år siden begyndte myrerne at bygge underjordiske farme, hvor de dyrkede svampe, som deres larver kunne spise.
Myrernes svampe-farme blev imidlertid hurtigt inficeret af andre invasive svampearter, hvis de ikke gjorde noget for at beskytte dem.
Derfor er nogle af de omkring 50 arter af bladskærermyrer, herunder Acromyrmex echinatior, dækket af en bakterie, som fungerer lidt, ligesom når landmanden sprøjter sin mark.
\ Læs mere
Når myren går igennem sin mark, udskiller bakterien kemikalier, som dræber invasive arter.
Det var denne bakterie, det nye studies førsteforfatter Hongjie Li oprindeligt ville studere, da han ved en tilfældighed fandt myrernes rustning.
Da han studerede myrerne, blev hans opmærksomhed fanget af en masse små krystaller udenpå myrernes krop.
Ved hjælp af blandt andet elektronmikroskopi (mikroskop, hvori der anvendes en elektronstråle i stedet for synligt lys, og hvor glaslinserne er erstattet af magnetfelter), var han i stand til at afgøre, hvilke krystaller der var tale om.
Myrerne var dækket af sten
Da det viste sig, at myrernes kroppe var dækket af en form for biomineral, som aldrig tidligere er blevet fundet på insekter, blev Hongjie Li ovenud begejstret.
»Der var sten på myrerne. Jeg fandt stenmyrer!« siger Hongjie Li, professor Ningbo Universitet i Kina, til National Geographic.
Den skjoldlignende rustning, som består af tusindvis af bittesmå plade-lignende krystaller, viste sig at være lavet af en bestemt type kalk; kalcit med et højt indhold af magnesium.
Den slags kalk er ellers hidtil kun blevet fundet i tænderne fra søpindsvin, hvor materialet er så hårdt, at det kan slibe kalksten.
Derfor havde myreforskerne god anledning til at tro, at rustningen måske hjælper myrerne i kamp.
\ Læs mere
Myrerne blev mindre skadede i kamp
For at teste hypotesen om, at mineralskjoldet er en fordel, når myrerne kæmper mod fremmede myrekolonier, orkestrerede forskerne en regulær myrekrig i deres laboratorium.
Her blev myrerne med det særlige skjold sat overfor en lidt større, men nært beslægtet art.
Forskerne lod myrerne kæmpe på livet løs. Efter en time gjorde de status, og det viste sig, at ’stenmyrerne’ mistede signifikant færre kropsdele og havde en signifikant højere overlevelsesrate end de større myrer.
Resultatet stemte godt overens med et andet af forskernes eksperimenter, som viste, at Acromyrmex echinatior-myrernes exoskelet – altså skelettet, som de har uden på kroppen - var mere end dobbelt så hårdt, når det indeholdt biomineralet, end når det ikke gjorde.
For at nå frem til det resultat opdrættede forskerholdet myrer i laboratoriet med og uden det biomineralske lag.
Forskerne eksponerede også myrerne i laboratoriet for sygdomsfremkaldende svampe, som kan inficere myrer, og gøre dem til ’zombier’. Det kan du læse mere om her.
Efter seks dage var alle myrerne uden mineraler døde, mens kun halvdelen af ’stenmyrerne’ havde lidt samme skæbne.
Myrer ville have et kæmpeproblem, hvis de blev ramt af COVID-19
Myrerustningens særlige evne til at bekæmpe sygdomme i myrekolonien er det mest spændende aspekt af det nye fund, mener myrerforsker Joachim Offenberg.
»Sygdomsspredning er en stor udfordring for dem. Der går få sekunder mellem, at to myrer møder hinanden. Derfor ville en sygdom som COVID-19 være et kæmpeproblem for dem,« siger Joachim Offenberg, seniorforsker ved Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Derfor har myrer helt generelt udviklet rigtig mange forskellige mekanismer til at bekæmpe sygdomme med.
Nogle myrer har en kirtel, som kan udstille antibiotika, og for kort tid siden fandt forskere en kenyansk myre, hvis antibiotika kan slå sygdommen MRSA ned.
Derfor undersøger mange forskere myrer, for at finde nye typer af antibiotika, som kan lindre menneskelige sygdomme, fortæller Joachim Offenberg.
Hans egen forskergruppe undersøger, om myreantibiotika også kan bruges til at bekæmpe plantesygdomme og kontrollere skadedyrsinsekter i plantager.
Fremtiden kan byde på nye myreopdagelser
Allerede inden det nye studie kom på banen var Acromyrmex echinatior en af de mest studerede myrearter i en verden.
»Der er tusindvis af studier om bladskærermyrer, så vi er virkelig begejstrede for at finde denne egenskab i en af de mest velstuderede insekter i naturen,« siger en af forskerne bag opdagelsen Cameron Currie, evolutionærbiolog ved University of Wisconsin-Madison, til National Geographic.
Mens bladskærermyrerne er velstuderede, er tusindvis af andre myrearter endnu stort set er ukendte. Dermed er der potentiale for myreopdagelser i fremtiden.
