De er sociale, samarbejder og dyrker landbrug.
Myrernes liv minder på mange områder om vores. De lever i velfungerende samfund, der bygger på landbrug og samarbejde. Og ligesom os mennesker, lever myrerne utroligt tæt.
Den tætte kontakt udgør en stor risiko for smittespredning, og derfor har myrerne udviklet en række mekanismer, så de undgår at blive smittet med forskellige sygdomme.
Nu viser et nyt metastudie – en gennemgang af tidligere forskning – fra Aarhus Universitet, at disse mekanismer kan bekæmpe plantesygdomme, og det kan måske betyde, at vi i fremtiden skal bruge færre sprøjtemidler i landbruget.
Er myrer planternes superhelte?
Forskere fra Aarhus Universitet har i et nyligt offentliggjort review gennemgået tidligere forskning, der omtaler myrernes virkning på plantepatogener (plantesygdomme).
Forskerne fandt, at 13 myrearter sandsynligvis kan bekæmpe mindst 13 svampe- og bakterielle plantepatogener på 11 forskellige plantearter.
Myrernes effekt på plantepatogener er ikke tidligere blevet undersøgt, og forskernes review tager derfor udgangspunkt i 19 studier, der har undersøgt, hvorvidt myrer har en antibiotisk effekt, hvor man har brugt plantesygdomme som en modelorganisme – men ikke hvorvidt det har betydning for plantepatogener.
»Det vil sige, at man ikke direkte har undersøgt, hvorvidt myrer bekæmper plantesygdomme,« forklarer Joachim Offenberg.
LÆS OGSÅ: De næste antibiotika-mirakler kan findes blandt myrer
Tropiske planter og eksotiske myrer
Forudgående studier af myrernes effekt på plantepatogener har primært undersøgt myre-plante-kombinationer, der lever i mere tropiske egne end den røde skovmyre, vi kender i Danmark.
Derfor er det usikkert, hvorvidt resultaterne af deres review kan overføres til danske forhold – men man har faktisk set noget lignende i Danmark.
Det hele startede nemlig i en æbleplantage i Tirstrup i Jylland, hvor forskerne under et felteksperiment opdagede, at danske skovmyrer havde en effekt på plantesygdomme.
Det viste sig, at når man flyttede danske skovmyrer ud i plantagen, reducerede de fremkomsten af to forskellige æblesygdomme: skurv og æbleråd.
Det fik forskerne til at gennemgå al den forskning, der tidligere er lavet – hvilket var i alt 19 studier.
Selvom 19 studier ikke er meget for en metaanalyse, der kan indeholde hundredvis af studier, mener han fortsat, at myrerne kan siges at have en effekt på plantepatogener – også i Danmark.
»Men der er i høj grad også brug for mere forskning,« siger Joachim Offenberg.
Er der rent faktisk tale om en antibiotika-effekt?
Myrer har en speciel kirtel, der producerer antibiotika, og som ingen andre dyr har. Det er bare én af de mekanismer, som myrerne har udviklet i deres evige kamp mod sygdomsepidemier, og derfor ved forskerne endnu ikke, om det er antibiotika, der har en effekt på plantepatogener.
Der er nemlig to forskellige mekanismer, der kan have indflydelse på myrernes plantepatogenbeskyttelse:
- Kemiske effekter
- Mekaniske effekter
Blandt de kemiske effekter findes myrernes antibiotika, men der er også mekaniske effekter, der hjælper til bekæmpelsen af plantesygdomme. Det kan for eksempel være, at myrerne hæmmer plantepatogener ved at spise svampesporer eller gør det sværere for sygdomme at angribe, fordi de fjerner de planteædende insekter, som gør planterne sårbare.
»Det er sandsynligvis de antibiotiske stoffer, der gør, at myrerne kan bekæmpe plantesygdomme,« fortæller Joachim Offenberg.
»Men det er muligt, at det skyldes andre ting, og derfor skal det undersøges, hvordan myrer påvirker plantesygdomme,« siger han.
LÆS OGSÅ: Myrer bruger harpiks og svamp som medicin
Der er brug for mere forskning
Forskernes metaanalyse baserer sig på 19 videnskabelige artikler, der omhandler 30 forskellige myre-plantepatogen-kombinationer, og som indeholder 18 forskellige myrearter (5 underfamilier), 16 planter (11 familier) og 19 bakterie-, svampe- og oomycete-patogener (mindst 10 familier).
Derfor er det ifølge Annette Bruun Jensen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, nødvendigt at se nærmere på de enkelte plantesystemer.
»Der er noget, der tyder på, at der kunne være en gavnlig effekt, men det er nødvendigt med flere undersøgelser. Virkeligheden er meget kompleks, dels i forhold til den enkelte myreart, og dels i forhold til hvilke plantesygdomme der er tale om,« siger Annette Bruun Jensen.
Myrer skal bekæmpe plantesygdomme i landbruget
Forskerne håber, at myrernes antibiotika med tiden kan bruges i landbruget.
Joachim Offenberg mener, at mere forskning inden for feltet kan føre til nye biologiske bekæmpelsesmidler, der kan bruges i kampen mod resistente plantesygdomme.
»Der er et stort behov for at finde et alternativ, fordi der i landbruget er resistensudvikling blandt svampesygdommene,« forklarer Joachim Offenberg.
LÆS OGSÅ: Myrer har dyrket landbrug i 50 millioner år
LÆS OGSÅ: Myretis og myrebæ giver forbløffende vigtig næring til planter
