Forestil dig, at du slæber en nedlagt hjort gennem skoven, og at du tilmed kun kan gå baglæns.
Kan du finde vej hjem?
Det kan myrer. De små kravl går ofte baglæns, når de slæber bytte, og med meget få smugkig op på deres omgivelser, kan de finde vej hjem til deres reder.
En række engelske, franske og australske forskere har i et nyt studie undersøgt, hvordan myrerne egentlig finder hjem til deres bo, når de går baglæns.
Resultatet var mildest talt overraskende.
»Vi konkluderer, at myrer er i stand til at adskille deres indre kompas fra deres kropsorientering. De kan finde vej, uafhængigt af hvordan deres krop vender,« forklarer medforfatter Antoine Wystrach fra Institute of Perception, Action and Behaviour på University of Edinburgh i en pressemeddelelse.
Studiets konklusioner, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, strider imod den tidligere antagelse om, at myrer udelukkende orienterer sig ved hjælp af deres omgivelser.
LÆS OGSÅ: Myrer har dyrket landbrug i 50 millioner år

Myrer bruger deres indre kompas
Forskerne har i den spanske natur nær Sevilla lavet en række forsøg med ørkenmyrer, som viser, at myrer hovedsageligt orienterer sig ved hjælp af et slags indre kompas, frem for eksempelvis at navigere i forhold til landskabet omkring dem.
I forsøgene skulle myrerne hente store stykker kiks, som de slæbte baglæns efter sig hjem til reden.
Forskerne manipulerede med omgivelserne ved eksempelvis at skygge for Solen for at forvirre myrerne.
\ Gør op med tidligere forskning
- Forskernes resultater gør op med tidligere forskning, der viser, at myrer hovedsageligt memoriserer naturen omkring sig.
- Resultaterne peger i retning af, at myrer er endnu mere komplekse, end forskere hidtil har troet.
Kilde: Michael Thomas-Poulsen
De troede, at myrerne ville miste retningssansen, da den eksisterende forskning viser, at myrer orienterer sig i forhold til himlen og landskabet omkring dem.
Men til deres store overraskelse afveg myrerne ikke særligt fra ruten hjem. De har altså en indre fornemmelse af deres position i forhold til reden, konkluderer forskerne.
»Opdagelsen strider imod vores forståelse af, hvordan myrernes erindringer om landskabet bliver lagret i deres hjerner,« siger Antoine Wystrach i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Myrer bruger harpiks og svamp som medicin
Myrer udsender duftspor
Selvom forskerne konkluderer, at myrerne hovedsageligt bruger deres indre kompas til at finde vej, er der også andre faktorer, der spiller ind.
Myrer orienterer sig også via dufte, forklarer Michael Thomas-Poulsen, der er lektor på Institut for Økologi og Evolution på Københavns Universitet.
»Myrer har kirtler på benene, der afgiver et duftspor, når de træder på jorden. Det har forskerne i studiet ikke med, men man kan forestille sig, at duftene og omgivelserne i et samspil med det indre kompas hjælper dem med at finde vej,« siger han.
Han har læst studiet og finder dets metoder overbevisende.
LÆS OGSÅ: Uforklarligt myre-mysterium inspierede grundforsker
Opdagelsen tyder på komplekse nervesystemer
Studiets konklusion er interessant, fordi den siger noget om myrernes hjerne og nervesystemer, mener Michael Thomas-Poulsen.

»Når myrer går fremad, orienterer de sig efter deres omgivelser. Måske ligger der en stor sten, de kan huske, at de har set før. Det, studiet viser, er, at myrerne er i stand til at bruge informationen om stenen, selvom deres krop vender modsat. Det kræver nogle mere komplekse nerveforbindelser, end vi troede, de havde«, siger han.
Opdagelsen er også interessant i et evolutionært perspektiv, mener Michael Thomas-Poulsen.
»Det tyder på, at simple organismer kan udlede flere ting fra deres omgivelser og har mere komplekse måder at finde vej på, end vi tidligere har troet. Det er evolutionært interessant, hvis de her processer har udviklet sig tidligt i evolutionen, fordi det vender op og ned på vores viden om, hvordan simple organismer agerer,« siger han.
LÆS OGSÅ: Myrer springer de kedelige møder over