Dyrenes konge har det hårdt i Afrika.
Gennem de sidste 35 år er bestanden faldet fra 75.000 til 20.000 løver, og dyret betegnes nu for at være en sårbar art.
Især i Kenya er løverne pressede, fordi de konstant kommer i karambolage med masaierne og deres kvæg.
Løsningen er at holde løver og masaier adskilt, og for at undersøge effekten af sådan et tiltag har masaierne oprettet et halvbeskyttet område, kaldet Nabosho Conservancy, nord for det berømte Masai-Mara-reservat, hvor man vil arbejde målrettet for at give løverne fred og plads.
Masaierne mangler imidlertid den faglige ekspertise til at kunne løse opgaven og har derfor bedt den 31-årige danske vildtbiolog Niels Mogensen om hjælp, da han tidligere har fulgt områdets løver i forbindelse med sit speciale fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Den udfordring har Niels Mogensen takket ja til, og han er derfor gået sammen med Dansk Zoologisk Selskab om at samle forskningsmidler ind til et projekt, der går ud på at kortlægge løvernes færden i et 200 kvadratkilometer stort område i Nabosho Conservancy. Lige nu er han i Damark for at få planlagt detaljerne i forløbet.
Planen er, at projektet skal startes op til efteråret.
»Situationen er meget slem for løverne, og en af de måder, man kan bevare dem på uden for reservaterne er at undgå de direkte konfrontationer med masaierne. Hvis man ved, hvordan løverne bevæger sig, kan man fortælle masaierne, hvor de ikke skal lade deres kvæg græsse,« siger han.
Løverne følges med satellit
Planen er i første omgang at opspore løveflokkene og identificere deres individer, og det kan lade sig gøre fordi løverne har hver deres unikke udseende. De kan genkendes ud fra deres knurhårsmønster samt deres tænder og permanente ar.
Herefter vil Niels Mogensen og hans team følge løveflokken ved hjælp af GPS-halsbånd på udvalgte hunløver – de giver nemlig de bedste data, fordi hannerne oftest strejfer alene rundt.
»Løverne er farlige dyr, og de finder sig ikke uden videre i at få sat halsbånd på. Så her har vi allieret os med dyrlæger fra Kenya Wildlife Services, der har ansvaret for at bedøve dyrene,« siger Niels Mogensen.
Masaierne glæder sig til at få et overblik over løvernes færden, for de er også interesserede i at bevare det.
Løverne tiltrækker et væld af turister hvert år, der lægger mange penge i området, og samtidigt holder det savannens økosystem i balance. Masaibefolkningen er vokset kraftigt de seneste år, fordi den har fået adgang til mere medicin og mad. Den øgede velstand får dem til at holde flere køer, fordi kvæg er det største statussymbol.
Køerne græsser imidlertid i de områder, der ellers er løvernes territorier, og det er fatalt for løverne, for kommer de for tæt på kvæget, bliver de med det samme skudt.
Mødrene forlader ungerne
Kvæget er altså blevet en trussel for løverne, og det forstærkes af, at kvæget oven i købet spiser det græs og de planter, som løvernes byttedyr ellers lever af.
Konsekvensen er, at løverne sulter. Det starter en ond cirkel, for sultne mødre efterlader deres unger. De altid vil vælge at holde liv i sig selv, når der er mangel på føde.
»Løverne får sværere ved at overleve, og hvis ikke man griber ind, kan kvæget i sidste ende udkonkurrere dem. Lykkes det os at lette presset, vil flere løver overleve,« siger Niels Mogensen.
Vandt masaiernes hjerter
Masaierne er glade for, at Niels Mogensen har sagt ja til opgaven og har i dag stor tillid til at han kan løfte den. Men sådan har det ikke altid været. Da han ankom til Kenya for fire et halvt år siden, blev han mødt med stor skepsis. »Masaierne er kendt for at være stolte og der er ikke nogen, der skal komme og fortælle dem noget om deres dyr. Under mit specialestudium gik der mange rygter om mig. Blandt lokalbefolkningen var der historier om, at jeg ville sprede virus og tage løvernes unger. Jeg var uønsket,« konstaterer han.
Med tiden fandt masaierne dog ud af, at Niels Mogensen var en udmærket chauffør, og at han gerne kørte dem frem og tilbage til byen, hospitalet og købmanden.
Langsomt men sikkert gik det op for dem, at hans eneste mission var at hjælpe de løver, som de selv er afhængige af.
Løver er den eneste sociale kat, der findes. Deres indbyrdes forhold til hinanden er helt unikt. De er hamrende sociale og kærtegner hinanden, hvis de mødes igen.
Niels Mogensen
»Min assistent, der selv er masai, åbnede også mange døre for mig og fungerede som bindeled til befolkningen, så ham er jeg dybt taknemmelig. Og nu er masaierne blevet så glade for mig, at de gerne vil have mig tilbage,« fortæller han.
Stress gør dyrene nataktive
Det kommende projekt kommer i høj grad til at trække på de erfaringer, som Niels Mogensen har høstet igennem sit speciale, hvor han fulgte 40 løver fra tæt hold.
Specialestudiet gik ud på at sammenligne de beskyttede løveflokke inde i Masai-reservatet med de løveflokke, der lever ubeskyttet udenfor. Inde i reservatet er masaiernes kvæg forment adgang.
»Projektet viste, at de ubeskyttede løver klart var mere stressede i kontakt med masaierne. De var mere nataktive og opholdt sig så vidt muligt inde i buskede områder så fjernt fra masaierne som muligt. Normalt styres løvernes adfærd af adgang til mad, vand og læ. Men i de ubeskyttede områder blev dyrenes naturlige levevis forstyrret af mennesker,« fortæller han.
Løveflok brokkede sig
Løver bryder sig ikke om at være meget tæt på mennesker. Det kan Niels Mogensen skrive under på efter at han og assistenten traskede rundt i felten under specialestudiet på udkig efter løver.
Under tidligere ture ud i felten havde observeret dyrene fra behørig afstand,men denne gang opdagede de løverne for sent.
Pludselig stod de ansigt til ansigt med en løveflok nogle få meter fremme, der var skjult af et buskads.
Løverne havde også opdaget dem, og begyndte straks at brokke sig og komme med nogle faretruende brøl. Selv om løver ikke ser mennesker som byttedyr, så kan de godt gå til angreb, hvis de føler sig truet eller trængt op i en krog.
»Jeg stod bomstille, da jeg vidste, at det værste man kunne gøre var at begynde at løbe væk og jeg trøstede mig ved, at jeg havde min assistent med, så kunne beskytte mig med sit sværd, hvis situationen blev farlig. Men da jeg drejede hovedet, kunne jeg se, at assistensen havde kastet alt hvad han havde i hænderne og var stukket af,« griner han.
Naturen har brug for dyrenes konge
Det lykkedes Niels Mogensen at snige sig væk og komme i sikkerhed, og det bliver løverne måske i sidste ende glade for.
Løverne er nogle dræberdyr, der ikke er bange for noget. De ved, at de kan styre alle dyr. Jeg elsker deres brutalitet, alt hvad der har puls, vil de slå ihjel bare for at gøre det.
Niels Mogensen
Han kan meget vel blive deres redningsmand, hvis det altså lykkedes at få samlet forskningsmidlerne ind og få sat kortlægningen i gang.
Han håber og tror på, at projektet kan vende udviiklingen, så bestanden vokser op igen og løverne på ny bliver herre i eget hus. Meget vil være vundet ved det, for løven fungerer som en paraplyart, dvs. at hvis man beskytter dem, vil man samtidigt beskytte mange andre arter og savannens økosystem generelt, siger han og slutter:
»Mit håb er, at man kan give lokalbefolkningen et konkret værktøj til at undgå konfrontationer med løverne så dyrenes bestand kan blomstre op igen. Lige nu er bestanden faretruende lav, men forhåbentligt vil vi på sigt kunne sprede idéen til andre dele af Afrika, så den kan hjælpe alle løver.«
Sådan et halsbånd koster 16.000 kroner, fordi det rummer avanceret teknologi, der gør det muligt at følge løverne på computeren. Det sender løvernes nøjagtige position til en satellit og videre til Niels Mogensen og hans team.
Niels Mogensen har brug for seks halsbånd for at kunne kortlægge området, og har foreløbig to halsbånd i hus.
Projektet kan støttes via websitet www.mnlp.org.
