På et stort anlagt klimatopmøde i København i 2009, blev verdens ledere enige om, at Jordens gennemsnitstemperatur ikke må stige mere end to grader.

Men nu lyder det fra flere forskere, at målet om max to graders opvarmning har spillet fallit, og i stedet bør erstattes med mere brugbare mål for vores planets klima.

»For det første kan man spørge, om målet om de to grader er opnåeligt? Vi tror, at svaret helt klart er nej. For det andet kan man spørge, om den globale gennemsnitstemperatur er den rigtige måde at måle på klimaforandringer. Videnskabeligt set er svaret også et klart nej,« siger den amerikanske professor David G. Victor, som er leder af Laboratory on International Law and Regulation ved University of California, San Diego.

Sammen med klimaforsker Charles F. Kennel havde han for nylig et indlæg i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor han argumenterer for, at målet om de to grader bør droppes.

Regeringer skjuler sig bag dårligt klimamål

»Politisk og videnskabeligt er målet om to grader forkert. Politisk set har det givet nogle regeringer mulighed for at lade som om, de gør en alvorlig indsats for at mindske den globale opvarmning, selvom de i virkeligheden har opnået næsten ingenting,« lyder kritikken i forskernes indlæg i Nature.

På Aarhus Universitet er professor og klimaforsker Jørgen E. Olesen enig i, at målsætningen om en temperaturstigning på maksimalt to grader kan være uhensigtsmæssig.

»Vi er flere forskere, som i de seneste par år har snakket om, at de to grader er et dårligt mål. Det er en lidt for bekvem politisk målsætning, for den er tilpas ulden til, at man kan sige, at man gør noget ved klimaet uden reelt at gøre noget,« siger Jørgen E. Olesen, som er professor ved Institut for agroøkologi og tidligere medlem af FN's klimapanel.

Usikkerhed om to grader

Jørgen E. Olesen påpeger, at der videnskabeligt set er usikkerhed om, hvad der skal til, for at Jorden holder sig under målet om de to graders gennemsnitlige temperaturstigning. Samme udmelding lyder fra en klimaforsker fra DMI:

»Målet om de to grader er kommet frem, fordi der er et behov for at have en præcis målsætning for klimaet. Men målet er ganske upraktisk, for vi har ikke nogen faglig baggrund for at sige, hvornår vi rammer de to grader. Der er usikkert, hvad der skal til for at opnå en bestemt temperaturstigning, for det afhænger i al væsentlighed af verdens klimafølsomhed,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, som er leder af Danmarks Klimacenter ved DMI.

Klimafølsomhed er kort fortalt et mål for, hvor følsomt klimaet er over for stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren – altså hvis man fordobler mængden af CO2 i atmosfæren, hvor mange grader vil den globale gennemsnitstemperatur så stige, før klimaet ’har tilpasset sig’ og opnået en ligevægt, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

»I den nye rapport fra FN’s klimapanel sætter man ligevægtsklimafølsomheden til mellem 1,5 grader og 4,5 grader. Det er en ret væsentlig usikkerhed. Det betyder, at man ikke kan være særlig præcis om, hvad der skal til, for at man lige præcis rammer to graders temperaturstigning,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, som også er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Svært at overholde to-graders-mål

På trods af usikkerheden om, hvad der skal til for at holde Jordens temperaturstigning under to grader, argumenterer flere forskere for, at det med den nuværende CO2-udledning snart vil være umuligt at overholde to graders-målsætningen.

Den amerikanske professor David G. Victor mener, at det er direkte urealistisk, at verdens ledere kan blive enige om klimatiltag, som er drastiske nok til at holde målsætningen.

Det bruger han som et af sine argumenter for, at målet om to grader bør droppes.

»Det er vigtigt at opsætte målsætninger, som er realistiske og mulige at opnå. Hvis man for eksempel sammenligner det med FN’s mål på udviklingsområdet (2015-målene, red.), så er målet ikke at sætte en stopper for fattigdommen – det er at halvere den ekstreme fattigdom. Det er et opnåeligt mål, som kan laves om til handling af regeringer, og det er præcis, hvad vi mener der er brug for i forhold til klimaet,« siger David G. Victor.

'Vi lægger våben i hånden på klimaskeptikere'

Ligesom FN’s udviklingsmål for 2015 (også kaldet ’Millennium Development Goals’) består af 21 mål og 60 detaljerede indikatorer, mener David G. Victor, at der bør oprettes en række målsætninger for verdens klima.

Disse klimamål bør følges op med nogle veldefinerede indikatorer på, hvordan det går med at leve op til målene, mener han.

»Hvis vi fokuserer alt på kun én målsætning, så lægger vi alle vores æg i kun én kurv. Det gør det nemmere for kritikere af klimaforskning at sige: ’Se, der er sket en stor stigning i CO2-udledningen, men vi kan ikke se nogen stigning i temperaturen.’«

»Men betyder det, at klimaforandringerne ikke er reelle? Nej selvfølgelig ikke. Men ved kun at fokusere på det ene mål, har vi lagt et våben i hånden på klimaskeptikerne,« siger David G. Victor i et interview med Videnskab.dk.

Forsker: Lav en håndful mål for klimaet

David G. Victor henviser til, at Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur globalt set ikke er steget mærkbart siden 1998.

Målet om at begrænse Jordens gennemsnitlige temperaturstigning til maksimalt to grader blev vedtaget ved FN's klimatopmøde COP15 i København i 2009. Dengang var både Barack Obama, Angela Merkel, Nicolas Sarkozy, Wen Jiabao og andre af verdens ledere troppet op i København sammen med tusindvis af klimademonstranter. (Foto: Shutterstock)

Det er til gengæld temperaturerne i Arktis, ligesom klodens oceaner har optaget en stor del af den øgede varmeenergi på Jorden, påpeger David G. Victor.

»Lige nu ryger størstedelen af energien fra den globale opvarmning ned i havene, og derfor kan vi ikke detektere opvarmningen i Jordens overfladetemperatur. I målet om to grader kan vi heller ikke se andre indikatorer på klimaforandringer såsom ekstreme vejrbegivenheder.«

»Derfor er der brug for en bred håndfuld af målsætninger for klimaet, som kan blive omsat til brugbare indikatorer for, hvordan det går med at leve op til målene,« siger David G. Victor, som har forsket i klimaforhandlinger.

Ud over at bruge havenes temperatur og ekstreme vejrbegivenheder som en indikator på vores planets klimatilstand, mener David Victor, at det er »helt oplagt« at sætte et fast mål for, hvor meget CO2 verden skal udlede.

Dansk forsker: Nye mål er urealistiske og måske skadelige

På Danmarks Tekniske Universitet forsker professor Kirsten Halsnæs også i klimapolitik og klimatilpasning. Videnskab.dk har bedt hende læse David G. Victors indlæg i Nature, hvor han foreslår at droppe to graders-målsætningen til fordel for en bred vifte af mål for klimaet.

Kirsten Halsnæs mener imidlertid ikke, at det amerikanske forslag vil gavne vores planet.

Tværtimod mener hun, at det kan skabe større usikkerhed, forsinke klimaforhandlingerne og dermed skade klimaet, hvis verdens ledere skal til at blive enige om et nyt sæt målsætninger – frem for at gøre noget for at overholde målet om højst to graders global opvarmning.

»Jeg forstår slet ikke, at de tror, at det vil være nemt at opnå enighed om et nyt sæt målsætninger for klimaet. Det er meget overraskende og lyder ret urealistisk,« siger professor MSO Kirsten Halsnæs.

Nye mål vil føre til 'endeløse diskussioner'

Kirsten Halsnæs påpeger, at definitionen af en ny målestok for klimaet ikke er et simpelt videnskabeligt spørgsmål, og derfor vil det kunne føre til »endeløse politiske og videnskabelige diskussioner.«

»Deres indlæg ville have haft meget større betydning, hvis de gik ind i diskussionen om, hvad det kræver at overholde målene om udslipsreduktioner i stedet for at diskutere et eller andet mærkeligt index af klimamål.«

»Det virkelige problem er, at det kræver drastisk handling at overholde målene, samtidig med at så stor en del af verdens befolkning lever i hastigt voksende befolkninger i udviklingslande. Det er der, hele djævelen ligger begravet,« siger Kirsten Halsnæs.

Selvom hun betegner David G. Victor som en »meget indflydelsesrig« amerikansk forsker, mener hun, at han og medskribenten Charles F. Kennel næppe vil nå særlig langt med deres ide om at redefinere verdens klimamål.

»Jeg tror ikke, at de kan overbevise nogen om deres argumenter. Det virker, som om de stadig tror, at der er en universalløsning på klimaproblemerne. De ignorerer fuldstændig, at der er alle mulige andre grunde til, at det er svært at lave en klimaftale end selve målsætningen.«

»Der er jo kæmpestore interesser på spil i klimaet, og der er stadig mange magtfulde interessenter, som overhovedet ikke er interesserede i, at der bliver gjort noget drastisk ved klimaet,« siger Kirsten Halsnæs fra DTU.

Som eksempel på de magtfulde interessenter nævner hun, den »organiserede kul-, olie- og gas-industri, som kæmper imod i en alt for ambitiøs klimaaftale.«

»Det kan sammenlignes med tobaksindustrien, som har kæmpet for at fastholde, at det ikke er sundhedsskadeligt at ryge,« siger Kirsten Halsnæs.

Forsker: Erstat temperaturmål med mål for CO2-udslip

På Aarhus Universitet er klimaforsker Jørgen E. Olesen imidlertid enig med de amerikanske forskere i, at verdens målsætning for klimaet med fordel kunne blive udskiftet med et mere brugbart mål.

Frem for en bred vifte af mål for klimaet, foreslår Jørgen E. Olesen imidlertid, at man bør fokusere på en simpel målsætning – nemlig at reducere udledningen af CO2.

»I stedet for at fokusere på Jordens temperatur, burde man sætte et fast mål for, hvor meget CO2 vi maksimalt vil udlede i atmosfæren. Det har nemlig som konsekvens, at det sætter en stopklods for, hvor meget CO2 vi kan udlede, eller også vil det tvinge os til at lagre en meget stor del af CO2’en i undergrunden,« siger Jørgen E. Olesen.

Men en stor del af den CO2, som er i vores atmosfære nu, er udledt af vestlige lande. Mange udviklingslande mener, at der er unfair, at de ikke får samme mulighed for udvikling som Vesten, hvis de pludselig ikke må udlede CO2. Er det fair at lave mål for CO2-udslip?

»Det er naturligvis en diskussion, som udviklingslandene straks vil tage op. Men det afsporer diskussionen fuldstændig. Vi kommer ingen vegne med at kigge bagud. Det, som er udledt, er udledt, og det kan vi ikke gøre noget ved nu. Men vi kan gøre noget ved fremtiden,« slutter Jørgen E. Olesen.