Følelsen af gåsehud er umiskendelig denne februar-morgen. Ikke fordi gummistøvlerne er placeret i Kattegat, og der blæser en hård vind fra øst i frostvejret. Men fordi synet af en strandet kaskelothval fremkalder respekt og ærbødighed.
Det er en han. Dyret er tydeligvis ikke fuldt udvokset, for en fuldvoksen hankaskelot (Physeter macrocephalus) kan blive op imod 20 meter lang, og ham her er kun cirka 13 meter.
Tankerne vandrer, for hvordan er hvalen endt her på stranden syd for Aalbæk i Vendsyssel? Ville det ikke give mere mening, hvis han var strandet på vestkysten? For de lever jo ude i det store hav og ikke i de indre danske farvande. Og hvordan konserverer man en hval, hvis den da ikke bare skal have lov at ligge og blive en del af naturens kredsløb?
\ Kaskelothvalen
Kaskelothvalen (Physeter macrocephalus) er den største nulevende tandhval. Hanner kan blive op imod 20 meter lange og veje knap 60 ton. Hunner bliver cirka 12 meter.
Ved fødslen er en kaskelot fire meter lang.
Kaskelotten har rekorden som den hval, der har foretaget det dybeste dyk, man kender til, 3.193 meter.
Strandinger af kaskelothvaler er sjældne i Danmark. To gange er de dog strandet i større antal. I 1996 strandede 16 dyr på én gang og i 1997 13 dyr, begge gange ved Rømø.
Hvaler er fredede dyr og tilhører derfor staten, når de strander langs de danske kyster. Hvis det bliver besluttet, at hele eller dele af hvalens skelet skal besvares, kommer Mikkel Høegh Post, konservator på Statens Naturhistoriske Museum i København, til at deltage i konserveringen. Han forklarer, hvordan arbejdet foregår:
1. Hvalen bringes op på land
Det er ikke så rart for dissektionsholdet at stå ude i vandet at arbejde med en strandet hval.
Derfor vil den normalt blive trukket op på land, for eksempel af en stor gummiged. Eller også kan den blive trukket til havs af et skib, som slæber hvalen hen til en strand eller til en havn, hvor dyret kan komme på land med hjælp fra en kran.
2. Forundersøgelser foretages, og knivene findes frem
Som det første undersøger dyrlæger, om dyret bærer en farlig sygdom, så de kigger efter parasitter eller sår. Nogle gange tager de eller tilstedeværende biologer også forskellige prøver af dyret til forskningsbrug.
Imens står konservatorerne og venter på at få signal til, at de kan begynde at skære hud og kød væk.
»Når det er større hvaler, er det rart at have en gaffeltruck eller en gummiged til at trække i de store hudstykker, mens vi skærer. Det kommer også an på hvalens spæklag, for hvaler har en ganske tynd hud, men den går over i et spæklag, som hos store hvaler kan det være virkelig tykt. Det gør, at det er tunge ting at stå med og skære fri,« fortæller Mikkel Høegh Post.
»Og knivene bliver ikke bedre i løbet af dagen. Den første time er de fremragende, og så bliver de mere og mere sløve. Du kommer også til at stinke, og du stinker stadig to dage efter arbejdet,« supplerer Annika Thomsen, biolog på Nordsøen Oceanarium, som normalt også deltager i arbejdet, når der strander hvaler i det nordjyske.
3. Forsøger at undgå, at hvalen eksploderer
Selvom hvalen ved Aalbæk har ligget i frostvejr, siden den drev ind på kysten, er den alligevel gået i forrådnelse. For kropstemperaturen bliver efter døden ved med at være høj nok til, at dyret rådner.
Det gør, at der opstår gasser inde i dyret, så dissektionsholdet skal passe på, at dyret ikke eksploderer, når de skærer i det. Ellers kan de ende med at så midt i en eksplosion af råddenskab.
Derfor lægger man forsigtigt forskellige snit gennem huden, så gasserne kan sive ud.
4. Nogle gange bevarer man de indre organer
Hvis dyrlæger, biologer eller forskere ønsker at bevare de indre organer for at foretage yderligere undersøgelser, kræver det ekstra tid.
For hvis skelettet skal bevares, er man så nødt til at bevæge sig ind gennem maven på hvalen for ikke at beskadige ribbenene.
5. De sidste kødrester skal væk
Når mest muligt kød og muskler er fjernet fra hvalens skelet, skal knoglerne gøres helt rene.
Det kan ske ved at sænke knoglerne ned i en beholder med vand. Når der er tale om så stort et dyr som en kaskelothval, vil der ofte blive brugt en container. Her får de sidste kødrester lov at rådne, og vandet bliver skiftet et par gange undervejs.
»Når det er unge dyr, bliver de dejligt fine og rene, fordi der er mange fine åbninger og porer i de unge dyrs knogler. Derfor er der meget gennemstrømning af vand, så man kan rense knoglerne rigtig godt,« forklarer Mikkel Høegh Post.
En anden mulighed er at anbringe knoglerne i et net og lade processen foregå i en havn. Det skal være et sted, hvor der ikke kommer alt for meget turbulens og bølgegang i hårdt vejr.
Havvand har den effekt, at der er en masse smådyr, fra krebsdyr til fisk, der fjerner alt, hvad der er uden på knoglerne. Og mikroorganismer fjerner al den marv og fedt, der er inde i knoglerne.
6. Holder styr på puslespillet
Mikkel Høgh Post sørger for at nummerere knoglerne i løbet af processen. Så er det lettere at genskabe puslespillet, når sener og bindevæv ikke længere er til stede til at holde sammen på skelettet.
7. Vaskes i varmt vand og sæbe
Når knoglerne er tilpas fri for de sidste kødrester, bliver de vasket i varmt vand og sæbe for at desinficere dem og fjerne lugten af råddenskab.
De kan også få brintoverilte for at fjerne misfarvning, eller hvis sæben ikke har gjort sit arbejde godt nok.
Til sidst skal knoglerne tørre, hvilket godt kan tage nogle uger. Normalt bliver skelettet ikke samlet igen. Dels fordi et samlet skelet optager mere plads i en museumssamling. Dels fordi knoglerne ofte bruges til forskning, og det er tidskrævende at skulle pille en bestemt knogle ud af et samlet skelet.
Koordineringen af arbejdet foregår fra Esbjerg
Foruden Statens Naturhistoriske Museum har Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg den koordinerende rolle, når der strander hvaler ved danske kyster. Da den unge kaskelothval er strandet i Nordjylland, kommer Nordsøen Oceanarium i Hirtshals også til at deltage, hvis hvalen skal under kniven.
»Jeg elsker arbejdet. Indtil dagen efter, hvor alt bare gør ondt. Det er virkelig hårdt arbejde, især med de store hvaler,« siger Annika Thomsen fra Nordsøen Oceanarium.
Hun ved ikke, hvordan det er gået til, at den unge hankaskelot er endt ovre på Kattegat-siden af Jylland. Men hun har en teori.
»Han er ikke død i forgårs, da han drev i land, for han lugter allerede en smule. Så han har nok drevet rundt, og så har vinden sørget for resten,« siger Annika Thomsen og fortsætter:
»Mange dyr orienterer sig ved hjælp af Solen og Månen. Der var for nylig en stor solstorm, som gav meget nordlys. Måske er hvalen blevet forstyrret af det og har ikke kunnet orientere sig, så den er kommet ind i Kattegat.«
Hun forklarer, at det tit er de unge hanner, der svømmer forkert.
Bestanden af kaskelothvaler er i bedring
Kaskelothvaler strander dog sjældent langs danske kyster. Ifølge Rikke Guldborg Hansen er det omtrent var det i 2015, at der senest strandede en kaskelot i Danmark.
Foruden at være seniorrådgiver inden for havpattedyrforskning på Aarhus Universitet er hun også næstformand for Dansk Havpattedyrforening. Foreningen arrangerer ofte samkørsel blandt medlemmerne for at komme rundt at se strandede hvaler.
Selvom den senest strandede kaskelothval ligger nogle år tilbage, kan der måske komme flere dyr på danske breddegrader i fremtiden.
»Bestanden af kastelotter blev slået helt omkuld af den internationale hvalfangst. I dag er bestanden heldigvis i vækst, ligesom alle de store hvaler er,« beretter Rikke Guldborg Hansen.
I 2016 blev det anslået, at der lever op til 17.000 kaskelothvaler i den europæiske del af Atlanterhavet.
På europæisk plan opgøres bestanden af hvaler hvert sjette år af et samarbejde under EU kaldet SCANS, Small Cetaceans in European Atlantic Waters and the North Sea.
OPDATERING: Da kaskelothvalen fra Aalbæk blev dissekeret, viste det sig, at der sad et fiskenet fast i halsen på dyret. Hvalen var derfor endt med at dø af sult.
