180.000 gamle luftfotos kan afsløre Grønlands fremtid
Glemte luftfotos af Grønland fra 1930'erne giver danske forskere en unik mulighed for at kigge tilbage i historien for at forstå fremtiden for Grønlands is. Se før- og efterbilleder af Grønlands gletsjere i videoen.

I videoen kan du blive klogere på indsamlingen af luftfotos fra 1930erne og den forskning i for- og fremtiden for Grønlands is, de har givet anledning til. Det er ishistoriker ved Statens Naturhistoriske Museum Anders Bjørk, som speaker. (Video: Nature Video)

I videoen kan du blive klogere på indsamlingen af luftfotos fra 1930erne og den forskning i for- og fremtiden for Grønlands is, de har givet anledning til. Det er ishistoriker ved Statens Naturhistoriske Museum Anders Bjørk, som speaker. (Video: Nature Video)

Temperaturerne i Arktis stiger hurtigere end nogle andre steder på Jorden – temperaturen i august 2015 var otte grader over gennemsnittet – og det har markante konsekvenser for Grønlands is.

Grønland mister årligt 200 milliarder tons is, og det får havene på hele kloden til at stige. Fremskrivninger spår, at afsmeltningen kan øge vandstanden med omkring 30 cm. inden udgangen af dette århundrede. 

Fremskrivningerne er dog behæftet med stor usikkerhed, blandt andet fordi forskere mangler grundlæggende viden om Grønlands fortid.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker gletsjere havniveauet

Flere års gennemgang af billedmateriale

Satellitbilleder af den store ø i Arktis går kun 40 år tilbage, men nu har en gruppe danske forskere fra Naturhistorisk Museum, med udgangspunkt i mere end 180.000 gamle luftfotografier, fået et unikt indblik i de grønlandske gletsjeres historiske ud- og afvikling. Det skriver nature.com.

I videoen øverst i artiklen kan du se før og nu-luftbilleder af nogle af Grønlands gletsjere, som tydeligt illustrerer den globale opvarmnings konsekvenser. 

Det er postdoc ved Naturhistorisk Museum Anders Bjørk og hans kollegaer, der står bag den luftfotobaserede forskning.

Startskuddet blev Anders Bjørks fund af tusindvis af hengemte luftfotos af Grønland fra 1930'erne, hvis lysfølsomme negativer han efterfølgende brugte flere år på at gennemgå.

De knap 90 år gamle fotografier er taget på kortlægningsekspeditioner under ledelse af opdagelsesrejsende Knud Rasmussen, som især var motiveret af en strid med Norge om suveræniteten over Grønland – en kamp Danmark som bekendt vandt. 

LÆS OGSÅ: Kæmpe klima-joker: Indlandsisen er utæt

gletjser-grønland-luftfoto

Billeder af Ujaraannaq-dalen i Sydvestgrønland fra sommeren 1936 (venstre) og i 2013 viser, at flere gletsjere helt er forsvundet. (Foto: L: Danish Geodata Agency; Hans Henrik Tholstrup/R: Nat. Hist. Mus. Denmark/Nature)

Billeder helt frem til 1980'erne

Ifølge nature.com førte Anders Bjørks forskning ham senere til luftbilleder fra 1940'erne til helt frem til slut 1980'erne; 180.000 i alt.

Men han har fortsat været særligt interesseret i billederne fra 1930'erne, da de optegner en varm periode, som havde ligheder med nutidens klima.

Billedsamlingen fra 1930'erne inkluderer 10.000 overlappende loftfotografier, som er taget med et roterende kamera fra et åbent vandfly i 4.000 meters højde.

Sammen m ed sine kollegaer har Anders Bjørk brugt disse billeder – sammen med nyere luft- og satellitfotos – til at optegne 132 sydøstgrønlandske gletsjeres ud- og afvikling over en 80-årig periode. 

Studiet blev i 2012 udgivet i tidsskriftet Nature Geoscience.

LÆS OGSÅ: Grønlands gletsjere smelter hurtigt i havet

»Et stort videnskabeligt fremryk«

Det er Anders Bjørks kombination af opdagelsesiver og sans for detaljen og kreativitet, som gør hans forskning unik og betyder, at den bidrager væsentligt til glacial videnskab.

»Indsamlingen af historiske datasæt er sandsynligvis vigtigere nu, end det er at få endnu en satellit til at gøre mere af det samme. Det her er ikke trinvise fremskridt – det er et stort videnskabeligt fremryk,« siger Bea Csatho, som er glaciolog ved University at Buffalo, til nature.com.

Anders Bjørk og kollegernes første resultater viste, at Grønlands is er kraftigere påvirket af tidligere klimaforandringer, end man hidtil har vidst.

Nu vil de danske forskere forsøge at kortlægge, hvilke forhold i havene, atmosfæren og inde i glestjere, som kontroller deres udvikling, skriver nature.com.  

LÆS OGSÅ: Grønlandsk gletsjer »er som en båd, der tager vand ind fra alle sider«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.