10.000 borgere finder planetsystem
Borgervidenskab – citizen science – har endnu engang givet forskere en hjælpende hånd og fundet et planetsystem med fem – måske seks – hidtil ukendte planeter.

Almindelige borgere - citizen scientists - har kigget i data fra et rumteleskop og fundet nye planeter. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/R. Hurt)

Har du lyst til at opdage en hidtil ukendt planet?

I så fald behøver du ikke drage på en omfattende rumrejse, men kan klare det hele fra din computer derhjemme.

En ny opdagelse af hidtil ukendte planeter er netop gjort af almindelige borgere – på engelsk kaldet citizen scientists – som har hjulpet forskerne med at gennemtrawle store mængder af data fra rumteleskopet Kepler.

I alt er der fundet fem planeter omkring en stjerne kaldet K2-138, viser et nyt studie.

Herudover har danske Martti H. Kristiansen fundet en sjette kandidat til en planet, som kredser om samme stjerne, men denne planet er endnu ikke endeligt bekræftet.

»Det har vist sig, at der er en kæmpestor interesse fra citizen scientists, som gerne vil hjælpe med at finde nye planeter. Det er spændende, for det giver mulighed for at finde planeter, som man ellers ikke ville finde,« siger Martti H. Kristiansen, som er medforfatter til det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Astronomical Journal.

Sådan finder man nye planeter

Når man jagter nye exoplaneter – det vil sige planeter, som kredser om andre stjerner end vores egen stjerne, Solen – kan man ikke se planeterne direkte.

Planeterne lyser ikke op i det mørke rum ligesom stjerner, men til gengæld kan man opdage planeterne, når de kredser rundt om deres stjerne. Det giver nemlig et lille dyk i lyset fra stjernen, når planeten svæver ind foran og skygger for stjernens lys.

Det er disse dyk i lyset fra stjernen K2-138, som almindelige borgere har hjulpet forskerne med at identificere i det nye studie. Borgerforskerne kiggede simpelthen på grafer over lyset fra stjernen og identificerede lysdykkene, forklarer Martti H. Kristiansen.

»Man skal helst have identificeret mindst tre lysdyk fra hver planet, for at man kan bekræfte fundet af en ny planet. De fem af planeterne i det nye studie er bekræftet, men den sjette planet er endnu kun en kandidat til en planet. Vi har kun identificeret to dyk i lyset fra den,« forklarer Martti H Kristiansen, som underviser i astronomi på Brorfelde Observatorium og Kroppedal Museum og forsker i sin fritid.

Exoplaneter borgervidenskab citizen science kepler data

Exoplaneter lyser ikke op ligesom stjerner, så man opdager planeterne, når de kredser rundt om deres stjerne, hvilket giver et lille dyk i lyset fra stjernen, når planeten svæver ind foran og skygger for stjernens lys. (Illustration: Shutterstock)

Borgervidenskab er på mode

Citizen science – eller borgervidenskab – er kommet på mode i de senere år, og du kan læse meget mere om, hvordan du selv kan hjælpe forskningen i Videnskab.dk’s artikelserie om borgervidenskab.

Borgerne, som har deltaget i jagten på planeter i det nye studie, har alle klikket sig ind på hjemmesiden for borgervidenskabsprojektet Exoplanet Explorers.

»Folk fra hele verden kan logge på og lære, hvordan rigtige signaler fra exoplaneter ser ud. Herefter kan de se på reelle data fra Kepler-teleskopet og stemme om, hvorvidt et givent signal skal klassificeres som et transit (et dyk i lyset fra stjernen, forårsaget af en planet, red.) eller blot som støj i målingerne,« siger astronom ved California Institute of Technology (Caltech), Jessie Christiansen, som er en af grundlæggerne af Exoplanet Explorers, i en pressemeddelelse.

Hun forklarer, at før forskerne arbejder videre med at få bekræftet borgerforskernes fund, skal hvert eneste lysdyk være set af mindst 10 mennesker, og mindst 90 procent af dem skal have stemt 'ja' til, at fundet ligner et lysdyk fra en planet.

10.000 har deltaget

Få uger efter, at Exoplanet Explorers havde skudt deres borgervidenskabsprojekt i gang, fik projektet omtale af tv-stationen ABC Australia.

I løbet af de første 48 timer, efter at projektet var blevet omtalt, havde mere end 10.000 brugere deltaget i planetjagten ifølge en pressemeddelelse fra Caltech.

Planetjagten foregik igennem data fra rumteleskopet Kepler, som i forvejen har fundet tusindvis af exoplaneter.

Kepler er imidlertid blevet en smule 'handikappet' med tiden, da to af hjulene, som den bruger til at styre med, er gået i stykker. Teleskopet fortsætter dog sin jagt på planeter i en ny mission kaldet K2.

Alene i løbet af de seneste tre år, hvor Kepler har været i gang med sin K2-mission, har rumteleskopet observeret 287.309 stjerner – og titusindvis af flere data fra nye stjerner tikker løbende ind.

Problemet er imidlertid, at forskerne ikke kan følge med til at få gennemgået de mange data fra Kepler, og det er derfor, de beder almindelige borgere om hjælp.

De fem bekræftede planeter omkring stjernen K2-138 er alle i en størrelsesorden, som ligger mellem Jordens og Neptuns størrelse. Planeten b kan potentielt set være en klippeplanet, mens planet c, d, e og f formentlig indeholder store mængder is og gas. Alle fem planeter tager mindre end 13 dage om at rejse rundt om deres stjerne. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/R. Hurt)

Planeterne er ikke beboelige

De mange borgere, som har deltaget i Exoplanet Explorers-projektet, har identificeret langt flere kandidater til nye planeter end dem, som beskrives i det nye studie.

Men de er endnu ikke valideret af forskere, som skal sikre, at borgernes planetfund ikke blot er falsk alarm – og derefter skal de nye planeter beskrives i videnskabelige studier.

Det nye planetsystem

Det nye planetsystem omkring K2-138-stjernen er interessant matematisk set.

Det har nemlig vist sig, at der er et særligt matematisk forhold mellem alle planeternes omløbstid – det vil sige tiden, som det tager en planet at kredse hele vejen rundt om stjernen.

Dette matematiske forhold er kendt som resonans og betyder, at hver planet har næsten præcist 50 procent længere omløbstid end planeten ved siden af – længere ind mod stjernen.

Kilde: Caltech

Ingen af planeterne, som er beskrevet i det nye studie, vil være et rart sted at opholde sig – de kredser allesammen meget tæt rundt omkring stjernen K2-138, og det betyder, at planeterne alle er meget varme. Mellem 527 og 982 grader Celcius.

»Ingen af planeterne befinder sig i den beboelige zone – de er alt for tæt på stjernen,« siger Martti H. Kristiansen og tilføjer, at det kun tager planeterne mellem 2,3 og 12,7 dage at kredse rundt om deres stjerne.

»Stjernen minder ret meget om vores egen stjerne, Solen. Den er en smule mindre og en smule køligere, men ellers minder de om hinanden.«

AI finder også planeter

De fem planeter, som kredser om stjernen K2-138, er alle mellem 1,6 og 3,3 gange større end Jorden.

Martti H. Kristiansen påpeger, at hvis fundet af den sjette planetkandidat omkring stjernen bliver bekræftet, vil planetsystemet sætte ny rekord for K2-missionen.

»Hvis den sidste planetkandidat bliver bekræftet, vil det være det største planetsystem, som er fundet i K2-missionen, og så er det ovenikøbet gjort ved hjælp af citizen scientists,« siger Martti H. Kristiansen.

Ud over citizen scientists får forskerne også en hjælpende hånd af kunstig intelligens. For nyligt blev det nemlig offentliggjort, at kunstig intelligens, udviklet af IT-giganten Google, havde fundet et rekordsættende planetsystem med hele otte planeter ved hjælp af data fra Kepler (læs mere her).

I Exoplanet Explorer-projektet får brugerne vist disse tre plots for hver planetkandidat (i dette tilfælde planeten K2-138 e). Til venstre illustreres alle planetens individuelle lysstyrkedyk. Øverst til højre ses en såkaldt fasefolding for planetens omløbstid af hele lyskurven. Nederst til højre er der zoomet ind på denne fasefoldning, hvor alle de individuelle lysstyrkedyk (fra plottet til venstre) lægges oven på hinanden.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker