Citizen science: Hjælp en astronom

Astronomi er et af de fagområder, hvor forskerne virkelig kan bruge en hjælpende hånd fra folk, der har tid eller computer-regnekraft tilovers.

Her er brugervidenskab et hit, og også danske astrofysikere har brug for den hjælp, de kan få fra helt almindelige mennesker – ikke mindst dem, der finder meteoritter og sørger for, at forskerne får fingrene i dem.

»Vi er helt afhængige af, at befolkningen – amatører i ordets fineste forstand – hjælper os med at finde meteoritterne. Vi har ikke forskere nok,« fortæller Bent Lindow, der er sekretær i det nationale Danekræudvalg og samlingsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, der hører under Københavns Universitet.

Danekræ er naturhistoriske genstande, der har en enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Det kan være fossiler – de forstenede rester af fortidens dyr og planter – mineraler eller meteoritter, hvor sidstnævnte altid vil være interessante for forskerne.

\ Læs mere

Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

Siden 1989 har det i Danmark været sådan, at danekræ tilhører staten. Hvis man finder en meteorit – altså en sten eller et stykke metal, der er dumpet ned fra himlen – har man pligt til at aflevere den til et museum.

Dusør gives

»Det er typisk sådan, vi får kendskab til meteoritter. Folk dukker op på deres lokale naturhistoriske museum for at spørge, om det er en meteorit, de har fundet. Så får vi vores eksperter til at kigge på det. Som regel er det noget andet. Det kan være knolde af mineralet pyrit eller slagger – rester af smeltet metal fra for eksempel industrien. Men ind imellem er det den ægte vare,« siger Bent Lindow.

Selvfølgelig er det surt, at man skal vinke farvel til en meteorit, man lige har fundet, men man skal nu ikke være så ked af det. For det første hjælper man jo forskerne, for det andet får man en dusør, der svarer til den værdi, som meteoritten ville have på det internationale marked.

Astronomerne tager med kyshånd imod alle meteoritter, og de vil specielt gerne have folk til at hjælpe med at finde meteoritter, efter der er observeret en ildkugle over Danmark.

Stjerneskud er småsten fra rummet, der brænder op i atmosfæren, men ind imellem er stenen så stor, at resultatet er en ildkugle – et meget stort stjerneskud – hvor noget af stenen kan overleve turen hele vejen ned.

Hvis man ser en ildkugle, kan man fortælle forskere om det via websitet www.ildkugle.dk.

To millioner til deling

»Med et par års mellemrum kommer der en ildkugle lavt ind over Danmark. Så vil vi gerne have så meget information som muligt, og vi beder folk om at indrapportere, hvor de stod, da de så ildkuglen, og hvad de helt præcist så. Så kan vi få en idé om ildkuglens retning, og dermed kan vi også sige noget om, hvor eventuelle rester kan være faldet ned,« siger Bent Lindow.

»Hvis vi tror, der er faldet meteoritter ned, beder vi folk lede i området. Det gjorde vi med Ejby-meteoritten, der kom ind om aftenen 6. februar 2016. Der var vi så heldige, at det første stykke blev fundet allerede morgenen efter, 11 timer senere.«

\ Læs mere

Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?

I alt blev der fundet næsten ni kg af Ejby-meteoritten, og hovedparten blev fundet af 15 privatpersoner. De har nu fået en dusør på godt to millioner kroner til deling, så i dette tilfælde kunne det også rent økonomisk betale sig at hjælpe forskerne.

Fortæller om Solsystemets historie

Det er lykkes forskerne at finde ud af, hvor i asteroidebæltet den relativt almindelige Ejby-meteorit kom fra, og for astronomerne er meteoritter generelt spændende, fordi de fortæller om Solsystemets historie.

De kan finde ud af, hvad der findes af forskellige slags himmellegemer derude, og ved at analysere meteoritterne kan de datere dem og se, hvordan forholdene var, da de blev dannet.

\ Læs mere

Gådefuld meteorit kan rumme ny viden om solsystemet

»Vi slipper for at betale milliarder af kroner for en rumraket, der kan flyve ud i rummet og fange stumper ind. Solsystemet sørger for at sende stumper ned på Jorden helt gratis, og med dem kan vi lære en masse om Solsystemet. For eksempel hvordan det gik fra at være en sky af gas og støv til at være et system med planeter, som vi kender det i dag,« lyder det fra Bent Lindow.

Brug dine øjne

Selv om man mere er et indendørsmenneske, der ikke rigtig orker at lede efter meteoritter, kan man være til stor hjælp for astronomerne. Teleskoper rundt omkring på kloden og i rummet indsamler ekstremt store mængder data, som skal behandles, og det kan man være med til at gøre på mange forskellige måder.

I en del af projekterne skal man bare bruge sine øjne og fortælle, hvad man får øje på, når man bliver præsenteret for en række billeder.

Det gælder eksempelvis Planet Four, Galaxy Zoo og Milky Way Project, hvor billederne viser henholdsvis forskellige landskaber på Mars, fjerne galakser og objekter i Mælkevejen. Så kan man bare gå i gang med at kategorisere.

Hanny fandt en frø

Det er ikke spor svært, og alle kan være med. Mens man hjælper forskerne, bliver man ofte klogere på videnskaben bag projektet, og hvis man er heldig (eller dygtig), får man øje på noget helt nye og bemærkelsesværdigt.

Man kan ligefrem få udødeliggjort sit navn, som det skete for den hollandske skolelærer Hanny van Arkel, da hun som den første indrapporterede et mystisk, grønt objekt på et Hubble-billede i Galaxy Zoo-projektet.

\ Læs mere

Hjælp astronomerne med at klassificere galakser

Fænomenet lignede nærmest en frø, og ingen havde set noget lignende før. Nu kaldes den galaktiske frø for Hanny’s Voorwerp (Hannys objekt), og astronomerne mener, at det må være resterne af en lille galakse, der er blevet påvirket af den kraftige stråling fra en kvasar i en nabogalakse.

Gule kugler var unge kæmpestjerner

Astronomien fik altså en ny erkendelse med Hanny van Arkels opdagelse, der førte til adskillige videnskabelige artikler.

Noget lignende skete, da en deltager i Milky Way Project opdagede nogle lysende, gule, uldne objekter på et billede fra rumteleskopet Spitzer.

Andre deltagere fandt flere af objekterne, der efterhånden blev kaldt yellowballs, og professionelle astronomer tilknyttet projektet satte sig for at finde en forklaring på dem.

De gule klatter viste sig at være store, tunge stjerner, der er ved at blive født, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet The Astrophysical Journal.

Kig efter exoplaneter og tyngdebølger

Planeter uden for vores eget solsystem – de såkaldte exoplaneter – er ikke lige sådan at få øje på. Her kan man i stedet hjælpe ved at kigge på lyskurver fra forskellige stjerner, for hvis lysstyrken pludselig falder, kan det skyldes, at der er kommet en planet ind foran stjernen.

Vil man være med til at finde exoplaneter ved at kigge på data fra rumteleskopet Kepler, er det enten projektet Planet Hunters eller det nyere Exoplanet Explorers, man skal være med i. Sidstnævnte projekt nåede kun at være i gang i to døgn, før de første exoplaneter blev fundet.

Hvis man i stedet vil være aktiv i jagten på tyngdebølger, der stammer fra kolliderende sorte huller, neutronstjerner eller supernovaer, kan man vælge at deltage i det nye projekt Gravity Spy.

Her bliver man præsenteret for grafiske fremstillinger af signaler, som er dukket op på tyngdebølgedetektorerne LIGO. Så skal man hjælpe forskerne ved at fortælle, hvordan signalets form er – hvad det ligner mest af forskellige muligheder.

\ Læs mere

Hvad er tyngdebølger?

Netop den form for mønstergenkendelse er mennesker stadig bedre til end computere. Vi kan bedre identificere støj, der for eksempel kan stamme fra elledninger eller fra mobiltelefoner, som forskerne har glemt at slukke.

Data fra Gravity Spy-deltageren kan så i anden omgang bruges til at træne computerne, så de bliver bedre til at skelne skidt fra kanel i de mange data.

Borgere fanger neutronstjerner

Der er mange flere eksempler på, at den private indsats gør en forskel. For eksempel har projektet Einstein@Home, hvor brugerne leder efter signaler fra roterende neutronstjerner, ført til mere end 50 opdagelser og 16 artikler i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter.

Så sent som i november kunne man i The Astrophysical Journal læse, hvordan Einstein@Home-brugere opdagede en dobbelt neutronstjerne ved at lade hjemmecomputere sortere i radiosignaler fra det enorme radioteleskop Arecibo.

Einstein@Home udnytter den ledige regnekraft på din computer. Her skal man altså ikke gøre andet end at stille sin computer til rådighed. Tilsammen fungerer de mange hjemmecomputere i projektet som én stor supercomputer.

Giv lidt ledig regnekraft

At finde signaler gemt i støjen fra de forskellige astronomiske observatorier er som at finde en nål i en høstak, og forskerne ligger inde med uhyrlige mængder data, der skal regnes på.

For at hjælpe astronomerne med at udføre beregninger, skal man først installere programmet BOINC, som sørger for, at computerens ledige processorkraft bruges fornuftigt.

BOINC-platformen benyttes ikke bare af Einstein@Home, men af mange forskellige citizen science-projekter, hvor der skal gnaskes data i den helt store stil.

Er man interesseret i rummet, kan man for eksempel også vælge at deltage i Asteroids@home, hvor man er med til at beregne asteroiders form og rotation, Cosmology@Home, hvor man prøver at finde den bedste model for hele universet, eller SETI@Home, hvor målet er at finde radiosignaler fra en fremmed civilisation.

Muligheder for at være amatørastronom er der nok af. Det er bare med at komme i gang.