Selv om man er en glad amatør, kan man sagtens gøre et værdifuldt stykke videnskabeligt arbejde og øge vores fælles viden om verden omkring os. Man behøver ikke engang forlade sin sofa, hvis man ikke gider.
\ Videnskab er for alle
- Citizen science eller borgervidenskab er kommet på mode, og som almindelig borger kan man hjælpe forskerne inden for mange forskellige videnskaber.
- I denne artikelserie fortæller vi om en del af de spændende projekter, man kan være med i. Vi skriver også om de resultater, der er kommet ud af anstrengelserne.
- Dette er første artikel i serien. Den efterfølges af artikler med fokus på citizen science inden for astronomi. medicin, historie, fysik og biologi.
Alle kan deltage i videnskabelige projekter, og der er masser at vælge imellem. Når almindelige borgere uden en videnskabelig baggrund hjælper forskerne, kaldes det citizen science, der kan oversættes til borgervidenskab, forskning med brugerinddragelse eller måske forskning for alle.
Borgervidenskab dækker mange forskellige videnskabsgrene, så man kan hjælpe med alt lige fra optælling af røde fluesvampe til beregninger af universets udvikling.
En del af projekterne kræver, at man kommer ud i naturen, men de fleste kan man deltage i ved bare at sidde foran computeren eller bruge sin smartphone.
35.000 tjekker naturen
Det er forskere fra hele verden, der har brug for hjælp fra borgerne, og i Danmark hedder det største projekt Det Store Naturtjek.
Omkring 35.000 danskere har tilmeldt sig projektet, der går ud på at kortlægge biodiversiteten i Danmark ved at indberette, hvad man støder på af dyr og levesteder derude. Danmarks Naturfredningsforening står bag.
»Vi har modtaget 390.000 observationer, siden vi lancerede vores app NaturTjek i maj 2015. Vores mål er at høste 150.000 observationer hvert år frem til 2020, fordelt over alle landets kommuner. Det er det datagrundlag, forskerne ønskede sig,« fortæller projektleder Simon Leed Krøs.
Der er mange ting, der skal tages hensyn til, når man gerne vil inddrage borgerne i sådan et projekt. For eksempel gælder det om at få mange observationer jævnt fordelt ud over året fra alle Danmarks kommuner, så udviklingen i biodiversiteten kan følges overalt.
Men de fleste mennesker bor i byerne, så holdet bag Det Store Naturtjek har gjort sig ekstra anstrengelser for at få registreringer fra tyndt befolkede område, blandt andet igennem partnerskaber med spejdere, landmænd og jægere. Skoleklasser må selvfølgelig også meget gerne være med.
Data skal være rigtige
Forskerne bag projektet har også gjort sig en del tanker for at sikre, at både brugervenligheden og kvaliteten af data er helt i top.
De er for eksempel godt klar over, at almindelige borgere ikke er biologer og kan have svært ved at se forskel på arter. Derfor er det kun et begrænset antal forskellige dyr, planter og svampe, man skal kunne genkende for at være med.
»Vi har udvalgt 30 arter efter, at de er let genkendelige. De skal være svære at forveksle med andre, og en elev i femte klasse skal kunne genkende en art i løbet af få sekunder. Det har været målet, « siger Simon Leed Krøs.
Forskerne har screenet de indkomne data for det første år, og de ser fornuftige ud, fortsætter han:
»Vores fejlrate er ikke ret stor, og vi kan rydde op i fejlene. Vi opfordrer også hele tiden brugerne til at rydde op og for eksempel slette fejlregistreringer, og det er de gode til.«
»I vores nye version af app’en har vi også lagt en ‘Er du sikker?’-knap ind ved nogle af plante- og svampearterne, hvor folk kan have udfordringer. Vi håber, det giver en ekstra sikring mod fejl.«
\ Læs mere
Få arter fortæller en større historie
Det er selvfølgelig ikke nok, at de udvalgte arter er nemme at genkende. De skal også have en værdi rent forskningsmæssigt – de skal sige noget om, hvordan det går med naturen. Her har biologerne gjort sig store anstrengelser for at udvælge arter eller artsgrupper, der fungerer som indikatorer for naturens tilstand.
Arterne er ikke sjældne eller truede, men de fortæller en overordnet historie om, hvordan det går med de forskellige former for levesteder, som mange flere arter er afhængige af.
Når projektet slutter i 2020, skal forskerne i gang med at analyse de mange data. Så vil de kunne se, om det går fremad eller tilbage for biodiversiteten på nationalt plan såvel som i hver enkelt kommune, og komme med anbefalinger derefter.
Hvad viser billederne?
Webportalen Zooniverse rummer den største og mest overskuelige samling af nemt tilgængelige, internationale borgervidenskabsprojekter. Det handler mest om at kigge på billeder og fortælle, hvad man ser på dem.
Her er det menneskehjernens sublime evne til at genkende mønstre, der udnyttes. Vi er for eksempel rigtig gode til at genkende en elefant, også selv om vi kun kan se et øre og en bid af snablen.
Sådan nogle opgaver har computere det svært ved, så forskerne har brug for frivilliges arbejdskraft, når bunker af fotos skal analyseres.
Hvor dyb er sneen?
Mangfoldigheden er stor blandt projekterne. Man kan kigge efter vilde dyr, bedømme sneens tykkelse i skove, opdage supernovaer eller være med til at afskrive gamle dokumenter – der er virkelig frit valg på alle hylder.
Alle kan være med, omend det i mange af projekterne kan være en fordel at kunne engelsk, så man forstår, hvad man skal kategorisere og kan sætte sig ind i baggrunden.
Hvis man som forsker tænker, at man da godt kunne bruge hjælp til at komme igennem en kæmpestor stak billeder, kan man starte sit eget projekt uden de helt store problemer. Så går man bare i gang på Zooniverse Project Builder.
Hjælp ved at spille
Nogle citizen science-projekter kan man hjælpe på vej ved at spille et spil. Mange mennesker bruger timer på at spille computerspil på pc’en eller mobilen, og det har fået nogle forskere til at tænke, at det ville være smart at lade borgerne levere forskningsdata gennem spil.
Mennesker er mere kreative end computere, hvilket udnyttes i en del af spillene – ikke mindst inden for genetisk eller biomedicinsk forskning. Her gælder det om at sætte ting sammen på nye og brugbare måder – nærmest som puslespil.
Som eksempler kan nævnes Eyewire, hvor det gælder om at farvelægge hjerneceller og dermed hjælpe med at kortlægge hjernen. Andre eksempler på brugervidenskabsspil vil dukke op i de kommende artikler i denne serie.
Din computer klarer ærterne
Man kan også hjælpe forskerne uden at bruge hverken tid eller mentale ressourcer på det. Meget videnskab kræver nemlig langhårede beregninger, der skal udføres af computere, og gerne mange af dem. Forskere kan aldrig få regnekraft nok, og hvis man har lyst, kan man bidrage med den regnekraft, som ens egen computer kan levere.
Hvis man installerer programmet BOINC på sin computer, kan man at stille computerens ledige regnekraft til rådighed for forskerne. Så foretager computeren kun videnskabelige beregninger, når man ikke selv bruger den.
\ Kom i gang her
I øjeblikket er der 36 vidt forskellige videnskabelige projekter, der benytter BOINC-platformen for distribuerede beregninger. Man kan hjælpe til med hjerneforskning, matematik, fysik, astronomi, kemi og medicinsk forskning – man installerer bare programmet og vælger det projekt, man synes lyder mest spændende.
I de kommende artikler i denne serie kigger vi nærmere på citizen science-projekter inden for fem forskellige videnskabsgrene, nemlig astronomi, historie, medicin, fysik og biologi. Vi giver eksempler på projekter, man kan deltage i, og vi fortæller om nogle af de videnskabelige resultater, der allerede er opnået.
Læs artiklerne her:
