MYTE: Forærede Hækkerup Nordsøolien væk i en brandert?
Lavede udenrigsminister Per Hækkerup i 1963 en dårlig aftale med Norge om delingen af Nordsøen, fordi han var beruset?

Hækkerups aftale med nordmændene kostede Danmark betydelige indtægter i olie. (Foto: Divulgação Petrobras / ABr)

Hækkerups aftale med nordmændene kostede Danmark betydelige indtægter i olie. (Foto: Divulgação Petrobras / ABr)

Det er og har været en vedholdende myte, at Per Hækkerup i 1963 lavede en katastrofal delingsaftale med Norge om Nordsø-soklen.

Per Hækkerup (1915-1975) var socialdemokratisk udenrigsminister 1962-1966.

Mere specifikt går myten på, at Hækkerup i realiteten 'forærede' nordmændene områder af Nordsøen.

Blandt andet det, der senere skulle vise sig at blive det olierige Ekofisk Felt.

Under forhandlinger med sin norske kollega Halvard Lange i 1963, skal han have drukket for mange whiskysjusser og derfor med let og generøs hånd givet nordmændene det, de ønskede.

Dermed berøvede Hækkerup Danmark og danskerne anseelige indtægtskilder.

Denne myte cementerede sin status og blev næsten halv-officiel, da den velanskrevne hof-historiker Tage Kaarsted i 1992 bragte den til torvs i det store standardværk 'De Danske Ministerier'.

Først endelig i aftale i 1965

Myten er og bliver imidlertid en myte, selv om man bestemt ikke kan afvise, at Hækkerup faktisk var beruset i Oslo. Hækkerup var ikke just en sprutforagter. Men det er kun folk med begrænset indsigt i politik, som kan påstå, at olien blev tabt ved mødet i 1963.

For det første fordi den endelige aftale ikke blev indgået førend i 1965, efter adskillige opfølgende møder og forhandlinger, der også inddrog embedsmænd på højeste plan. Hækkerup afgjorde altså ikke det hele ene mand eller med en håndbevægelse i 1963.

Forhandling ud fra principper

For det andet blev delingen af Nordsø-soklen fastlagt i forlængelse af det midterlinjeprincip, som var det ene af de to hovedprincipper, Genève-konventionen af 1958 havde lagt til grund som internationalt delingsprincip.

Dette princip havde danske regeringer siden begyndelsen af 1950'erne selv påberåbt sig, ligesom det var det styrende grundprincip i alle de sokkelforhandlinger, Danmark førte parallelt med forhandlingerne med Norge.

Historisk whisky på Nationalmuseet

Derimod er det rigtigt, at havde Danmark insisteret på at gøre det andet Genève-princip, havdybde-princippet, gældende, kunne en del af den norske sokkel måske være tilfaldet Danmark.

Men det ville altså have krævet, at Danmark i forhandlingerne med Norge havde forfægtet et andet princip, end det man forfulgte i alle de øvrige forhandlinger.

Og under alle omstændigheder var det et valg af en sådan karakter, at det ikke kunne træffes under en eventuel Hækkerup-brandert i Oslo - selv om man stadigvæk i dag kan høre, at de på Nationalmuseet i Oslo i et hemmeligt rum skulle opbevare den Johnny Walker-flaske, som Hækkerup berusede sig i.

Det skulle være ganske vist.

Artiklen er lavet i samarbejde med danmarkshistorien.dk

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk