Større kuld tager livet af griseunger
Intensiveret avl har resulteret i, at grisekuldene gennemsnitligt er vokset med 2 unger per kuld over de seneste 20 år. Store kuld betyder lavere fødselsvægt hos ungerne og dermed en større fare for, at de dør som spæde.

Store kuld grise er ikke altid en god idé, hverken for dyrevelfærd eller for økonomisk gevinst. (Foto: Colourbox)

Store kuld grise er ikke altid en god idé, hverken for dyrevelfærd eller for økonomisk gevinst. (Foto: Colourbox)

 

Mellem 5 og 10 procent af alle griseunder er dødfødte, og før de er vænnet af med at die ved 5-ugers-alderen, dør yderligere 10-20 procent. For at forebygge disse tab er viden om årsagerne til dødfødsel og spædgrisedød afgørende.

Vibeke Rootwelt ved Norges veterinærhøjskole har observeret de små af racen Landrace-Yorkshire under fødslen og registreret størrelse på kuldene, griseungernes vægt og overlevelse ved fødsel og afvænning efter fem uger.

Søerne var insemineret med sæd fra blandingsracen Landrace-Duroc og sæd fra den renracerede Duroc.

Sammenligning mellem racegrupperne viste, at der blev flere griseunger per kuld efter blandingsraceornerne end efter renracet Duroc. Men griseungerne fra Duroc-ornerne havde størst fødselsvægt og vægt efter tre uger, og der var færre dødfødte griseunger i denne grisegruppe.

Læs også: Grise og mennesker kan konkurrere på Ipad'en

Fødselstid hænger sammen med størrelsen på kuldet

Når kuldene bliver større, stiger også den totale fødselstid og risikoen for dødfødsel. Med forlænget fødselstid er der også større risiko for, at griseungerne bliver født med for lavt oxygenindhold i blodet.

Fakta

Vibeke Rootwelt disputerede for sin ph.d. ved Norges veterinærhøjskole den 14. december 2012 med afhandlingen 'Piglet stillbirth and neonatal death'.

»Dødfødsel skyldes primært utilstrækkelig oxygen-tilførsel under fødslen, ofte ved at navlestrengen rives af,« siger Vibeke Rootwelt.

Når et kuld består af mange griseunger, bliver arealet af fosterhinder for hver griseunge mindre, noget som betyder lavere fødselsvægt hos ungen. Lav fødselsvægt betyder ikke, at risikoen for dødfødsel stiger, men dødeligheden efter fødsel bliver højere.

»Nyfødte med fødselsvægt under ét kilo havde kun 50 procents sandsynlighed for at overleve til afvænning,« siger Vibeke Rootwelt.

Læs også: Antibiotika ændrer grises maver

Store kuld betyder mere overvågning

Hvis man skal fortsætte med at fremavle søer, som får store grisekuld, skal der iværksættes tiltag for at hindre øget dødelighed, mener forskeren.

Det betyder nøje overvågning under fødsel og overvågning af griseunger med lav fødselsvægt frem til afvænning.

Flere studier er nødvendige for at anslå, hvad antallet af griseunger i et kuld optimalt set bør ligge på. (Foto: Colourbox)

»Og dette svarer ikke til ønsket om en mere effektiv produktion af svinekød,« siger Vibeke Rootwelt.

Vibeke Rootwelt har vist, at race betyder noget for griseungernes evne til at overleve, og at racen Duroc viser tendens til færre dødfødte og mere livskraftige griseunger med større fødselsvægt. Hendes forskning har medvirket til, at der nu er flere af denne race i norsk svineproduktion.

Hellere optimal end maksimal kuldstørrelse

Vibeke Rootwelt peger på, at der i avlen bør satses på en optimal kuldstørrelse, hvor forbedret dyrevelfærd og økonomi kombineret med reduceret indgriben i spædgriseperioden er prioriteret.

»Et overordnet mål bør være at avle efter kuld med optimalt antal unger og optimal vægt hos griseungerne. Dette er vigtigt både ud fra et dyrevelfærdssynspunkt og ud fra kravet om lønsomhed for smågriseproducenterne,« siger Vibeke Rootwelt og forsætter:

»Flere studier er imidlertid nødvendige for om muligt at kunne anslå, i hvilket talområde en optimal kuldstørrelse bør ligge i forhold til søernes kapacitet.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.