Forskere fra det amerikanske National Animal Disease Center og fra Michigan State University har set på bakteriefloraen i smågrises tarme.

Smågrise med den samme mor blev fodret, enten med en blanding af tre forskellige antibiotika eller helt uden medicin i tre uger. Forskerne testede afføringsprøver for at finde ud af, hvilken slags bakterier, der dannes i grisemaven under og efter en sådan diæt.

Effekten på smågrisene var store og næsten umiddelbare:

Allerede efter to uger fandt forskerne langt flere Escherichia coli-bakterier, bedre kendt som E.coli, i maven hos de medicinbehandlede griseunger, og bakterierne havde også flere og flere forskellige gener, der gør grisen modstandsdygtig mod antibiotika, end hos grisenes medicinfrie søskende.

Mere antibiotikamodstand i tarmen

I USA giver man en del husdyr en konstant lille ængde af antibiotika i foderet (det man kalder vækstfremmer), fordi medicinen gør dyrene bedre i stand til at optage næringsstoffer fra maden. På den måde vokser de hurtigere. 

I Danmark får grisene kun antibiotika når de er syge, da det i EU er forbudt at bruge antibiotika som vækstfremmer. Fundet fra USA illustrerer noget af grunden til det.

Forskerne skriver nemlig i det videnskabelige tidsskrift PNAS, at den naturlige bakterieflora hos grisene ændrede sig.

»Forskerne fandt en klar indikation på, at der blev flere og flere bakterier med gener, der gør dem resistente mod antibiotika,« siger Arne Lund, dyrlæge og forsker ved Veterinærinstituttet i Norge.

»Det handlede ikke bare om resistens mod de tre typer antibiotika, som de fik i dette forsøg, men også om andre typer antibiotika. Studiet viste altså, hvordan brug af den slags foder kan fremme udviklingen af multiresistente bakterier.«

Flere E. colibakterier i grise, som fik antibiotika

Grisene i studiet fik en blanding af det velkendte antibiotikum penicillin, samt de mindre kendte tetracycklin og sulfamethazin. Grisene udviklede stærkere resistens mod disse typer medicin.

Men forskerne fandt altså også resistensbakterier i grisemaverne, som ikke rettede sig direkte mod nogen af disse tre typer antibiotika.

Dermed kan grise, som får antibiotika gennem foderet, potentielt få bakterier i maven, som er resistente mod andre typer antibiotika, der ellers skal gøre dem raske, hvis de bliver syge.

Amerikanske grise permanent mere resistente

Der kom også generelt flere E. coli-bakterier i smågrisenes tarme. E. coli findes naturligt i tarmen hos alle pattedyr, men en ændring i balancen mellem de forskellige typer af bakterier er ikke nødvendigvis godt.

E. coli, som havner i mad til mennesker, f.eks. når afføringsrester blandes med madvarer i produktionen, kan gøre os alvorligt syge.

Amerikanerne var desuden overraskede over, at kontrolgruppen, som aldrig havde fået antibiotika, også havde relativt mange resistente bakterier.

»Årsagen kan være sammensat, men det kan tyde på, at dette genspejler det generelle antibiotikaforbrug, der foregår i det amerikanske landbrug, og at dette har påvirket resistensudviklingen også hos disse forsøgsgrise,« siger Arne Lund.

Forskerne mener, at det er essentielt at finde alternativer til dagens fokus på vækst. Disse smågrise bor på en økologisk gård og har dermed aldrig fået antibiotika. (Foto: Colourbox)

»Udviklingen af resistens mod antibiotika er en enorm udfordring for samfund rundt om i verden,« siger Jim Tiedje, professor ved Michigan State University og en af medforfatterne i studiet, i en pressemeddelelse.

»Studier, for at forstå, hvad det er som bidrager til spredningen af resistens, og hvilke mekanismer, som kan bekæmpe problemet, er essentielle.«

Norge et foregangsland

»I Norge har brug af antibiotika for at forbedre foderudnyttelsen og øge dyrenes, vækst været forbudt siden 1995,« fortæller Arne Lund.

I EU blev antibiotikabruget forbudt i 1998, mens USA altså forsat tillader brugen. Amerikansk svinekød har imidlertid ikke adgang til EU's indre marked – og dermed heller ikke det norske eller danske – med mindre veterinærattesten, som følger med, viser at produktionen følger europæiske standarder.

Tal fra Veterinærinstituttet i Norge viser, at brugen af antibiotika i landbruget i Norge, både til medicinsk brug og til andre formål, faldt med 38 procent mellem 1993 og 2010.

»Norge har forvaltet brug af antibiotika i landbruget på en god måde, og det høster vi resultaterne af nu, i form af en gunstig situation, når det gælder forekomst af resistente bakterier,« siger Arne Lund.

»Men det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, og at alle aktører i landbruget fortsætter med at følge anbefalingerne for brug af antibiotika, så vi kan opretholde den gode situation, vi har i dag.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson