Mellem 5 og 10 procent af alle griseunder er dødfødte, og før de er vænnet af med at die ved 5-ugers-alderen, dør yderligere 10-20 procent. For at forebygge disse tab er viden om årsagerne til dødfødsel og spædgrisedød afgørende.
Vibeke Rootwelt ved Norges veterinærhøjskole har observeret de små af racen Landrace-Yorkshire under fødslen og registreret størrelse på kuldene, griseungernes vægt og overlevelse ved fødsel og afvænning efter fem uger.
Søerne var insemineret med sæd fra blandingsracen Landrace-Duroc og sæd fra den renracerede Duroc.
Sammenligning mellem racegrupperne viste, at der blev flere griseunger per kuld efter blandingsraceornerne end efter renracet Duroc. Men griseungerne fra Duroc-ornerne havde størst fødselsvægt og vægt efter tre uger, og der var færre dødfødte griseunger i denne grisegruppe.
Læs også: Grise og mennesker kan konkurrere på Ipad'en
Fødselstid hænger sammen med størrelsen på kuldet
Når kuldene bliver større, stiger også den totale fødselstid og risikoen for dødfødsel. Med forlænget fødselstid er der også større risiko for, at griseungerne bliver født med for lavt oxygenindhold i blodet.
\ Fakta
Vibeke Rootwelt disputerede for sin ph.d. ved Norges veterinærhøjskole den 14. december 2012 med afhandlingen 'Piglet stillbirth and neonatal death'.
»Dødfødsel skyldes primært utilstrækkelig oxygen-tilførsel under fødslen, ofte ved at navlestrengen rives af,« siger Vibeke Rootwelt.
Når et kuld består af mange griseunger, bliver arealet af fosterhinder for hver griseunge mindre, noget som betyder lavere fødselsvægt hos ungen. Lav fødselsvægt betyder ikke, at risikoen for dødfødsel stiger, men dødeligheden efter fødsel bliver højere.
»Nyfødte med fødselsvægt under ét kilo havde kun 50 procents sandsynlighed for at overleve til afvænning,« siger Vibeke Rootwelt.
Læs også: Antibiotika ændrer grises maver
Store kuld betyder mere overvågning
Hvis man skal fortsætte med at fremavle søer, som får store grisekuld, skal der iværksættes tiltag for at hindre øget dødelighed, mener forskeren.
Det betyder nøje overvågning under fødsel og overvågning af griseunger med lav fødselsvægt frem til afvænning.
»Og dette svarer ikke til ønsket om en mere effektiv produktion af svinekød,« siger Vibeke Rootwelt.
Vibeke Rootwelt har vist, at race betyder noget for griseungernes evne til at overleve, og at racen Duroc viser tendens til færre dødfødte og mere livskraftige griseunger med større fødselsvægt. Hendes forskning har medvirket til, at der nu er flere af denne race i norsk svineproduktion.
Hellere optimal end maksimal kuldstørrelse
Vibeke Rootwelt peger på, at der i avlen bør satses på en optimal kuldstørrelse, hvor forbedret dyrevelfærd og økonomi kombineret med reduceret indgriben i spædgriseperioden er prioriteret.
»Et overordnet mål bør være at avle efter kuld med optimalt antal unger og optimal vægt hos griseungerne. Dette er vigtigt både ud fra et dyrevelfærdssynspunkt og ud fra kravet om lønsomhed for smågriseproducenterne,« siger Vibeke Rootwelt og forsætter:
»Flere studier er imidlertid nødvendige for om muligt at kunne anslå, i hvilket talområde en optimal kuldstørrelse bør ligge i forhold til søernes kapacitet.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
