God kontakt til dyrene og empati er vigtige egenskaber hos en husdyrproducent. Sygdom og smerte er nemlig vigtige årsager til mindre dyrevelfærd hos produktionsdyr.
Problemet er, at det kan være svært for bonden at vurdere smerte hos dyr, fordi produktionsdyr mest er byttedyr og dermed vil forsøge at undertrykke tegn på svaghed, som meget som muligt.
»Evnen til at genkende og håndtere smerte og sygdom hos dyr er en grundlæggende del af god husdyrproduktion og kan have stor indflydelse på dyrevelfærden,« konkluderer post.doc. Karianne Muri fra Norges Vererinærhøgskole, efter at hun i sit ph.d.-arbejde har studeret menneske-dyr-relationer og dyrevelfærd i norsk malkegedsindustri.
Svært at vurdere smerte hos dyr
Til at måle producenternes holdninger, empati, evne til smertevurdering og håndtering af smerte og sygdom hos gederne brugte Karianne Muri en spørgeundersøgelse, som blev besvaret af 260 gedebønder.
Producenternes opfattelse af geders smerteoplevelse blev undersøgt ved hjælp af en billedbaseret smertevurderingsskala.
»Der var store individuelle forskelle mellem producenterne, når det gjaldt vurdering af smerteoplevelsen hos de afbildede geder – noget som understreger, hvor svært det er at vurdere smerte hos dyr,« siger Karianne Muri.
\ Fakta
Karianne Muri forsvarede sin ph.d. ved Norges Veterinærhøjskole den 8. marts 2013 med afhandlingen ”Stockmanship and animal welfare in the Norwegian dairy goat industry”.
»Resultaterne fra spørgeundersøgelsen viste også, at producenterne håndterer sygdom og smerte hos gederne på meget forskellige måder,« fortsætter hun.
Brugte velfærdsprotokol til kortlægning
En velfærdsprotokol er et redskab til videnskabeligt baserede vurderinger af dyrevelfærd i besætningerne. Den kan for eksempel bruges til kortlægningsarbejde, opfølgning af sundhedstiltag og ved dyrevelfærdsinspektioner.
En del af Karianne Muris ph.d.-arbejde bestod i at udvikle en sådan velfærdsprotokol til brug i gedebesætninger.
Protokollen kombinerer direkte observationer af dyr med forskellige mål for husdyrproduktion og ressourcebaserede velfærdsindikatorer, som adgang til plads, luftkvalitet og hygiejne. De dyrebaserede velfærdsindukatorer består af både sundhedsregistreringer og vurdering af adfærd.
Sammenhæng mellem holdning og trivsel
Velfærdsprotokollen viste høj forekomst af enkelte tilstande, som kan være forbundet med reduceret dyrevelfærd, for eksempel forvoksede klove, hudlæsioner og løbende øjne.
Oveni blev der registreret en høj andel bange dyr i enkelte besætninger.
Katianne Muri fandt flere sammenhænge mellem adfærdsvurderinger, sundhedsregistreringer og mål for hysdyrproduktion.
Hun fandt for eksempel en sammenhæng mellem gedernes adfærd og producenternes holdninger til positiv kontakt med dyrene – et resultat, der ligner konklusionen i andre forskningsprojekter om produktionsdyr.
Indflydelse gennem flere faktorer
Velfærdsprotokollen afdækkede også enkelte mangler ved staldmiljøet. Blandt andet var der generelt høj dyretæthed.
Velfærdsprotokollen for geder kan tilpasses forskellige behov og målsætninger såsom dyrevelfærdsinspektioner og opfølgning på sundhedstiltag. Det er imidlertid nødvendigt at kvalitetssikre enkelte af velfærdsindikatorerne.
»Husdyrproducenterne har stor indflydelse på geders velfærd, både gennem kvaliteten på menneske-dyr-forholdet, opdagelse og håndtering af sygdom og smerte og afgørelser forbundet med staldmiljø, sundhedstiltag og sygdomskontrol.«
»Det er derfor vigtigt at producenterne opmuntres til at bruge tid på positiv håndtering af dyrene, og at producenterne regelmæssigt opdateres med ny viden om dyrevelfærd,« siger Karianne Muri.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
