Stor plasticsuppe er kortlagt
Forskere har netop kortlagt en stor ophobning af mikroskopisk plasticaffald i Det Caribiske Hav og Atlanterhavet.

Med net som disse indfangede de studerende over 64.000 plasticstykker. (Foto: SEA/Leslie Peate)

Med net som disse indfangede de studerende over 64.000 plasticstykker. (Foto: SEA/Leslie Peate)
Partner Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

 

Flere steder i verdenshavene findes store områder, hvor plasticaffald pga. havstrømninger koncentreres i kæmpemæssige plamager af plasticfragmenter, der flyder rundt på vandet.

Siden 1986 har studerende på forskningsskibe ledet af Sea Education Association i Woods Hole, Massachusetts, indsamlet plastikstumper fundet i net til at indfange plankton med fra skibene i den vestlige del af Nordatlanten og Det Caribiske hav.

De har nu forpubliceret et studie af langtidsudviklingen i denne "plasticsuppe".

Forskerne rapporterer, at de har fundet plasticstumper i 60 procent af 6136 træk over 22 år, hvor net til at indfange plankton med er trukket efter et skib over en distance på 2 km. I alt er over 64.000 individuelle plasticstumper blevet indsamlet over årene.

De fleste stumper er i millimeterstørrelse og består mestendels af polyethylen og polypropylen, som f.eks. bruges til flasker og poser. Tæt ved land er koncentrationen lav, men stiger så flere hundrede km fra land mellem 22 og 38 graders bredde (hvilket groft sagt svarer til en linje fra Bahamas til Baltimore).

Mængderne svarer i runde tal til et plasticfragment for hvert vandvolumen svarende til to fyldte badekar, der er blevet filtreret - så der er trods alt tale om en ret tynd plasticsuppe.

Plasticmængden er konstant

Plasticaffaldet samler sig tilsyneladende i områder af oceanerne svarende til subtropiske hvirvler, hvor vindgenererede strømme roterer omkring et stille centrum.

Andre undersøgelser antyder, at plastic også samles i andre sådanne hvirvler - for eksempel i Det Indiske Ocean.

Overraskende nok har det vist sig, at mængden af plastic i denne nordatlantiske plasticplamage har holdt sig nogenlunde konstant over de sidste par årtier på trods af, at produktionen af plastic er steget voldsomt i samme periode.

Fordelingen af de indsamlede plasticstykker. (Illustration: Sea Education Association)

Enten er det således lykkedes at holde en større andel af plasticaffaldet på land - eller også forsvinder det på ukendte destinationer i havet.

En mulighed er dog, at en del plastic er nedbrudt til så små fragmenter, at de har undgået nettene, eller at algebevoksninger har fået fragmenterne til at synke til bunds.

 

Også plastic i danske farvande

 

At en del plasticpartikler faktisk har undgået nettene er meget sandsynligt, idet undersøgelser fra mere hjemlige breddegrader viser, at der findes mange plasticpartikler i havet.

 

Sidste år publicerede svenske forskere et studie, hvor man havde undersøgt havområder i blandt andet Kattegat og Østersøen for indholdet af plasticpartikler.

 

Forskerne brugte meget fine net med en maskestørrelse på kun 0,02 mm - meget finere end nettene brugt i de amerikanske undersøgelser. Resultatet var tankevækkende, idet de svenske forskere observerede mellem 200 og 2000 plasticpartikler pr. kubikmeter vand.

 

Problemet med plastic i havet er blandt andet, at plasticstumperne bliver spist af både fugle, pattedyr og en lang række organismer i havet.

Lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab.

Små plasticstumper er systematisk blevet indsamlet over de sidste 22 år. (Foto: Marilou Maglion)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.