Planten Arabidopsis thaliana kan høre, når kålorme spiser af dens blade. Men den har en forsvarsmekanisme:
Planten udløser kemiske stoffer for at jage ormene væk, når den bliver ædt.
Forskere fra University of Missouri optog lyden af de vibrationer, som opstår, når kålorme spiser plantens blade. De spillede derefter lyden for én gruppe planter, mens de udsatte en anden gruppe for stilhed.
Efter et par døgn blev begge grupper testet for glucosinolater, som er et kemisk stof, der virker afskrækkende over for insekter og orme.
Planter opfører sig som dyr

Den gruppe planter, der var blevet udsat for lyden af spisende kålorme, havde udløst flere glucosinolater end den anden gruppe.
En af studiets bidragsydere Professor Rex Cocroft mener, at studiet viser, at planter på nogle områder har samme adfærd, som dyr.
»Vores forskning gør vinduet for planteadfærd lidt bredere og viser, at planter har mange af de samme reaktioner på ydre påvirkninger, som dyr har, selvom deres reaktioner ser anderledes ud,« siger Rex Cocroft i en pressemeddelelse fra universitetet.































