Sådan tog NASA's astronauter det mest ikoniske billede af Jorden
NASA har frigivet en helt ny video af, hvordan Apollo-8 astronauterne for 45 år siden kæmpede for at tage det ikoniske farvebillede af Jordens opgang over Månen.

Det var en juleaften for 45 år siden i 1968.

Apollo 8-astronauterne Frank Borman, William A. Anders og James A. Lovell spejder fra deres vinduer ned mod Månens overflade for at tage billeder af kratere, bjerge og vulkaner.

Pludselig fanger Willam A. Anders noget ud af sit observationsvindue: vores blå planet på vej op over månens horisont.

»Min gud, se lige det billede derovre,« udbryder han til sine to kollegaer. »Det er Jorden på vej op. Wow, hvor er det smukt!«

Han retter sit kamera mod scenen.

»Hey, lad være med at tage billeder af det, det er ikke planlagt,« siger Frank Borman, der er ekspeditionens kaptajn.

Jorden skulle skydes i farve

William A. Anders følger ikke ordren, men trykker på udløseren, kameraet vipper spejlet op, og filmen eksponeres af lyset fra måneoverfladen og en halv Jord på vej op over.

Men han er ikke helt tilfreds. Filmen, han skyder med, er nemlig sort/hvid, og det er scenen foran ham for storslået til – den skal foreviges i farve.

Hurtigt spørger han James 'Jim' A. Lovell, om han har en farve-filmrulle inde for rækkevidde.

»En hvilken som helst er fin,« tilføjer han. Det skal nemlig gå hurtigt, for Jorden er i al hast på vej op og for at gøre ondt værre, så drejer Apollo-8 fartøjet rundt.

Jim leder febrilsk efter en farverulle, men han kan ikke finde dem.

Snart kan William A. Anders ikke få et klart skud fra sit vindue.

Fotografiet blev et ikon i det 20. århundrede

I en ny video fra NASA, kan man følge den dramatiske begivenhed udspille sig – både med autentiske lydoptagelser af astronauternes ivrige kommunikation i de travle sekunder, men også video.

Som noget helt nyt har NASA nemlig rekonstrueret minutterne omkring 'jordopgangen' i en 3D-animation, så vi alle kan se, præcis hvad astronauterne så den juleaften i 1968.

Det ikoniske farvebillede 'Earthrise', som det trods alt lykkedes astronaut William A. Anders at knipse, blev et af de mest ikoniske fotografier i det 20. århundrede.

Ny visualisering var kun mulig takket være gammel data

NASA var i stand til at genskabe forløbet ved hjælp af et endnu ældre fotografi af Jorden over Månen, som blev taget af deres ubemandede Lunar Orbiter 1 (LRO) i 1966.

Ved hjælp af en restaureret version af fotografiet kunne NASA sammenligne Månens overflade fra Apollo-8 billederne og dem fra LRO. På den måde var det muligt at lave en nøjagtig genskabelse af Appolo-fartøjets position og rotation over Månen.

'Earthrise' er det første Jord-farvefotografi, som blev taget af et menneske i kredsløb om Månen. Billedet udgør forsiden på TIME's 'Great Images of the 20th Century' og er det centrale fotografi i LIFE's '100 Photographs That Changed the World'.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk