Sådan redder vi verdenshavene og de fødevarer, de leverer
Verdenshavene står over for syv nøgleproblemer - heriblandt klimaforandringer og overfiskeri. Læs hele listen her, og få forskernes bedste bud på, hvordan vi redder oceanerne og de fødevarer, de leverer.

Ifølge ny forskning står verdenshavene over for syv nøgleproblemer - bl.a. klimaforandringer og overfiskeri. Troperne er særligt sårbare over for den foranderlige distribution af fiskearter og kysternes miljømæssige forandringer.
(Foto:Shutterstock)

Ifølge ny forskning står verdenshavene over for syv nøgleproblemer - bl.a. klimaforandringer og overfiskeri. Troperne er særligt sårbare over for den foranderlige distribution af fiskearter og kysternes miljømæssige forandringer. (Foto:Shutterstock)

 

I sidste uge bragte vi en artikel fra Science Nordic om verdenshavenes forfatning. Forskningsprogrammet Nereus – et konsortium af universiteter fra Nordamerika og Europa, og forskere fra Canada, Sverige og USA står bag en ny fælles rapport.

Forskerne konkluderede, at akvakultur og et fornyet fokus på forvaltningen af oceanerne spiller en altafgørende rolle i at sikre fødeforsyningen og vedligeholdelsen af verdenshavenes sundhedstilstand, som er truet af overfiskeri og klimaforandringer.

Det indtraf samtidig med en særskilt undersøgelse udgivet i tidsskriftet Science af et andet internationalt team af forskere.

I undersøgelsen udstedte forskerne en skarp advarsel - oceanerne betaler allerede en umådeligt høj pris for de stigende CO2-emissioner.

Advarslen var baseret på en evaluering, af den effekt klimaforandringer har på verdenshavene, fra den seneste IPCC rapport.

Udgivelsen af begge undersøgelser er timet forud for det kommende UNFCCC COP-21 møde i Paris i december og har til hensigt at anspore forhandlinger om en reduktion af CO2-emissioner og at sætte bevarelse og forvaltning af oceanerne højt på dagsordenen.

Her beskriver vi de syv vigtigste problemstillinger - fremlagt i Nereus-rapporten og støttet af Science-undersøgelsen - og redegør for de foreslåede løsninger.

1. De stigende CO2-emissioner er skyld i forandringen af oceanernes temperaturer, aciditet- og iltniveau

Begge undersøgelser forudsiger, at oceanerne vil være mellem 2˚og 3.5˚varmere, når vi når år 2100, hvis vi fortsætter med at udslippe lige så meget C02, som vi gør i øjeblikket.

Ikke alene det, men verdenshavenes kemi er også under forandring. Som oceanerne optager CO2 fra atmosfæren, bliver de forsuret på grund af kulsyren og på samme tid mindre iltholdige.

Men forandringerne sker ikke ligeligt rundt omkring i verden. Man forventer at se effekten af de stigende temperaturer og forsuringen i troperne relativt snart - og særligt koralrevene er truede.

Begge rapporter foreslår en reduktion af CO2-emissioner så hurtigt som muligt for at undgå potentielt uoprettelige forandringer i oceanernes økologi.

Ikke desto mindre understreger begge undersøgelser, at selvom emissionerne blev reduceret til nul, ville oceanerne fortsætte med at suge den CO2, der allerede er i atmosfæren, op.

Temperaturen og den grundliggende kemi ville fortsætte med at forandre sig i nogle år, men det er af afgørende betydning, at nogle af de mest alvorlige indvirkninger vil kunne undgås, og at bevaringsplanerne ville have en større chance for at lykkedes.

Forekomsten af fytoplankton er steget voldsomt langs de danske kyster. Fytoplankton er en lillebitte organisme og det første led i de frie vandmassers fødekæder. Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvordan de ændrede forhold i havene påvirker denne livsvigtige fødekilde for havddyrene. (Foto: NASA Goddard Photo and Video)

Se videoen af Henrik Österblom fra Stockholm Resilience Centre og en af medforfatterne på Nereus-rapporten forklare, hvordan oceanerne reagerer på de foranderlige miljømæssige forhold:

Video: Marine regime shifts Stockholm Resilience Centre TV

 

2. Klimaforandringer ændrer oceanernes fødenet fra bunden

Forskerne forudsiger, at arterne udvandrer til de nyligt varmere farvande, og at der vil forekomme et fald i bestandene, da de naturligt forekommende arter nu konkurrerer med de nyankomne om føden - eller endda selv bliver til føde.

Troperne er særligt sårbare. Her risikerer man, at temperaturen og kemien bliver uudholdelig for nogle lokale arter, som måske vil svinde ind over de næste tre årtier.

Andre steder forudsiges det, at distributionen af fisk vil ændre sig over hele verden, i takt med at invasive arter bevæger sig væk fra troperne.

Men der er stadig mange ubekendte.

For eksempel understreger Neurus-rapporten usikkerheden i at forudsige oceanernes primære produktivitet - en lillebitte organisme kaldet fytoplankton, som er det første led i de frie vandmassers fødekæder og en livsvigtig fødekilde for mange små og store fisk.

Rapporten fremhæver, at man bør forbedre den igangværende satelitovervågning, så den er i stand til at opfange tendenser i fytoplanktonen for at få en bedre forståelse af, hvordan det første led i fødenettet ændrer sig som svar på de stigende havtemperaturer.

 

3. Forandringer er allerede undervejs - resulterende i mindre fangst for fiskerne

Siden 70'erne har de globale fiskebestande været faldende. Som respons på det ændrede iltniveau og den stigende havtemperatur er fiskene er også blevet mindre.

Nereus-rapporten forudsiger, at visse fisk vil være op til 24 procent mindre, når vi når frem til 2050.

Det vil have en direkte indvirkning på mængden og kvaliteten af fangsten for fiskerne, og det spås, at troperne endnu engang vil være hårdest ramt.

I visse regioner vil fangstmængden på kort sigt stige - for eksempel i arktiske områder, hvor smeltende havis og varmere farvande vil åbne op for nye fiskeridistrikter.

En foreslået løsning er at mindske klimaforandringerne gennem en reduktion af CO2 til et lav-emissions scenarium, ledsaget af ændringer i forvaltningen af fiskeriindustrien, som tager økosystemernes forventede forandringer i betragtning.

Foreslåede forvaltningssystemer, som kan bevare biodiversiteten i oceanerne og kystområderne, er også fremsat som værende af afgørende betydning.

 

4. Overfiskeri lægger pres på oceanernes økosystemer

For nylig anslog en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Science, at det økonomiske tab for krebs- og bløddyrsbranchen alene kan blive så meget som 678 milliarder kroner, når vi når år 2100. (Foto: Shutterstock)

Forandringer i biodiversiteten er en stor bekymring.

Ifølge Nereus-rapporten er det usandsynligt, at mange af de bevarings- og bæredygtighedsudviklingsmål, der relaterer til biodiversiteten - og som er udviklet i 2010 inden for rammerne af Convention of Biological Diversity - er mødt, når vi når deadlinen i 2020.

Ifølge miljømodeller er antallet af store rovdyr faldet de seneste 100 år med halvdelen af nedgangen i de seneste 40 år. Det er dog ikke en universel tendens, da visse regioner har set en stigning i antallet af rovdyrsarter i den samme periode.

Rapporten foreslår lokale og globale forvaltningsforanstaltninger som afgørende for bevarelsen af biodiversiteten. Fiskeriet bør være bevidst om problemstillingerne, når de planlægger deres fremtidige aktiviteter.

Opretholdelsen af biodiversiteten hjælper økosystemerne med at omstille sig til de miljømæssige forandringer. Selvom en forandring i miljøet kan have en ødelæggende effekt på den enkelte art, er det muligt, at et forskelligartet økosystem har mange andre arter, der kan overleve og endda øge deres population.

Se videoen af Laurens Geffert, som er ph.d.-studerende ved Cambridge University og en af medforfatterne på Nereus-rapporten, når han fortæller om biodiversitet:

Laurens Geffert - Biodiversity from The Nereus Program on Vimeo.

 

5. Overfiskeri, tab af levesteder og klimaforandringer skal samlet tages i betragtning

Den globale fiskebestand fortsætter med at falde. Det skyldes overfiskeri, tab af levesteder forbundet med udviklingen af kystindustrier og ændringer i havmiljøet.

Når der spås om den fremtidige fiskebestand, skal alle disse faktorer samlet tages i betragtning.

Det er af afgørende betydning, at fiskeriet får incitamenter til at være selvstyrende og bæredygtigt og til at kunne omstille sig en foranderlig distribution af fiskearter og bestande i fremtiden.

Det skal gribes an på både regionalt og globalt plan.

 

6. Akvakultur spiller en vigtig rolle, men den miljømæssige indvirkning kendes ikke endnu

Akvakulturen står i øjeblikket for 50 procent af al fisk og skaldyr, som vi mennesker spiser, men den er ikke immun over for problemer i sikkerheden om fremtidens fødevarebeholdning.

I mange tilfælde er industrien afhængig af vilde fisk for at fylde beholdningen op, såvel som afgrøde fra land til at fodre fiskene med. Det gør industrien meget sårbar over for klimaforandringer både på land og til havs.

En fiskefarm ved bredden af en flod i Thailand. Akvakultur kan vise sig at blive en del af løsningen i at sikre fiskebeholdningen fremover. Ifølge Neurus-rapporten er spørgsmålet, hvordan man bedst styrer og forvalter dem. (Foto: Shutterstock)

I Science-undersøgelsen forudsiges effekten på åben eller halvåben marineakvakultur til at være meget alvorlig, når vi når frem til slutningen af dette århundrede, hvis det er 'business as usual' på CO2-emissionsfronten, da den globale fiskebestand daler.

Men denne slags akvakulturer er praktisk talt uberørte i femtiden, hvis CO2-emissionerne reduceres drastisk.

Nereus-rapporten anslår, at det økonomiske tab for krebs- og bløddyrsindustrien alene kan blive helt op til 678 milliarder kroner, når vi når år 2100.

Rapporten understreger behovet for udvikling af handlingsplaner og evaluering af bæredygtighed med en stigende koordinering mellem de eksisterende globale og regionale fiskeriforvaltninger.

Disse indsatser bør koordineres med den internationale fiskerilov og andre brugergrupper som shippingindustrien og udviklingen af kystindustrier.

De understreger også, at den globale fiskebeholdning muligvis skal deles globalt for at hjælpe de regioner, der er uforholdsmæssigt påvirkede som for eksempel troperne.

 

7. Behov for en strammere international lovgivning og havforvaltning

Som oceanernes resurser belastes, kan der forekomme konflikter mellem de forskellige industrier som fiskeriet og shipping, lokale samfundsgrupper, forskere, beboere ved kystområderne og miljøforkæmpere.

Grupper, der alle har meget forskellige krav til oceanerne og kystområderne.

Nereus-rapporten anbefaler, at forvaltningssystemer bliver sat i kraft af alle brugergrupperne, og at omkostningerne deles ligeligt for at undgå potentielle konflikter.

Rapporten anbefaler en strammere lovgivning og en reformering af havforvaltningen, så de regulerende myndigheder, for både fiskeriet og andre brugergrupper, kan rådføre sig med hinanden i fremtiden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker