Forskere: Verdenshavene ændrer sig, og det bør vi også
En international forskergruppe fremsætter løsningsforslag til, hvordan man redder havene og deres beboere fra stigende temperaturer og overfiskeri fra evigt sultne mennesker.

Da verdenshavene bliver varmere og fisk udvandrer, er både akvakultur og nye havforvaltningsstrukturer nødvendige for at opretholde fremtidens fiskeri og fiske- og skaldyrsbeholdninger, siger en ny rapport, som en gruppe internationale forskere står bag. (Foto: Shutterstock)

Da verdenshavene bliver varmere og fisk udvandrer, er både akvakultur og nye havforvaltningsstrukturer nødvendige for at opretholde fremtidens fiskeri og fiske- og skaldyrsbeholdninger, siger en ny rapport, som en gruppe internationale forskere står bag. (Foto: Shutterstock)

En ny fælles rapport udført af et internationalt forskningsteam anbefaler akvakultur og nye forvaltningsstrukturer af havene for at hjælpe opretholdelsen af fremtidens fiskeri og fiske- og skaldyrsbeholdninger.

De konkluderer, at klimaforandringer allerede påvirker marine arter og fiskeri, med et fald i både mængden og diversiteten af tilgængelige fisk og med udsigt til et yderligere tilbagegang, særligt i de tropiske have.

De anbefaler, at international fiskerilov bør udvikles og styrkes, og at global havforvaltning bliver bedre koordineret til at håndtere tilbagegang og udvandrende fiskepopulationer.

»Vi forsøger at udfylde hullet, ved at fremsætte en sammenhægende, holistisk og letforståelig sammenfatning af de interdisciplinære problemstillinger, der er forbundet med vores oceaners fremtid og den fremtidige produktionskapacitet af fisk og skaldyr,« siger professor William Cheung fra University of British Columbia i Canada.

Cheung er en af hovedforfatterne bag rapporten og meddirektør af forskningsprogrammet Nereus – et konsortium af universiteter fra Nordamerika og Europa, som står bag rapporten. Hans team præsenterer et billede globale fiskebestande, som har været i tilbagegang siden 70’erne.

Ifølge Andrew Merrie, som er Ph.d.-studerende i Statskundskab ved Stockholm Resilience Centre og en af medforfatterne på rapporten, er rapporten rettet mod enhver, der interesserer sig for marinevidenskab, forvaltning eller handel. Om det så er en civil tjenestemand, der former regeringspolitik, en fisker, der bekymrer sig om industriens fremtid, eller studerende, der ønsker at sætte gang i havøkologi.

Forskere: Vi må snart nå til enighed om nedskæringer i CO2 udslip

Den nye rapport udpeger syv nøgleproblemer i havforskning for de næste årtier, og den er fastsat til at udkomme forud for UNFCC COP-21 mødet i december i år, hvor regeringer forventes at nå til enighed om at begrænse det globale CO2 udslip.

Rapporten anbefaler, at der snart stilles krav om sådanne nedskæringer, for at afværge nogle af de mere alvorlige forudsigelser, som er skitseret i rapporten.

Disse omfatter skiftende levesteder for en række marine arter, da de udvandrer til nyligt opvarmede farvande væk fra troperne frem mod 2050 (se videoen nedenfor, som udkom sammen med rapporten). 

De anslåede udvandringsmønstre (invasion) og udslettelse af marine arter i deres nuværende levesteder fra nu og frem til 2050. Til venstre ser du den anslåede udvandring af fisk fra troperne til mere nordlige farvande, indikeret med den røde farvelægning i takt med at vi når 2050. Til højre indikerer den røde farvelægning sandsynligheden for, at arter uddør, som også anslås til at være fokuseret omkring troperne. (Video: Nereus Program)

De understreger også, at forandringer i mængden og variationen af tilgængelige fisk vil have særligt alvorlige indvirkninger på kommercielt fiskeri i sårbare områder som troperne. Her anslår man, at lokale fangster vil falde, og mange arter vil være udslettet, når vi når 2050, ifølge den nye rapport.

Klimaforandringer og overfiskeri: en dobbeltulykke for globale fiskebestande

Ifølge Tobias Wang, professor i komparativ fysiologi ved Aarhus Universitet, er det slet ikke kontroversielt, at de problemer, som rejses i rapporten, er enormt vigtige.

Men han ser en stor værdi i rapporter som denne, for at skabe opmærksomhed om, hvordan fremtidens fødevarebeholdning vil blive påvirket af en kombination af klimaforandringer, stigende pres fra kommercielle fiskeriaktiviteter og tab af levesteder forbundet med udviklingen af kystindustrier.

Wang var ikke selv inde over studiet, men har læst rapporten.

»Vi må overveje det faktum, at verden undergår både klimaforandringer og en massiv stigning i dens befolkning og forbrug, og kombineret vil disse to have en stor effekt på marineøkosystemer,« siger han.

»I denne rapport præsenterer de et meget interessant forsøg på at tage alle disse faktorer i betragtning og give nogle simple retningslinjer, som politiske beslutningstagere kan implementere,« siger han.

Økologer og samfundsforskere fremlægger fælles løsninger

Forskerne anbefaler akvakultur og havforvaltning som vejen frem.

»I denne rapport understreger vi virkelig behovet for at skride til handling på globalt niveau gennem regulerende myndigheder, såvel som vedtagelse af lokale og regionale forvaltningsforanstaltninger. Det er yderst vigtigt, at disse indsatser bliver koordineret langt bedre mellem fiskeriindustrien, videnskaben, forvaltningsbureauer og andre brugergrupper, som shippingindustrien og lokale samfundsgrupper,« siger Merrie.

»Det er ekstra svært, fordi fisk er på farten grundet klimaforandring. Så det kan være meget svært at forvalte en resurse, som måske er et helt andet sted og opfører sig meget anderledes i 2050.«

»Så som en del af rapporten anbefaler vi fleksible forvaltningssystemer, som kan tilpasses disse forandringer, og vi arbejder i øjeblikket på de næste skridt i kombineringen af økologiske, klimatiske, økonomiske og samfundsmæssige data på en måde, der kan være en brugbar værktøjskasse for de, der rent faktisk skal forvalte fiskeri nu og i fremtiden,« siger han.

Merrie er også involveret i produktionen af online læringsresurser i global bæredygtighed, produceret af Stockholm Resilience Centre.

»Hvad enten du arbejder med politik i Sverige eller er landmand i Costa Rica kan du skrive dig op til kurset og lære om mange af de problemer, som havene og verden generelt står overfor,« siger han.

Onlinekurset blev lanceret sidste år og vil være åbent for nye deltagere i september.

I videoen nedenfor fortæller Andrew Merrie om udfordringerne ved at skabe rammer for forvaltning af havområder, der ligger uden for de nationale jurisdiktioner. Disse områder udgør 64 procent af Jordens have:

Rapporten ”Predicting future oceans: climate change, oceans & fisheries” er finansieret af the Nippon Foundation og er tilgængelig online ved Nereus Programs hjemmeside – forskningskonsortiet bag studiet under ledelse af University of British Columbia, Canada og i samarbejde med Stockholm University, Sverige, og institutioner i USA og Europa.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Anna Bestle

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk