Så vildt ser det ud, når Andromeda-galaksen æder Mælkevejen
Ny forskning viser, at kæmpestore galakser holder op med at producere nye stjerner og i stedet 'æder løs' på nabo-galakser. Om fem milliarder år vil Andromeda-galaksen æde vores egen galakse Mælkevejen, siger forsker.

Illustrationen viser et bud på, hvordan det vil tage sig ud, når Mælkevejen (til højre) begynder at kollidere med Andromeda-galaksen. (Illustration: NASA/ESA)

Illustrationen viser et bud på, hvordan det vil tage sig ud, når Mælkevejen (til højre) begynder at kollidere med Andromeda-galaksen. (Illustration: NASA/ESA)

Universets store galakser æder løs på de små.

Sådan lyder det fra forskere, som i en ny undersøgelse har kortlagt, hvordan kæmpestore galakser holder op med at producere nye stjerner og i stedet begynder at 'spise' nærliggende galakser.

Ifølge forskerne vil også vores egen galakse Mælkevejen om cirka fem milliarder år smelte sammen med den store Andromeda-galakse.

»Teknisk set vil Andromeda æde os, fordi det er den største galakse,« siger den australske forsker Aaron Robotham i en pressemeddelelse fra International Centre for Radio Astronomy Research (ICRAR).

I videoen ovenfor har forskerne givet et bud på, hvordan det kan se ud, når Andromeda og Mælkevejen fusionerer.

Galakser er 'kannibaler'

Den nye undersøgelse af galaksernes 'kannibalistiske' tendenser er baseret på observationer af mere end 22.000 galakser.

Astronomerne nåede frem til, at små galakser er meget effektive til at producere nye stjerner fra gasskyer, mens de store galakser derimod er langt mindre effektive i deres stjerneproduktion.

Når de har nået en vis størrelse producerer galakserne nemlig næsten ingen nye stjerner, men vokser sig i stedet større ved at æde andre galakser, skriver ICRAR.

(Computersimulering, som viser, hvordan det kan se ud, når Mælkevejen og Andromeda-galaksen kolliderer. Video: ICRAR)

»Alle galakser begynder med at være små og vokser ved at indsamle gas og ret effektivt lave det om til stjerner. Og så bliver de engang imellem fuldstændig kannibaliseret af en meget større galakse,« siger postdoc Aaron Robotham fra The University of Western Australia i pressemeddelelsen fra ICRAR.

Mælkevejen vil æde Magellanske Skyer

Ifølge forskeren er vores egen hjemgalakse Mælkevejen i øjeblikket ved at have nået et vendepunkt, hvor den hovedsageligt begynder at vokse ved at æde små galakser.

»Mælkevejen har ikke fusioneret med en anden stor galakse i lang tid, men man kan stadig se rester af alle de gamle galakser, vi har kannibaliseret.«

»Vi vil også æde to nærliggende dværggalakser - Den Store og Den lille Magellanske Sky – om cirka fire milliarder år,« udtaler Aaron Robotham.

Den nye undersøgelse er netop publiceret i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Tanken om at Mælkevejen og Andromedagalaksen vil smelte sammen en dag er imidlertid langt fra ny. I 2012 anslog forskere eksempelvis, at Mælkevejen og Andromedagalaksen vil begynde at kollidere om cirka fire milliarder år på baggrund af målinger fra rumteleskopet Hubble.

Præcist hvad der vil ske ved kollisionen ser der imidlertid ud til at være en smule uenighed om blandt forskerne - men der går i altså nogle milliarder år, før vi får det endelige svar på spørgsmålet.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.