Mælkevejen på kollisionskurs
Om cirka fire milliarder år vil vores galakse, Mælkevejen, støde sammen med vores nærmeste store galaksenabo i en gigantisk kosmisk kollision.

Om 3,75 milliarder år vil Andromedagalaksen fylde godt på himlen set her fra Jorden. (Illustration: NASA, ESA, Z. Levay og R. van der Marel, STScI, T. Hallas og A. Mellinger)

Om 3,75 milliarder år vil Andromedagalaksen fylde godt på himlen set her fra Jorden. (Illustration: NASA, ESA, Z. Levay og R. van der Marel, STScI, T. Hallas og A. Mellinger)

Andromedagalaksen er Mælkevejens nærmeste store galaksenabo. Den ligger cirka 2,5 millioner lysår fra Jorden og er det fjerneste objekt, der kan ses med det blotte øje.

I dag kan Andromedagalaksen kun lige med nød og næppe skelnes som en lille tågeklat på himlen, men i fremtiden vil den blive helt dominerende på nattehimlen.

Mælkevejen og Andromedagalaksen er nemlig på vej mod et frontalt sammenstød, der ifølge forskerne vil ske om cirka fire milliarder år.

Galakserne vil smelte sammen

Forskerne er kommet frem til dette resultat ved at lave meget nøjagtige målinger af Andromedagalaksens bevægelser lavet med Rumteleskopet Hubble.

Tanken om et sammenstød mellem Mælkevejen og Andromedagalaksen er ikke ny, men med de nye målinger har forskerne fået bedre styr på, hvornår og hvordan kollisionen vil ske.

Allerede inden de to galakser støder sammen vil deres gensidige tyngdepåvirkning begynde at ændre deres form.

Og efter sammenstødet vil der gå yderligere to milliarder år, inden alle dønningerne efter kollisionen er faldet til ro, og de to store galakser er smeltet sammen til én stor galakse.

Endnu en galakse vil deltage

En yderligere komplikation er, at Andromedagalaksen har en mindre ledsager ved navn Messier 33.

Denne galakse vil formentlig også deltage i kollisionen og vil måske ramme Mælkevejen først.

Selvom en galaksekollision er voldsom, så er der så meget plads mellem de enkelte stjerner, at de ikke vil ramme hinanden.

Stjerner og planeter vil blive kastet rundt

Stjerner og deres planetsystemer vil dog blive kastet rundt og ende i helt nye baner.

Således viser computersimuleringer, at Solen og solsystemet formentlig vil blive slynget i en bane, der ligger meget længere væk fra galaksens centrum end i dag.

Der bliver tale om en rutschebanetur af kosmiske proportioner, men ikke noget vi skal bekymre os om - i hvert fald ikke de første par milliarder år!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker