En lang række satellitoptagelser har vist, at Grønlands iskappe er svundet kraftigt ind de seneste 20 år, og at den smeltede is får havene til at stige.
Nu har forskere i et nyt studie gransket gamle målinger og observationer af, hvordan afsmeltningen har set ud i tiden, før vi kunne dokumentere det med satellitter.
»Der er lavet mange videnskabelige artikler, der beskriver, hvor hurtigt isen er smeltet de sidste 5-20 år. Det, vi har gjort, er at gå længere tilbage for at få et overblik over, hvordan afsmeltningen har været over længere tid,« siger lektor Shfaqat Abbas Khan fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved DTU Space.
I det nye studie, som er publiceret i Reports on Progress in Physics, er forskerne rejst 160 år tilbage i tiden ved blandt andet at studere gamle flybilleder og punktmålinger.
Shfaqat Abbas Khan forklarer, at selvom isen løbende er afsmeltet i hele perioden, kan forskerne se, at isen de sidste 10-15 år forsvinder i et meget højere tempo end tidligere.
Fortiden kan sige noget om fremtiden
Ifølge Shfaqat Abbas Khan er det vigtigt, at vi sammenligner nutidens afsmeltning med andre perioder. På den måde kan forskerne nemlig se, hvor unik de seneste 20 års afsmeltning er.
»Havde der været en lignende afsmeltning i 1900, ville den nye afsmeltning højst sandsynligt også gå i sig selv igen. Ud fra de artikler, vi har læst på, har man ikke set noget lignende før,« siger Shfaqat Abbas Khan.
Selv de nordlige områder af Grønland er ramt af store ismassetab, fortæller Shfaqat Abbas Khan, og dermed er det på hele den store ø, at ismassen forsvinder. At de store ismasser svinder ind, er altså gældende for hele øen. Det indikerer ifølge forskerne, at der ikke er udsigt til, at afsmeltningen stopper foreløbig.
Studiet giver et overblik
Ifølge Andreas Peter Ahlstrøm, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), er det ikke i så høj grad ny viden, studiet bidrager med, men nærmere et overblik over, hvad vi ved om isens afsmeltning på Grønland.
»Nogle gange har man brug for at kunne læne sig tilbage og sige: 'Hvad ved vi?' Og til det formål er dette studie glimrende. Det gør, at vi som forskere kan blive bekræftet i, at vi er enige om, at der er et problem,« fortæller Andreas Peter Ahlstrøm, som ikke har været en del af den nye undersøgelse.
Han tilføjer, at studiet er et tydeligt eksempel på, at der sker noget i vores globale klima, som har en effekt på hele kloden. Afsmeltningen af Indlandsen er et tydeligt tegn på, at der sker noget, vi skal prøve at få styr på, mener han.
Massetabet af is er nemlig et resultat af flere faktorer:
- Is, der knækker af - for eksempel gletsjere - og ryger ud i havet
- Selve iskappen, der smelter inde i landet
- Manglen på nedbør, som ellers kunne have modsvaret tabet af isen
»Alle komponenterne her peger i retning af, at det kun går en vej: At isen fortsætter med at smelte. Varmen stiger i havene, og ændringer i atmosfæren gør, at vi ikke ser grund til at afsmeltningen skulle stoppe,« fortæller Andreas Peter Ahlstrøm.
Ingen tegn på forbedring
Andreas Peter Ahlstrøm fortæller, at forskning i isafsmeltning har fået en mere central rolle i klimaforskningen end for bare 15-20 år siden. Og det er der en god grund til, lyder det.
»Vi får hele tiden mere viden, der gør os i stand til at kunne lave bedre modeller til at forudsige, hvordan udviklingen kommer til at blive. Det er ikke noget, vi gør for sjov. Hvis vi skal have gjort noget ved CO2-udledningen, kræver det håndfaste argumenter,« forklarer Andreas Peter Ahlstrøm.
Shfaqat Abbas Khan er helt enig i, at afsmeltet is fra Grønland også fremover kommer til at bidrage til stigninger i verdenshavene:
»Der er ingen tvivl om, at Grønland kommer til at bidrage til havstigninger. Hvor meget har vi ikke kigget på. Det kræver et helt andet studie. Vores fokus har været at måle, hvor meget af Indlandsisen, der er smeltet indtil nu.«
