Nyfunden klippeplanet er så massiv som bly
Danske astronomer er begejstrede. Et internationalt hold af astronomer har fundet den tætteste planet nogensinde.

Den nye superjord er kun lidt større end Jorden, men kredser tættere om sin stjerne. (Illustrationer: University of Colombia).

Den nye superjord er kun lidt større end Jorden, men kredser tættere om sin stjerne. (Illustrationer: University of Colombia).

Gjort af klippesten, men så massiv som bly.

Sådan kan man beskrive den planet, som et internationalt hold astronomer har fundet under ledelse af astronomer fra bl.a. Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA.

Planeten er døbt 55 Cancri e og har en diameter, der er 1,6 gange så stor som Jordens, men med en masse, der er hele otte gange større, hvilket gør planeten til den tætteste kendte planet.

Planeten og dens moderstjerne, 55 Cancri A, befinder sig kun omkring 40 lysår fra Jorden.

55 Cancri e kredser så tæt omkring sin moderstjerne, at et år, det vil sige den tid, planeten bruger på at kredse én gang rundt om stjernen, tager under 18 timer. 

Fakta

Planetens diameter er omkring 21.000 km - kun 1,6 gange større end Jordens.

I denne verden behøver man ingen kalender for at fastsætte datoer – det kan ske ved hjælp af et simpelt armbåndsur.

Planetens overflade er brændende varm. Temperaturen når ifølge studierne op på hele 2.700 grader celsius, hvilket gør det usandsynligt, at planeten er hjemsted for liv.

En stor udgave af danskfunden planet

Observationerne, der er gennemført ved hjælp af det canadiske rumteleskop MOST, bliver snart publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal Letters, men vækker allerede nu begejstring på internationalt plan, ikke mindst på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, hvor man er involveret i NASAs jagt på exoplaneter - jordlignende planeter - med det nye Kepler-teleskop.

Det er kun nogle få måneder siden, at århusgruppen i samarbejde med forskere fra Niels Bohr-Instituttet på Københavns Universitet var med til at afsløre en klippeplanet på størrelse med Jorden, kaldet Kepler-10b.

»55 Cancri e er den planet med den hidtil største tæthed og kan siges at være en stor udgave af Kepler-10b planeten,« fortæller astrofysiker Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, der udbryder, at det er en fantastisk opdagelse.

Han fortæller, at Cancri 55 e kredser omkring en stjerne, som er så nær os, at den tillader langt mere detaljerede studier end de stjerner, astronomerne hidtil har fundet små planeter omkring.

Det giver astronomerne en enestående chance for at karakterisere det solsystem langt bedre end det f.eks. er tilfældet de planeter, der er fundet med teleskoperne Corot og Kepler.

»Det vil f.eks. være et forsøg værd med Hubble- eller Spitzer-teleskopet at fange det infrarøde signal fra den varme klippeplanets overflade. Det er helt sikkert denne planet vil blive en guldgruppe i studiet af exoplaneter,« siger han.

Store forventninger til kommende studier

Stjernen Cancri A, hvorom superjorden kredser, befinder sig tæt på stjernebilledet tvillingerne.

Forskerne bag opdagelsen har store forventninger til deres kommende studier af planeten.

55 Cancri e er nemlig det perfekte laboratorium til at teste teorier om planetdannelse, evolution og overlevelse.

Hvis man godt selv kunne tænke sig at kaste et blik på de eksotiske solsystem, så kan det faktisk godt lade sig gøre, for 55 Cancri A kan iagttages med det blotte øje de næste to måneder på en klar mørk nat.

Mens man nyder synet, kan man prøve at forestille sig, hvordan det vil være at bevæge sig rundt i denne verden.

På planetens overflade ville du vejer tre gange mere, end du gør på Jorden, og om dagen ville ’Solen’ fylde 60 gange så meget på himlen og lyse 3.600 gange så kraftigt. 

Den nyopdagede planet har mange søskende 

Den første planet, der blev opdaget omkring stjernen 55 Cancri A – blev benævnt Cancri b og blev fundet af en Californien-baserede team i 1997. I løbet af de næste fem år, blev yderligere to planeter ("c" og "d") fundet af det samme team omkring stjernen.  55 Cancri e blev fundet i 2004 men dataene derfra er altså først nu blevet offentliggjort. En femte planet, f, blev opdaget i 2008.

Alle fem planeter blev opdaget ved hjælp af Doppler teknik, hvor en stjerne rokker frem og tilbage, fordi planeten, i sit kredsløb om stjernen, rykker i den.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk