Nu sker det: Tæt på Pluto for første gang
Dværgplaneten Pluto kommer under lup, når rumsonden New Horizons i dag passerer tæt forbi. De nyeste billeder røber, at Pluto er en smule større end hidtil antaget og sandsynligvis er den største af dværgplanterne.

På et af de seneste billeder fra New Horizons er det tydeligt, at overfladen har lyse og mørke områder. (Foto: NASA/JHUAPL/SwRI)

På et af de seneste billeder fra New Horizons er det tydeligt, at overfladen har lyse og mørke områder. (Foto: NASA/JHUAPL/SwRI)

I dag kl. 13.50 dansk tid farer den amerikanske rumsonde New Horizons tæt forbi dværgplaneten Pluto. For første gang kommer vi tæt på den fjerne klode, der selv med kraftige teleskoper er så svær at få øje på, at den først blev opdaget for 85 år siden.

Afstanden mellem Pluto og New Horizons vil være cirka 12.500 km, når den er mindst.

New Horizons har været undervejs i mere end ni år, og sonden har tilbagelagt godt fem milliarder kilometer.

Nu er missionens højdepunkt nået, og i løbet af de kommende timer vil instrumenterne på New Horizons indsamle store mængder data, der vil gøre astronomerne og alle os andre meget klogere på dværgplaneten og dens måner.

Ingen live-stream

NASA-sonden har haft fuld fart på hele vejen, og selvom målet nu er nået, bremser den ikke ned. Det har den nemlig ikke brændstof til. Forbiflyvningen sker med en hastighed på cirka 49.600 km/t, så at sige, at New Horizons besøger Pluto, svarer til at sige, at vi besøger svigermor, når vi kører forbi hendes hus med 80 km i timen.

Selv om det bliver et kort visit, vil der komme masser af informationer ud af det. New Horizons er forsynet med syv forskellige instrumenter, som vil indsamle data under forbiflyvningen.

I forhold til Jorden er Pluto og dens største måne Charon ikke særlig store. (Illustration: NASA-JHUAPL-SWRI)

Kameraer vil tage billeder af overfladen, og spektrometre vil afsløre, hvad den består af. Andre instrumenter vil måle sammensætningen og temperaturen af Plutos tynde atmosfære.

Vi kommer dog til at væbne os med tålmodighed, for der er ikke just tale om live-streaming af billeder og data fra rumsonden. Under forbiflyvningen vil New Horizons være travlt optaget med at foretage målinger, og først senere bliver de mange data sendt tilbage til Jorden.

De første nærbilleder kommer i morgen

Faktisk vil der slet ikke være kommunikation fra rumsonden, mens den er tættest på Pluto. Det nytter jo heller ikke noget at bede sit barn om at skrive hjem fra lejrskolen. Der er så meget at se til og opleve, at det ikke kommer til at ske - afrapporteringen må vente til bagefter.

I løbet af de kommende dage - nok allerede i morgen - vil der dog dukke billeder op, og de vigtigste data bliver sendt ned til Jorden. Først i løbet af efteråret kommer alle data frem.

Forskerne vil kaste sig over dataene og prøve at finde ud af, hvad Pluto består af, og hvordan den blev dannet. Dværgplantens geologisk historie og dens vejr- og klimaforhold vil blive afdækket, og det vil alt sammen hjælpe med til at afsløre Solsystemets udvikling.

Pluto er større end hidtil ment

Noget nyt er der dog allerede at fortælle. Tidligere har vi skrevet om geologiske strukturer - mørke pletter - på dværgplaneten, og de nyeste billeder har vist, at Pluto har en diameter på 2.370 km, dog med en usikkerhed på 20 km. Denne usikkerhed vil utvivlsomt blive noget mindre, når eftermiddagens billeder bliver analyseret. Dværgplanetens diameter er således 18,5 procent af Jordens.

Disse billeder af Pluto (til højre) og Charon blev taget i forgårs. I virkeligheden er afstanden mellem kloderne langt større, end det fremgår af collagen. (Foto: NASA/JHUAPL/SwRI)

Dermed har Pluto vist sig at være en smule større end de hidtidige estimater, der ikke mindst var baseret på målinger fra rumteleskopet Hubble. De viste nemlig, at dværgplaneten havde en diameter på cirka 2.326 km.

Nu er astronomerne ret sikre på, at Pluto er den største af dværgplaneterne og således også det største objekt i Kuiper-bæltet på den fjerne side af Neptun - større end dværgplaneten Eris, som menes at have en diameter på 2.326 km.

Opjusteringen af Plutos størrelse betyder i øvrigt, at dværgplanetens massefylde må være lidt mindre end hidtil antaget. En større del af den må bestå af is frem for klippe, skriver NASA i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af de nyeste billeder fra New Horizons har forskerne også bekræftet, at den store måne Charon er 1.208 km i diameter, og at de to små måner Nix og Hydra måler henholdsvis 35 og 45 km. Størrelsen på de endnu mindre måner Kerberos og Styx er endnu ikke målt, men det bliver de i dag.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker