Pluto-sonde nærmer sig: Mystiske mørke pletter på den rødbrune dværgplanet
Om en uge vil rumsonden New Horizons fare tæt forbi dværgplaneten Pluto og dens måner. Sonden fungerer igen perfekt efter en software-fejl, der gav overarbejde til NASA-teknikere.

På de første farvebilleder af Pluto kan man se, at dværgplaneten er rødbrun, og at den har store mørke pletter omkring ækvator. (Foto: NASA/JHUAPL/SWRI)

På de første farvebilleder af Pluto kan man se, at dværgplaneten er rødbrun, og at den har store mørke pletter omkring ækvator. (Foto: NASA/JHUAPL/SWRI)

Rumsonden New Horizons nærmer sig Pluto, og om en uge - den 14. juli kl. 13.49.57 dansk tid - vil sonden fare tæt forbi dværgplaneten, der befinder sig 4,8 milliarder kilometer herfra.

Til den tid vil forskerne blive meget klogere på Pluto, der allerede har overrasket. Billeder taget i fredags, hvor New Horizons var 12,5 millioner km fra dværgplaneten, viser nemlig en række store, mørke pletter omkring dværgplanetens ækvator. Det skriver NASA i en pressemeddelelse.

Dem vil astrofysikerne selvfølgelig gerne undersøge nærmere, og det får de lejlighed til, når rumsonden kommer tættere på - omend den kommer tættest på Plutos lyse nordpol. Dværgplaneten har i øvrigt vist sig at have en rødbrun kulør.

Software-fejl gav sved på panden

I lørdags fik forskerne sved på panden, da NASA pludselig mistede kontakten til New Horizons. Kontakten blev dog genetableret efter halvanden time, hvor det viste sig, at rumsonden var gået i såkaldt "safe mode", da dens computersystem var blevet overbelastet.

Mens rumsonden har været i "safe mode", har instrumenterne ikke fungeret, og der er ikke blevet sendt data hjem til forskerne. Men nu har teknikere fra NASA identificeret problemet, der skyldtes en fejl i software, der blev sendt til sonden i fredags.

Billeder taget i dagene før software-fejlen viser en overflade med vidt forskellige nuancer. (Fotos: NASA/JHUAPL/SWRI)

Heldigvis har New Horizons et backup-system, og teknikerne har meddelt, at alle systemer nu fungerer perfekt igen. Kl. 18.34 dansk tid vil New Horizons vende tilbage til normal drift og igen begynde at indsamle og sende videnskabelige data.

Fuld fart på New Horizons

New Horizons blev sendt op den 19. januar 2006, og mødet med Pluto bliver kulminationen på en ni år lang rejse.

NASA-sonden vil passere Pluto i en afstand af cirka 10.000 km. Den har fart på og medbringer ikke brændstof til at bremse ned, så forbiflyvningen sker med en hastighed på 49.600 km/t.

Det er ikke kun Pluto, som New Horizons fotograferer, men også dværgplanetens store måne Charon og de mindre måner Nix, Hydra, Kerberos og Styx.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker