Nobelprismodtagere: Klimaforandringer er vor tids atomkrigs-trussel
36 nobelprismodtagere har i dag underskrevet en erklæring, som opfordrer verdens ledere til at tage truslen fra klimaforandringer seriøst. En norsk nobelprismodtager mener imidlertid, at global opvarmning er »kejserens nye klæder«.

36 af verdens bedste forskere og nobelprismodtagere har fredag underskrevet en erklæring, som opfordrer verdens ledere til at bekæmpe klimaforandringer.

Klima-erklæringen blev underskrevet på øen Mainau i Tyskland, hvor prominente nobelprismodtagere for præcis 60 år siden udsendte en historisk erklæring om at bekæmpe brugen af atomvåben. 

»På 60-årsjubilæet for den første Mainau-erklæring om atomvåben føler vi et ansvar for at stå frem og reagere mod en trussel, som mange af os mener er på samme niveau som truslen fra en atomkrig,« siger nobelprismodtager og initiativtager til klimaerklæringen, Brian P. Schmidt, til Videnskab.dk.

Planeten bliver varmere

I den nye erklæring opfordrer nobelprismodtagerne verdens ledere til at gribe chancen for at »tage afgørende skridt« for at begrænse udledningen af  drivhusgasser under FN’s kommende klimatopmøde i Paris.

»Beviserne for klimaforandringer er meget stærke, og det kommende klimatopmøde skal tage de videnskabelige beviser meget seriøst. Der er ikke rigtig nogen tvivl om, at planeten bliver varmere, og at der skal gøres noget,« siger den britiskfødte nobelprismodtager og professor  Oliver Smithies til Videnskab.dk.

De mange nobelprismodtagerne understreger i deres erklæring, at de ikke udtaler sig som »eksperter inden for klimaforandringer, men snarere en forskelligartet gruppe af forskere, som har en dyb respekt for og forståelse af de videnskabelige processer.«

»Som nobelprismodtager har man et ansvar for at gøre opmærksom på problemer, som er vigtige for samfundet. Når man som forsker og nobelprismodtager siger, at ’jeg har gennemgået data, og jeg kan se beviserne; der er klimaforandringer,’ så har det en vis troværdighed,« siger den amerikanske nobelprismodtager og astrofysiker George Smoot til Videnskab.dk.

Usikkerhed i forståelsen af klima

Underskriverne af den nye erklæring lægger imidlertid ikke skjul på, at der fortsat er usikkerhed i vores forståelse af klimaet.

Men flere af dem understreger over for Videnskab.dk, at al forskning er forbundet med fejltagelser og usikkerhed – men at usikkerheden ikke må stå i vejen for at gøre noget ved klimaforandringerne.

»Gennem de seneste fem år er det videnskabelige bevismateriale for klimaforandringerne blevet stærkere og stærkere, og modellerne er blevet bedre og bedre. Og selvom beviserne ikke er perfekte, og vi ikke fuldstændigt forstår dem, så bør de lægge til grund for politikernes beslutninger,« siger Brian Schmidt.

Han mener, at politikerne er nødt til at handle nu - før mængden af drivhusgasser i atmosfæren er blevet så stor, at det er for sent at undgå større temperaturstigninger på Jorden.

»Efter min mening har vi ikke råd til at vente fem år mere uden handling. Så snakker vi ikke længere om en temperaturstigning på to grader, men meget mere. Og det vil have alvorlige konsekvenser for livet på Jorden,« siger Brian Schmidt.

Tidligere minister: Behøver ikke være dyrt

Nobelprismodtager i fysik, Steven Chu, påpeger, at han ikke nødvendigvis mener, at det behøver at være dyrt for verdens lande at begrænse udledningen af CO2.

»Politikerne bør diskutere, hvordan vi begrænser CO2-udledningen, og hvordan vi begrænser den mest økonomisk. Jeg tror personligt, at det er muligt at finde en billig løsning, men det er et kapløb med tiden, og vi har ikke gjort nok i de seneste årtier. Så tingene er blevet værre,« siger Steven Chu, der selv har været med til at føre USA’s klimapolitik som tidligere energiminister under USA’s præsident Barack Obama

Den nye klimaerklæring er blevet udarbejdet under det årlige møde mellem nobelprismodtagere og unge forskertalenter i den tyske by Lindau. 

Fakta

I 1955 underskrev en gruppe nobelprismodtagere Mainau Deklarationen mod brugen af atomvåben.

Deklarationen blev udsendt under et årligt nobeltræf i den tyske by Lindau.

Under dette års nobeltræf i Lindau har 36 nobelprismodtagere underskrevet ’Mainau deklarationen 2015 om klimaforandringer’, og det forventes at flere underskriver i de kommende dage.

I deklarationen opfordrer nobelprismodtagerne verdens ledere til blive enige om at reducere udledningen af drivhusgasser ved FN’s klimatopmøde i Paris i december 2015.

Kilde: Brian Schmidt

I konferencen deltager også den norskfødte fysiker og nobelprismodtager Ivar Giæver, som ikke har tænkt sig at underskrive klimaerklæringen.

'Global opvarmning er en ny relegion' 

Under et foredrag for de unge forskere kaldte Giæver blandt andet den globale opvarmning for »kejserens nye klæder.« Han mener ikke, at man kan måle, at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 0,85 grader i perioden 1880-2012 - sådan som FN's klimapanel mener.

»Jeg synes, temperaturen har været utrolig stabil,« lød det fra Ivar Giæver, som blandt andet mener, at den amerikanske rumfartsorganisation NASA har »fiflet med data« for at få det til at se ud som om, Jordens gennemsnitstemperatur fortsat stiger.

Han fortalte, at han meldte sig ud af American Physical Society i 2011, da den videnskabelige sammenslutning erklærede, at »Beviserne er uomtvistelige: Den globale opvarmning er i færd med at ske.«

»Global opvarmning er blevet en ny religion. Man kan ikke diskutere det,« lød kritikken fra Ivar Giæver.

Efter foredraget fangede Videnskab.dk Ivar Giæver for at spørge ham, hvor meget forskning han selv har bedrevet inden for klimaet.

»Ingenting. Det behøver jeg ikke. Andre gør det. Jeg ser bare på data. Og data er ikke i overensstemmelse med, hvad folk siger,« siger Ivar Giæver, som vandt nobelprisen i fysik i 1973.

Men hvorfor tror du så, at du ser anderledes på data, end så mange andre forskere?

»Jeg forstår det ikke. Det forundrer mig,« siger Ivar Giæver.

Initiativtagerne bag den nye klimaerklæring understreger, at de respekterer, at ikke alle nobelprismodtagere er enige i erklæringen.

»Vi har respekt over for synspunkter, som går imod strømmen, for sådan fungerer den videnskabelige proces. Mange af os har rent faktisk fået nobelprisen, fordi vi er gået imod konsensus og eksisterende viden.  Men klimaforandringerne er meget veludforsket område. Der er en meget stærk bevisbyrde. Den er ikke komplet, men den er stærk,« siger Brian Schmidt.

Hvilken forskel tror du realistisk set i kan gøre - hvad tror du der vil ske på klimatopmødet i december?

»Jeg ved det ærlig talt ikke. Politikere bliver ved med at overraske mig både positivt og negativt. Jeg er klart mere optimistisk end ved klimatopmødet i København i 2009, deltvist fordi det virkelig er ved at gå op for folk, hvad konsekvenserne er ved ikke at handle - det er ikke længere et alternativ. Men hvilken forskel gør vi? Som nobelprismodtagere er vi blevet tildelt en stemme, som bliver hørt. Og politikerne vil lytte, hvis de har lyst. Men hvorvidt de handler på det eller ej, hviler på deres skuldre og er op til deres samvittighed,« siger Brian Schmidt.

Videnskab.dk’s ophold i Lindau er delvist finansieret af Lindau Nobel Laureate Meetings.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.