To millioner år gammel skov fundet ved Arktis
Mumificerede træstykker, som er fundet i den arktiske del af Canada, er mindst to millioner år gamle.

Et mumificeret birkeblad fundet på Ellesmere Island af amerikanske forskere. Det er usædvanligt at finde mumificeret skov så langt mod nord. Foto: Joel Barker, Ohio State University

Et mumificeret birkeblad fundet på Ellesmere Island af amerikanske forskere. Det er usædvanligt at finde mumificeret skov så langt mod nord. Foto: Joel Barker, Ohio State University

Der er meget lidt, der minder om skov i de arktiske omgivelser i Canadas nordligste nationalpark på Ellesmere Island.

Øen er den nordligste ø i Canada, og den grænser op til den nordlige side af Grønland.

Fund af mumificerede træer vidner imidlertid om, at klimaet engang har været helt anderledes.

Der, hvor man i dag primært finder moskusokser og små buske, har der engang vokset store træer.

Mellem to og otte millioner gamle

Forsker Joel Barker ved Ohio State University i USA var for to år siden blevet bedt om at se på et opsigtsvækkende fund - træstykker var set stikke ud af en mudderpøl i nærheden af en isbræ.

Han kunne fastslå, at fundet er resterne af en forhistorisk skov, og at de måtte være mellem to og otte millioner år gamle.

Den, der først opdagede det gamle træ, var en af de ansatte i nationalparken.

Træerne er formentlig blevet bevaret ved at være blevet dækket af materiale fra et jordskred og derefter mumificeret. Der blev fundet både træstammer, trækroner og rødder i en stor pærevælling.

Postkortstemning fra Ellesmere Island Nationalparken i Canada. I dette område har forskere fra Ohio State University i USA fundet rester af en mumiceret skov. Skoven voksede i området for 2-8 millioner år siden, hvor Arktis var under nedkøling. Foto: Joel Barker, Ohio State University.

Og nu er de altså kommet til syne igen efter flere millioner år.

Det er ikke enestående at finde mumificerede træer, men det er unikt at finde dem så langt mod nord. For forskerne er det et detaljeret øjebliksbillede af, hvad er sker med økosystemer, når klimaet ændrer sig.

Tilbage på det samme sted sidste sommer fandt Barker desuden tørre blade, som var lige så godt bevarede, som var de faldet fra træet om efteråret.

»Bladene ser i høj grad ud som noget, man kan finde, hvis man går en tur i Ohio om efteråret,« siger Barker til University of Alaska Fairbanks' hjemmeside.

Den artiske del af Canada var et varmt og bevokset sted for mellem 55 og 14 millioner år siden. For 11 millioner år siden blev klimaet gradvist køligere, mener forskerne.

Skovene har kæmpet mod klimaet

Forskerne antager, at denne skov var på vej mod at forsvinde, og at disse træer markerede nordgrænsen for udbredelsen

»Artsrigdommen er ret lav. Vi har fundet fyr, gran, birk og lærk. Dette var et økosystem i tilbagegang, som kæmpede for at klare sig i dette miljø,« siger han.

Årringene viser, at træerne havde det hårdt i et klima, som blev koldere og koldere. Der er også foretaget undersøgelser af pollen i området, og de bekræfter, at artsrigdommen var begrænset.

Bladene ser i høj grad ud som noget, man kan finde, hvis man går en tur i Ohio om efteråret

Joel Barker, Ohio State University

Afdelingsleder ved Norges geologiske undersøkelse, Øystein Nordgulen, kalder fundet meget interessant.

Han mener, at et jordskred er en logisk forklaring på, at træerne er blevet mumificeret.

»Man skal dog være i den heldige situation, at træet begraves, før det går i forrådnelse,« siger han.

Med minimale mængder af vand og ilt, kan træet nærmest blive frysetørret i det arktiske klima.

Ud over at være heldig med begravelsen af træet, skal man også være så heldig rent faktisk at finde det igen, påpeger Nordgulen. Der kan ligge meget nedgravet i jorden, som vi aldrig får at se.

Professor Hans Arne Nakrem ved Naturhistorisk museum i Oslo kender ikke til lignende fund, men kalder det en god illustration af, hvordan klimaet på Jorden har ændret sig.

Selve måden, træerne er blevet bevaret på, er i sig selv ikke opsigtsvækkende, mener han.

»Det er jo den mest almindelige måde, hvorpå fossiler af planter og dyr er dannet,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk