Forunderlige koralrev: Fortiden bestemmer, om de er fulde af fisk
Nogle koralrev bugner med fisk, mens andre kun har få forskellige arter. Ved at gå 2,6 millioner år tilbage i tiden har forskere fundet en forklaring på forskellen – og nu skal lærebøgerne ændres, siger de.

De koralrev, som har haft mest stabilt klima igennem de seneste 2,6 millioner år (kvartærtiden), er hjemsted for flest forskellige fiskearter, viser en ny undersøgelse. (Foto: David Bellwood)

De koralrev, som har haft mest stabilt klima igennem de seneste 2,6 millioner år (kvartærtiden), er hjemsted for flest forskellige fiskearter, viser en ny undersøgelse. (Foto: David Bellwood)

Hvis du nogensinde har stukket dine dykkerbriller ned til det eksotiske liv, som leves på et koralrev, så har du med garanti bemærket det: Koralrev er fyldt med fisk.

Men nogle koralrev har faktisk langt flere forskellige fiskearter end andre, og forskerne har længe været i tvivl om, hvad der var årsag til den store forskel på mylderet af farverige svømmere.

Nu mener en gruppe forskere fra blandt andet Danmark, at de har løst mysteriet ved at ’rejse’ 2,6 millioner år tilbage i tiden og se på forholdene for fortidens koralrev.

»Vores undersøgelse vil ændre lærebøgerne på den måde, at vi nu endelig har fundet en forklaring på, hvorfor nogle koralrev har rigtig mange forskellige fiskearter, mens andre ikke har det. Det handler simpelthen om stabilitet i fortidens klima,« fortæller Mary S. Wisz, som forsker i økosystemer ved den private forskningsinstitution DHI i Hørsholm.

Hun er en forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Koralrev er havets regnskove

Koralrev bliver populært betegnet som ’havets regnskove’, og de er hjemsted for mange af klodens mest fascinerende planter og dyr.

I den nye undersøgelse har forskerne brugt globale data fra 6.316 forskellige koralrevs-fisk, og undersøgt hvilke koralrev på kloden, der har den højeste biodiversitet – det vil sige flest forskellige fiskearter.

»Det Røde Hav og det Indoaustralske øhav (en kæde af øer spredt ud i området mellem Australien og Sydøstasien, red.) er nogle af de områder i verden, som har den højeste diversitet af koralrevsfisk i dag.«

»Vi har fundet ud af, at det hænger sammen med, at disse koralrev tidligere har fungeret som et refugium for fiskene, når perioder med istid og varmere mellemistider har ødelagt koralrev i andre dele af verden,« forklarer Mary S. Wisz.

Nutidens diversitet hænget sammen med fortiden

Med andre ord er forskerne altså nået frem til, at nutidens fiskeliv og biodiversitet er et produkt af fortiden – hvis et koralrev har haft et stabilt klima i fortiden, har de omkringboende fisk kunnet søge tilflugt på koralrevet, og det har betydet, at deres art har været i stand til at overleve i perioder med istid og klimaændringer.

»I områder, som har været ramt af klimaforandringer i de forskellige istider og mellemistider, har koralrevene derimod ikke kunnet fungere som beskyttelse for fiskearter.«

»Koralrev er meget følsomme over for temperaturer, og de fleste tropiske koralrev kan kun eksistere i temperaturer mellem 25 og 30 grader,« forklarer Mary S. Wisz.

Atlanterhavet har lav biodiversitet

Mary S. Wisz nævner koralrevene i Atlanterhavet som et eksempel på steder, som har været ramt af klimaforandringer i fortiden – og derfor ikke har en høj biodiversitet i dag.

»I Atlanterhavet har klimaet ikke været ligeså stabilt som i Det Røde Hav og Det indoaustralske øhav. Under istiderne har Atlanterhavet været meget koldere, og koralrevene har ikke været i stand til at klare sig.«

»Der kan godt have været perioder, hvor der har været flotte koralrev i Atlanterhavet, men revene har vokset og aftaget meget igennem kvartærtiden (de seneste 2,6 millioner år , red.), og derfor er der ikke blevet opbygget en stor diversitet i fiskebestanden,« forklarer Mary S. Wisz.

Lektor: Har ikke set noget lignende studie

Fakta

Koralrev er undersøiske strukturer, som bliver dannet af kalksten (kalciumkarbonat).

Kalciumkarbonaten udskilles af koraller, som er kolonier af bittesmå levende dyr.

Koralrev er nogle af klodens mest komplekse og farvefulde økosystemer, og de er hjemsted for mere end 25 procent af alle de kendte arter i havene.

Koralrev findes i mere end 100 lande over hele verden. De fleste koralrev er beliggende i Stillehavet, Det indiske ocean, Caribien, Det røde hav og i den Arabiske golf.

Kilder: Koralrev.dk, Mary Wisz

På Københavns Universitet er lektor Peter Rask Møller begejstret for den nye undersøgelse.

»Det er en super flot undersøgelse. Den er godt underbygget og omfatter rigtig mange arter – det er et rigtigt stort og samlende studie, og jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har set noget lignende før,« siger Peter Rask Møller, som er lektor ved Zoologisk Museum under Københavns Universitet.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men han forsker selv i blandt andet koralrevsfisk.

Og han mener, at det lyder som en »meget logisk« teori, at stabiliteten i fortidens klima har været med til at bestemme, hvor stor biodiversiteten er på nutidens koralrev.

»Ideen passer rigtig godt med de områder, jeg kender. I Den arabiske golf er der for eksempel dejligt tropisk vand og koraller, og så kan man jo undre sig over, at der alligevel er en lav biodiversitet.«

»Men under den seneste istid var Den arabiske golf faktisk helt udtørret, og så er det klart, at det hele er blevet nulstillet – mange arter er simpelthen uddøet, og der har ikke været tid nok til at opbygge en høj biodiversitet siden da,« siger Peter Rask Møller.

Advarsel til fremtidens koralrev

I den nye undersøgelse sender forskerne samtidig en advarsel om, hvad der kan vente verdens koralrev i fremtiden.

For mens koralrev på klodens varme egne har ydet fiskene beskyttelse mod istiderne i de seneste 2,6 millioner år, så vil de måske ikke kunne modstå kommende klimaforandringer og temperaturstigninger, påpeger Mary S. Wisz.

»Steder som Det Røde Hav og Det indoaustralske øhav har været refugier for koralrev under kolde perioder. Men nu er vi i en situation, hvor temperaturen bliver varmere og havniveauet bliver ved med at stige.«

»Og selvom disse koralrev førhen har været refugier i kolde perioder, så vil de formentlig være de første steder, som trues af fremtidens globale opvarmning,« siger Mary S. Wisz.

Koralrev er følsomme

Lektor Peter Rask Møller er enig i, at koralrev kan blive truet af klimaforandringer, fordi de komplicerede økosystemer er meget følsomme over for både havstigninger og temperaturudsving.

»Man taler meget om, at koralrevene er truet af opvarmning af havene. Men en anden vigtig trussel er også, at CO2 gør havene mere sure. Surt vand og kalk går ikke godt sammen, og derfor kan nogle af korallerne have problemer med deres kalkskelet, som ikke kan klare det sure vand,« siger Peter Rask Møller fra Københavns Universitet.

Ud over de dystre spådomme for fremtidens koralrev, så påpeger Mary S. Wisz imidlertid også, at den nye undersøgelse vil kunne bruges i indsatsen for at beskytte koralrevene.

»Hvis vi skal gøre noget for at bevare koralrev, så mener jeg, at vi kan en udlede den vigtige viden, at man bør fokusere indsatsen på store områder, som forventes at have stabile forhold for koralrev i fremtiden. Og vores modeller kan hjælpe med at idenfiticere disse steder,« siger Mary S. Wisz.

Hvorfor er koralrev vigtige?

Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt at passe på koralrevene?

Klovnfisk blev berømte, da tegnefilmen 'Find Nemo' gik igennem landets biografsale. Klovnfisk lever hele deres liv (undtagen som fiskelarve) sammen med tropiske søanemoner - og deres udbredelse passer fint med modellerne over fortidens klima i den nye undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Mary S. Wisz påpeger, at en stor del af havets planter og dyr er afhængige af koralrevene – ligesom massevis af mennesker lever af fisk, turisme eller andre goder, som udspringer fra ’havets regnskove’.

»Koralrev udgør kun en meget lille del af Jordens overflade og mindre end 0,1 procent af havets overflade. Alligevel er koralrev hjemsted for 25 procent af alle verdens fiskearter,« fortæller Mary S. Wisz.

I undersøgelsen fokuserer forskerne blandt andet på udbredelsen af fiskearter, som tilhører familien jomfrufisk – herunder hører for eksempel klovnfisk, der blev berømte med filmen ’Find Nemo’.

»Vores modeller over den historiske klima-stabilitet giver en rigtig god forklaring på udbredelsen af jomfrufisk,« siger Mary S. Wisz.

Har hentet data fra andre forskere

Men hvad er det egentlig for nogle data forskerne bygger deres nye modeller på?

Mary S. Wisz forklarer, at undersøgelsen kortlægger fortidens udbredelse af koralrev med hjælp fra sediment-prøver – aflejringer fra fortiden.

Sedimentprøverne i undersøgelsen strækker sig over de seneste 2,6 millioner år – kendt som kvartærtiden, der veksler mellem istider og mellemistider.

»Sedimentprøverne indeholder information om geokemien i det omkringliggende miljø. Det giver os oplysninger om temperaturer og havniveauer igennem tiden,« fortæller Mary S. Wisz.

Forskerne har ikke selv haft fingrene i sedimentprøverne, men de har derimod hentet oplysningerne fra globale registre, hvor andre forskere har indsat deres data.

Sammensætter fiskedata på ny måde

Det samme gælder den nye undersøgelses data over nutidens fiskebestande – her har forskerne ligeledes trukket oplysningerne på mere end 6.000 fiskearter fra store databaser.

»Vi har simpelthen indsamlet oplysninger om det historiske mønster i stabiliteten af koralrevenes udbredelse, og så har vi sammenlignet det med nutidens udbredelse af over 6300 koralrevs-fisk. Så vi har indsamlet data, som allerede eksisterede, men så har vi sammensat det på en helt ny måde,« forklarer Mary S. Wisz.

Og indsamlingen af data får forskerne ros for af Peter Rask Møller fra Københavns Universitet.

»Noget af det, som glæder mig ved studiet er, at det bygger på nogen af de store databaser, som er blev samlet gennem mange år.«

»Folk har været ude i felten og lavet et hårdt stykke arbejde for at indsamle den slags data. Så det er rart at se, at der kommer et stort studie og ny viden ud af det,« slutter Peter Rask Møller.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk