Derfor fik dinosaurerne fjer
På et eller andet tidspunkt fik dinosaurerne fjer – men hvorfor?

Sådan forestiller kuratorerne ved Royal Ontario Museum sig, at den fjerklædte dinosaur Deinonychus antirrhopus så ud. (Foto: Stephen Czerkas)

Sådan forestiller kuratorerne ved Royal Ontario Museum sig, at den fjerklædte dinosaur Deinonychus antirrhopus så ud. (Foto: Stephen Czerkas)

Hvorfor udviklede nogle dinosaurer egentlig fjer?

Fjer er jo ganske praktiske, hvis man vil flyve, men dinosaurerne planlagde næppe at skulle flyve flere millioner år senere, da fjerene blev udviklet.

Så hvad er fordelen ved fjer?

Vi tog fat på ph.d.-studerende Espen M. Knutsen, som for tiden præparerer fossiler af gamle havøgler på Naturhistorisk museum i Oslo. Han skrev i sin tid speciale i den fjerklædte dinosaur Ornithomimus.

»Der var i hvert fald ingen planlægning involveret. Det er måske ikke helt fyldestgørende at kalde det tilfældigheder, men evolutionen indeholder jo en vis grad af tilfældigheder i form af mutationer,« siger han.

Først isolation, så pynt og endelig flyveredskab

»I første omgang var fjer hårlignende strukturer, som kaldes protofjer. De lignede lidt dun, men var længere,« siger Knutsen.

»Man diskuterer stadig, hvor disse protofjer blev udviklet, men en teori er, at en del af dinosaurerne var varmblodede, og at fjerene kan have udviklet sig som en form for isolation mod kulde. Derefter kan de så have udviklet sig af forskellige årsager, for eksempel for at dyrene kunne vise sig frem for en mage eller for at kommunikere med artsfæller, og på den måde kan de være blevet til flyvefjer og de andre, mere avancerede fjer, vi ser på fugle i dag.«

Men hvorfor fjer og ikke pels? Det handler ganske enkelt om udgangspunktet, forklarer Knutsen.

»Pattedyr er jo altså anderledes end dinosaurer, og så er chancen større for, at de udvikler typer af isolation, som er forskellige fra hinanden. Chancen for, at to forskellige typer dyr skulle udvikle noget helt magen til er meget lille,« siger han.

Dinosaur eller fugl er et definitionsspørgsmål

Espen Knutsen fortæller, at der måske ikke er så langt fra fjerklædt jordbunden dinosaur over udviklingen af vinger og andre flyvenødvendigheder til fritflyvende fugle, som man skulle tro.

»Archaeopteryx, som levede for cirka 150 millioner år siden, regnes for at være den første fugl. Den kunne flyve, selv om forskere diskuterer, om den blot kunne svæve, eller om den faktisk kunne flyve helt rigtigt. Og så har vi fundet fugle, som vi er helt sikre på, kunne flyve, og de er 120 millioner år gamle,« siger han.

»Det vil altså sige, at der 'kun' er 30 millioner år mellem Archaeopteryx og de helt sikkert aktive flyvere.«

Men hvad er så forskellen mellem dinosaurer og fugle?

»Det er egentlig bare et definitionsspørgsmål, for fugle er jo dinosaurer forstået på den måde, at de har udviklet sig fra rovdinosaurerne. Hvis de begge havde levet i dag, ville vi have kaldt dem for det samme.«

Det, der ofte adskiller dinosaurerne fra fuglene er kombinationen af fjer, en tandløs mund, et brystben, som har tilpasset sig flyvemuskulaturen samt fraværet af fingre, som stikker ud af vingen.

Fortsat liv i modstridende teori

Det hører dog med til historien, at der også findes forskere, som ikke er overbevist om, at fuglene nedstammer fra dinosaurerne.

En af dem er John A. Feduccia, professor emeritus i fugleevolution og palæobiolog ved University of North Carolina.

»Jeg har længe argumenteret for, at fjerklædte dinosaurer ikke eksisterer, og at det, man har beskrevet, faktisk er flere forskellige skabninger,« siger han.

»For eksempel har man den 'fjerklædte' Sinosauropteryx, som har en stribe trådlignende filamenter ned langs ryggen. De var næsten helt sikkert kollagenfibre med børster og havde intet at gøre med fjer. Så har man de såkaldte 'dinosaurer' med egentlige flyvefjer, for eksempel Caudipteryx. Den var heller ikke flyvedygtig; en slags kiwi fra mesozoikum, Jordens middelalder.«

Ifølge Feduccia er problemet, at fjer simpelthen er en evolutionsmæssig ulempe for dinosaurerne.

»Dunlignende fjer, altså protofjer, ville blive våde eller snavsede og til sidst slå dyret ihjel, på samme måde som dunede strudseunger, som bliver våde og ikke kan finde ly, bliver nedkølede og dør,« siger han.

Alle beviser peger i retning af, at fugle stammer fra dinosaurer

Espen M. Knutsen mener imidlertid stadig, at fuglenes oprindelse er relativt godt etableret.

»Der er jo nogle, som fortsat tvivler på teorien om, at fugle og dinosaurer ikke har fælles ophav, men der er efterhånden ganske få af dem. De allerfleste evolutionsbiologer og palæontologer vil sige, at de to er det samme,« siger han.

»Det er klart, det kan vise sig, at Feduccia har ret. Men indtil videre peger alle beviser den anden vej,« afslutter han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker