Den lange og meget kolde vinter er kommet bag på mange danskere. Lad os med det samme være ærlige og sige, at vinterkulden generelt kommer bag på mange danskere hvert år.
Men for Videnskab.dk's trofaste læsere bør netop denne meget kolde vinter ikke være kommet som den helt store overraskelse.
Allerede tilbage i november 2012 skrev vi nemlig en artikel, hvori seniorforsker Camilla Andresen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland luftede sit meget forsigtige bud på, at vinteren kunne blive en iskold én af slagsen.
Årsagen var, at havet syd for Grønland var meget varmt sommeren 2012.
»Nu er det jo ikke sådan, at vi på nogen måde kan forudsige vejret. Men i vores forskning så vi en historisk sammenhæng mellem varme havtemperaturer i havet syd for Grønland og kolde vintre i Nordeuropa. Dette sammenfald skete blandt andet under den lille istid mellem 15. og 19. århundrede. Vi kunne også se, at havet syd for Grønland havde været meget varmt i sommeren 2012, hvilket muligvis kan have været forløberen for den kolde vinter,« fortæller Camilla Andresen.
Sammenhængen skyldes vinden
Koblingen mellem havet på Grønland og vejret i Danmark dækker over flere forskeres forskningsfelter.
At der er en sammenhæng mellem temperaturen i havet omkring Grønland og vejret i Nordeuropa skyldes formentlig havtemperaturens påvirkning af og samspil med atmosfæren – herunder de atmosfæriske trykforskelle som eksempelvis den Nordatlantiske Oscillation (NAO) (se faktaboks).
NAO-indekset, der kan være enten positivt eller negativt, bestemmes mere præcist af forskelle i høj- og lavtryk over Azorerne og Island.
Et stort højtryk over Azorerne og et stort lavtryk over Island giver en positiv NAO-fase. Det omvendte giver en negativ NAO-fase. Et negativt NAO-indeks giver kolde vintre i Danmark, fordi det medfølgende ændrede vindmønster over Nordatlanten gør, at der trækkes kold polarluft ned over Danmark gennem vinteren.
»Det var blandt andet derfor, at vinteren i 2009-2010 også var meget kold. Men når det er sagt, kender vi endnu ikke den fulde sammenhæng mellem havstrømmene, havets overfladetemperatur, det atmosfæriske tryk og klimaet i Danmark. Sammenspillet mellem de mange variabler er meget komplekst,« fortæller lektor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, Mads Faurschou Knudsen.
Mads Faurschou Knudsen forsker blandt andet i, hvad der driver NAO-systemet, og hvordan dette system påvirker vejret. Du kan læse mere om hans forskning her.
Sammenhængen er endnu ikke forstået
Både Camilla Andresen og Mads Faurschou Knudsen har altså kigget tilbage i historien for at finde sammenhænge mellem havtemperaturen syd for Grønland, NAO-indekset og vintervejret i Nordeuropa/Danmark. Der er en klar sammenhæng, den er bare ikke fuldt ud forstået endnu.
Eksempelvis veksler NAO-indekset, der i høj grad er med til at bestemme det danske vintervejr, mellem perioder med overvejende negativ NAO og perioder med overvejende positiv NAO.
\ Fakta
Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) er et klimafænomen i Nordatlanten, som bestemmes af forskelle i tryk over Azorerne og Island. NAO-indekset, der kan være enten positivt eller negativt, bestemmes mere præcist af forskelle i høj- og lavtryk over Azorerne og Island. Et stort højtryk over Azorerne og et stort lavtryk over Island giver en positiv NAO-fase. Det omvendte giver en negativ NAO-fase. Et negativt NAO-indeks giver kolde vintre i Danmark, fordi det medfølgende ændrede vindmønster over Nordatlanten gør, at der trækkes kold polarluft ned over Danmark gennem vinteren.
Blandt andet var NAO fra 1980 til 2000 overvejende positivt, hvilket gav milde danske vintre.
De ældre generationer kan formentlig huske, at det dog ikke altid har været sådan, og at vintrene også har været endda meget kolde. Og det kan vi sagtens komme til at opleve igen.
Næste vinter bliver måske også kold
»NAO-indekset har en tendens til at fluktuere mellem overvejende negative og overvejende positive perioder. Det vil sige, at år med negativt NAO-indeks i gennemsnit bliver efterfulgt af et til flere år med negativt NAO-indeks. En sådan periode fandt eksempelvis sted i tidsrummet 1955-1975, hvor vintrene var overvejende koldere.«
»Hvis man kigger på mønstret gennem historien, er det bestemt en mulighed, at vi nu igen kommer til at opleve en årrække med negativt NAO og dertilhørende kolde vintre de kommende år,« siger Mads Faurschou Knudsen.
Længden af disse perioder har dog varieret meget gennem de sidste 130 år, hvor forskere har haft direkte målinger af NAO-indekset.
»Hvis man kigger tilbage over de sidste århundreder, kan man se, at perioden ofte har ligget omkring de 45-70 år,« fortæller Mads Faurschou Knudsen.
Komplekst at forudsige næste års vintervejr
Mads Faurschou Knudsen og Camilla Andresen slår dog fast, at det endnu ikke er muligt at lege vinterkulde-spåmand/kvinde.
Derfor kan de heller ikke komme med nogle forudsigelser om, hvordan næste vinter kommer til at arte sig.
»Og på den rigtig lange tidshorisont bliver det endnu sværere. Udover fluktuationerne, er der også andre forhold, der kan skubbe klimaet ud i negative NAO-forhold. Under den lille istid var klimaet ofte karakteriseret af negative NAO-forhold, og her var der faktisk også andre væsentlige ting såsom mindsket solaktivitet, vulkanudbrud og mængden af havis, der spilede ind,« fortæller Camilla Andresen.
Desuden er der klimaets samspil med den menneskeskabte globale opvarmning at tage højde for.
»Her bliver det virkelig komplekst. Så de faktorer, der spiller en rolle i det danske vintervejr, og dermed bestemmer hvor mange par uldsokker og lange underbukser danskerne bør forsyne sig med inden næste vinter, er endnu ikke forstået til fulde,« siger Camilla Andresen.
Vi ringer nu alligevel til Camilla Andresen til efteråret for at høre, hvor varmt havet syd for Grønland har været. Det kan jo være, hun får ret igen.
\ Kilder
- Camilla Andresens profil (LinkedIn)
- Mads Faurschou Knudsens profil (AU)
- "Mid- to late-Holocene oceanographic variability on the Southeast Greenland shelf", The Holocene, DOI: 10.1177/0959683612460789
- "Variability of the North Atlantic Oscillation over the past 5,200 years", Nature Geoscience, DOI: 10.1038/ngeo1589































