Ny dansk forskning viser, hvordan havstrømme omkring Grønland har ændret sig de seneste 5.800 år.
Forskningen viser også, hvordan perioder med varmt vand ved Sydøstgrønland historisk er sammenfaldende med kolde vintre i Nordeuropa.
Resultatet kan måske bruges til at forudsige, hvordan vejret kommer til at være i den kommende danske vinter. Det fortæller en af forskerne bag studiet:
»Det har været særdeles varmt i havet syd for Grønland denne sommer. Hvis sammenhængen mellem varmt vand omkring Grønland og koldt vejr i Europa holder stik, kunne det tyde på, at vi har en kold vinter i vente i år.«
»Når det er sagt, så er vejret jo resultatet af et temmelig komplekst samspil mellem havstrømme og trykforskelle i atmosfæren. Dette samspil har man endnu ikke det fulde overblik over, så det må selvfølgelig forblive et gæt,« understreger seniorforsker Camilla Andresen fra den Klima- og miljøhistoriske forskningsgruppe ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Camilla Andresen har sammen med cand.scient. Mette Juncker Hansen netop offentliggjort de nye resultater i det videnskabelige tidsskrift The Holocene.
Studie af 5.800 år gamle organismer
I deres studie har forskerne analyseret sedimentkerner, opboret fra kontinentalsoklen (se faktaboks) ud for Østgrønland.
I sedimentprøverne har forskerne artsbestemt små organismer, kaldet foraminiferer. Nogle arter trives bedst under varmere temperaturer, mens andre har det helt fint i koldt vand.
Ud fra sammensætningen af foraminifererne og kulstof14-datering af sedimentet kunne forskerne afgøre, om der i en given periode har været relativt varmt omkring Grønland på grund af øget indstrømning fra Golfstrømmen, eller koldt på grund af øget indstrømning fra Arktis.
På den måde kunne de skabe en kalender over vandtemperaturen og havstrømmenes styrke i havet omkring Grønland for de seneste 5.800 år.
Varmt vand omkring Grønland under ’den lille istid’
Sammenfaldet mellem de grønlandske havstrømme og det nordeuropæiske vejr kunne forskerne udlede af historiske kilder.
\ Fakta
Kontinentalsoklen er den del af kontinentet, som ligger under havets overflade. Som regel er havdybden her op til 200 meter. Uden for kontinentalsoklen stiger havdybden til flere kilometer. Golfstrømmen er mere salt end den østgrønlandske havstrøm, der kommer fra det kolde nord. Derfor trænger den varme strøm under den kolde, når de to vandmasser mødes ved de sydøstlige Grønland. I perioder, hvor Golfstrømmen har været ekstra stærk, er mængden af det varme vand dog blevet så massiv, at de varme strømme i højere grad har trukket op over kontinentalsoklen og ind i de dybe grønlandske fjorde og bugte. Derfor kan forskerne finde ændringer i sammensætningen af organismer, der foretrækker enten varmt eller koldt vand, i sedimentet på kontinentalsoklen.
Navnlig perioden kendt som ’den lille istid’ fra 1500- til 1900-tallet er interessant i klima-øjemed.
Historiske beretninger vidner om, at der under den lille istid var udpræget koldere vintre end i dag.
Samtidig viser det nye studie, at den varme golfstrøm i højere grad lagde vejen forbi Grønland i perioden.
»Man mener, at sammenhængen mellem varme havstrømme omkring Grønland og klimaet i Europa blandt andet har noget at gøre med en svækkelse af vestenvinden.«
»I stedet for at hive Golfstrømmen østover og puste varm vinterluft ind over Nordvesteuropa, får vindsystemet i perioder et mere nord-syd gående og buet forløb.«
»Dette resulterer i, at den varme golfstrøm føres i større mængder vestover mod Grønland og Labradorhavet. Samtidig får kold polarluft lettere ved at trænge ned over Nordvesteuropa,« fortæller Camilla Andresen.
Havstrømme og stigende havniveau
Den nye kortlægning kan også blive en vigtig brik i forståelsen af, hvordan havstrømme omkring Grønland påvirker afsmeltning af Indlandsisen, og dermed hvor meget verdenshavene kommer til at stige under de igangværende klimaændringer.
»Bidraget til Grønlands istab fra udløbsgletsjerne er et af de helt ’varme’ emner blandt klimaforskere i øjeblikket. Vi ved, at det nuværende bidrag fra udløbsgletsjere udgør omkring halvdelen af det samlede istab fra Indlandsisen (se faktaboks), men der er en del debat om, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden, i takt med at klimaet bliver varmere.«
»I den forrige rapport fra IPCC (Intergovermental Panel on Climate Change) er bidraget fra udløbsgletsjerne sandsynligvis undervurderet i udregningerne af fremtidens havniveaustigninger på grund af udløbsgletsjermodellernes ringe kvalitet på det tidspunkt.«
»Så der er behov for forbedrede modeller. Her kan vores resultater blive et bidrag,« mener Camilla Andresen
\ Isdækket på Grønland forsvinder af primært to ligevægtige årsager.
-
Isen smelter på overfladen. Dette kaldes det passive ismassetab. Her er det forskellen mellem den dannede is i kolde perioder og den forsvundne is i varme perioder, der afgør det årlige istab.
- Isen forsvinder ved det såkaldte dynamiske ismassetab, der foregår, når udløbsgletsjere brækker af og sender store isbjerge ud i havet.
Istabet fra udløbsgletsjerne er knyttet til temperaturen i havet, da varmt vand er med til at undergrave gletsjerne og gøre dem mere tilbøjelige til at brække isbjerge af.
Tidligere forskning har vist, at udløbsgletsjerne i Grønland har haft en meget stor variation i produktionen af isbjerge hen over de seneste tusinder af år. Camilla Andresen mener, at en stor del af forklaringen skal findes i skiftende hav-temperaturer/-strømme omkring Grønland.
