Danskudviklede satellitter afslører: Jordens magnetfelt ændrer sig
Swarm-satellitterne, som i høj grad er udviklet af danske forskere, har netop løftet sløret for deres første målinger. De viser, at Jordens magnetfelt generelt er blevet svagere i de seneste måneder.

Danske forskere har spillet en vigtig rolle i forhold til at udvikle teknologien bag de tre Swarm-satellitter, som blev sendt i luften af den europæiske rumfartsorganisation ESA i efteråret. (Foto: ESA)

Danske forskere har spillet en vigtig rolle i forhold til at udvikle teknologien bag de tre Swarm-satellitter, som blev sendt i luften af den europæiske rumfartsorganisation ESA i efteråret. (Foto: ESA)

De første resultater fra tre nye, danskudviklede satellitter afslører, hvordan Jordens magnetfelt har ændret sig i de seneste måneder.

Resultaterne er netop blevet fremlagt på en europæisk konference på Danmarks Tekniske Universitet, og ifølge professor John Leif Jørgensen er de såkaldte Swarm-satelitter et godt eksempel på en international succeshistorie for dansk forskning.

»SWARM-satellitterne er designet af danskere og styret af danskere. De er det bedste, der er lavet inden for den kategori, og deres betydning for både råstofefterforskningen og civilsamfundet er kolossal,« siger John Leif Jørgensen, som er professor og leder af afdelingen for Måling og Instrumentering ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Jordens magnetfelt bliver svagere

De tre Swarm-satellitter blev sendt af sted fra Jorden i november 2013 af den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Siden da har satellitterne lavet komplekse målinger af Jordens magnetfelt, og ifølge en pressemeddelelse fra ESA viser målingerne, at Jordens magnetfelt generelt er blevet svagere i de seneste seks måneder.

Video: ESA

Det mest dramatiske fald er sket på den vestlige halvkugle, men magnetfeltet er også blevet stærkere i visse områder såsom det Indiske Ocean.

»Det, vi ser, er, at magnetfeltet har ændret sig – det havde vi forventet, men nu kan vi også se i detaljer, hvordan det har ændret sig de sidste seks måneder. Vi har som ventet set en generel svækkelse, men som en lille overraskelse er der nogle områder sydøst for Afrika, hvor der er sket en stærk stigning i intensiteten,« siger professor ved DTU, Nils Olsen, i ovenstående video, som er udsendt af ESA.

Magnetfeltet beskytter os mod farlig stråling

Jordens magnetfelt er med til at beskytte os mod elektrisk ladede partikler fra rummet, og derfor er det vigtigt at overvåge magnetfeltets styrke, forklarer Nils Olsen.

»Hvis magnetfeltet er stærkt, er der en stærk beskyttelse, og hvis det er svagt er der en svag beskyttelse,« forklarer Niels Olsen, som er afdelingsleder for Geomagnetisme ved DTU i videoen.

De nye resultater fra Swarm-satellitterne viser samtidig, at Jordens magnetiske Nordpol har flyttet sig og er rykket tættere på Sibirien.  

Fakta

Læs mere om Swarm-satellitterne i denne artikel på Videnskab.dk på Videnskab.dk

Eller besøg Swarm's egen hjemmeside her

»Nordpolen har flyttet sig i de sidste 100 år, og det er gennemsnitligt sket med en hastighed på 10-20 kilometer om året. Men i de seneste år er det sket meget hurtigere med op til 50 eller endda 60 kilometer om året. Overraskende nok sker der ikke noget lignende på den sydlige halvkugle. Vi ved ikke hvorfor,« fortæller professor Nils Olsen i videoen fra ESA.

Håbet blandt forskerne er blandt andet, at de nye Swarm-satellitter kan være med til at løfte sløret for mysteriet om, hvad der er årsagen til ændringerne i Jordens magnetfelt.

Vil afsløre Jordens indre

De nye målinger af Jordens magnetfelt er ifølge pressemeddelelsen fra ESA baseret på de magnetiske signaler, der stammer fra Jordens kerne.

I de kommende måneder vil forskerne analysere deres data yderligere for at finde frem til de magnetiske bidrag fra andre kilder – Jordens kappe, skorpe, oceaner, ionosfære og magnetosfære.

Dette vil ifølge ESA give ny indsigt i de processer, som forekommer dybt inde i vores planet.

Billedet viser ændringer i Jordens magnetfelt fra januar 2014 til juni 2014 - målt af Swarm-satellitterne. Ændringerne er baseret på magnetiske signaler, som stammer fra Jordens kerne. Det røde repræsenterer områder, hvor magnetfeltet er blevet forstærket, mens det blå er områder, hvor magnetfeltet er blevet svagere i de seks måneder. (Illustration: ESA)

Samtidig skal målingerne fra Swarm-satellitterne løbende være med til at opdatere en model, som beskriver Jordens magnetfelt.

'Glimrende præstation'

Ifølge pressemeddelelsen fra ESA har Danmarks Tekniske Universitet »en ledende rolle« i forhold til Swarm-satellitterne sammen med 10 andre europæiske og canadiske forskningsinstitutioner.

Lederen af Swarm-missionen udtaler i en pressemeddelelse, at de tre nye satellitter har udvist en »glimrende præstation.«

»Med hidtil uset opløsning, viser disse data Swarms evne til at kortlægge Jordens magnetfelt på en meget fin skala,« lyder det i pressemeddelelsen fra Rune Floberghagen, som er leder af ESAs Swarm Mission.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk