Chimpanser husker handlingen i abe-gyserfilm
Chimpanser og bonobo-aber kan huske scener fra skrækfilm, når de ser dem for anden gang. Måske er menneskets slægtninge ikke så 'fangede i nuet', som man hidtil har troet.

Japanerne kan noget med skrækfilm. Og nu er det åbenbart blevet menneskeabernes tur til at få mareridt. I et nyt studie har japanske forskere lavet skrækfilm, der var specielt designet til at få abepelsen til at rejse sig hos vores sorthårede slægtninge. Det skriver news.sciencemag.org.

Hvis aberne viste tegn på at kunne huske filmene, når de så dem igen, kunne det nemlig tyde på, at de er bedre i stand til at foregribe fremtidige hændelser, end man hidtil har vidst.

»Én af de mest almindelige 'fejltagelser' er at konkludere, at da vi ikke empirisk og objektivt kan dokumentere de subjektive egenskaber, så sidder ikke-menneskelige dyr fast i tid og er måske ikke i stand til at huske eller forestille sig fremtidige hændelser på samme måde, som mennesker gør det,« siger psykolog Gema Martin-Ordas fra Newcastle University til LiveScience.

Hun studerer selv dyrs intelligens, men har ikke deltaget i det nye studie, som er publiceret i tidsskriftet Current Biology. Du kan se en af forskernes abe-skrækfilm ved at klikke på videoen øverst i artiklen. Abernes øjenbevægelser er vist som røde pletter i videoen.

Filmhit hos abe-publikum

I filmen bliver en stakkels forsker først angrebet af en mand i abekostume og gummistøvler. Efter at have sundet sig lidt rækker forskeren ind igennem en lem i et metalgitter og tager en hammer. Derefter går forskeren til modangreb og tæver løs på 'aben', der hurtigt tager flugten.

Filmen var en stor succes hos de 12 aber, der fik den at se. Faktisk kunne de slet ikke løsrive sig – heller ikke selvom forskerne prøvede at distrahere dem ved at dingle med små godbidder, imens filmen spillede.

Forskerne overvågede abernes øjenbevægelser ved hjælp af en ny teknik, der ikke kræver, at aberne skal have udstyr på hovedet, eller at de bliver forbundet til maskiner med ledninger. I stedet kunne forskerne nøjes med at placere en lille maskine foran deres ansigter.

»Så det er takket være denne avancerede teknik til at spore øjenbevægelser, at vi kan udforske dette gamle spørgsmål på en meget innovativ måde,« fortæller medforfatter til studiet, psykolog Fumihiro Kano fra Kyoto University.

Tyder på indsigt i fremtiden

Aberne fik lov at se skrækfilmene 2 gange med 24 timers mellemrum. Ved at sammenligne deres øjenbevægelser imellem de to visninger af filmene, kunne forskerne se, at aberne brugte betydelig mere tid på at stirre på hammeren og lemmen i metalgitteret ved den anden visning.

»Deres øjenbevægelser kan fortælle os en hel masse,« siger Fimihiro Kano til LiveScience.

Forskerne tolker forskellene i abernes øjenbevægelser som tegn på, at de kunne huske handlingen i filmene, og at de vidste, hvad der ville ske, inden de kunne se det på skærmen.

Dette understøtter teorien om, at aberne har let ved at huske hændelser, og at de kan regne ud, hvad fremtiden vil bringe. Og den slags evner kan hjælpe aberne med at overleve i farlige situationer og at finde rundt i sociale strukturer i naturen, mener forskerne.

Karaktertræk til fælles med mennesker

Andre studier har tidligere vist, at aber og mennesker har forskellige karaktertræk til fælles. Et berømt studie viser for eksempel, at capuchin-aber vil have lige løn for lige arbejde. En forsker fik ligefrem kylet et stykke agurk tilbage i hovedet, da en abe opdagede, at en anden capuchin-abe netop havde fået en eftertragtet vindrue for det samme stykke arbejde, som den selv lige havde udført.

Et amerikansk studie har også vist, at chimpanser og bonobo-aber lader følelserne tage over, når de igennem deres egen beslutning skal vente på deres mad, eller når de bliver skuffede over at tabe et væddemål om madskålen.

Og en dansk professor og adfærdsbiolog går så langt som til at mene, at dyr har de samme grundlæggende følelser, som man finder hos små børn.

Så langt går forskerne i det nye studie dog ikke. Men resultaterne tyder på, at menneskeaberne kan opbevare og hente præcis information i deres langtidshukommelse og på den måde forudse kommende begivenheder, konkluderer de i deres studie.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk