Hvorfor er skybrud så svære at forudse?

Når et skybrud opstår, kan det opleves, som om himlen revner og smider flere måneders lager af vand i hovedet på os. Senest er det gået ud over Vestjylland og København, som inden for en uge har oplevet kraftige regnskyl.

Værst gik det ud over københavnerne, hvor der natten til 31. august faldt over 100 millimeter regn nogle steder, hvilket betød, at kældre, veje og kloaknet druknede. Efterfølgende har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtaget en del kritik, fordi meteorologerne ikke havde forudset de enorme mængder regn.

Vi har på redaktionen undret os over, hvorfor det er så svært at forudsige skybrud, som oftest er meget ødelæggende?

For at få svar på spørgsmålet tog vi ud til Danmarks Meteorologiske Institut for at se nærmere på, hvordan stedets meteorologer forudser vejret.

Vand er vanskeligt

På DMI har de en krystalkugle i form af en supercomputer, som med vejrdata fra radarer, fly, målestationer, satellitter og meget mere kan lave forudsigelser af vejret fire gange i døgnet.

De forskellige enheder melder ind med data om alt fra temperaturer i 1,5 kilometers højde til vindforholdene over havet. Men der er stadig ét element, som driller vejrfolkene:

»Vand er faktisk den store udfordring. Nitrogen, brint og ilt har de samme blandingsforhold i atmosfæren, men mængden af vand ændrer sig. Det er utrolig svært at måle, hvor meget vand der er i atmosfæren, fordi det kan være i form af skyer, iskrystaller og vanddråber,« forklarer Bent Sass, der er sektionsleder ved Center for Meteorologiske Modeller på Danmarks Meteorologiske Institut.

Ved hjælp af radarer kan man få et nøjagtigt billede af, hvordan nedbørsforholdene er lige nu, fordi regndråberne reflekterer de impulser, radarer sender op mod dem. Men det er svært at forudse, hvornår regnen faktisk vil falde, fortæller Bent Sass.

»Det er svært at sige, hvornår vandet i atmosfæren bliver så tungt, at det falder som regn. Man har nogle teorier for, hvornår regnen går i gang. Når en sky for eksempel stiger opad, så afkøles den og udvider sig, fordi trykket falder. Det gør, at vandet i skyen kondenserer og kan falde som regn,« siger Bent Sass.

Skybrud gemmer sig

Supercomputeren bruger modellen HIRLAM (High Resolution Limited Area Model) til at forudsige vejret. En havmodel drevet med data fra HIRLAM-modellen forudså for eksempel ved stormen Bodil, at vandet i Roskilde Fjord ville stige 2,05 meter – det steg 2,06 meter.

HIRLAM er ifølge Bent Sass rigtig god til at komme med forventede vindhastigheder, temperaturer og nedbørsmængder, når store lavtryk som Allan, Bodil og Carl blæser ind over landet. Men den har en svaghed.

»Den er god til at forudse store horisontale vejrsystemer som stormene Allan og Bodil, men den er ikke helt så god til at holde styr på små, intense byger, som det vi oplevede 31. august. Skybruddet fylder ikke nær så meget i atmosfæren som en storm og varer også i kortere tid. Derfor kan man ikke forudsige dem i lige så god tid,« siger Bent Sass.

En professor i meteorologi forklarer, at tordenvejrssystemer, som kan danne skybrud, er som små bomber. Problemet med ‘bomberne’ er bare, at det er svært at sige, hvor de falder.

»Når du har tordenvejrssystemer, så skal du se dem som små bomber – de er selvforstærkende. Når du først får tændt dem, så kan de udvikle sig meget kraftigt lokalt. Hvis et tordenvejrssystem først er sat i gang, så støvsuger det simpelthen et område for vanddamp, som senere falder som regn. Den udvikling kan modellen se nogenlunde, men den kan ikke så godt sige, hvor den kraftige regn vil falde,« siger Eigil Kaas, der er professor på Niels Bohr Institutet, Klima- og Geofysik ved Københavns Universitet.

Hvad skete der i København 31. august?

Tordenvejrssystemet, som rullede ind over København natten til 31. august var et voldsomt et af slagsen. Prognoserne hos DMI viste lørdag eftermiddag, at der var noget i gære, og derfor udsendte DMI en risikovarsel kl. 14:21 om kraftig regn – op til 50 millimeter.

Meteorologerne, som sad på arbejde den aften, kunne ud fra prognoserne se, at regnen først skulle ramme tidligt morgen, men sådan gik det ikke.

»Problemet med det, der skete natten til søndag, var, at prognosen sagde, at det kraftige regnvejr primært ville ramme Skåne, og at regnen skulle komme til København tidligt på morgenen. Men det kom først på natten, og det var lokalt en del værre, end vi havde forventet,« siger Niels Thyge Rasmussen, der er vagtchef og meteorolog hos DMI.

Et andet problem med det voldsomme skybrud var, at det først viste sig på radaren ud for Køge Bugt omkring én time, før det gik i land. Det betyder, at meteorologerne først da fik observeret data ind, som kunne gøre forudsigelsen mere præcis for de kommende timer.

Selvom skybruddet startede i de tidlige nattetimer, så udsendte DMI først et skybrudsvarsel kl. 03:13. Det skyldes ifølge DMI, at meteorologerne først der kunne se, at intensiteten af nedbøren, der ramte København, oversteg definitionen på kraftig regn, som er 24 millimeter på seks timer.

Du kan her se de radarbilleder, som meteorologerne fik ind hen over natten mellem 30.- og 31. august.

Meteorologer skal bruge mere sandsynlighed

Modellen, som var med til at give en prognose, over hvordan skybruddet ville udvikle sig omkring København, er god til at give en prognose.

Men det er ikke ensbetydende med, at vejret faktisk arter sig sådan. Derfor bør meteorologer inddrage mere sandsynlighed, når de formidler deres prognoser ud til befolkningen, mener Eigil Kaas.

»Der er meget sandsynlighed i vejrprognoser. Man kan ikke forudsige vejret helt præcist, så derfor bør meteorologer stoppe med at sige, at der kommer kraftig regn, men i stedet fortælle, hvad risikoen er for kraftig regn,« siger han og tilføjer:

»Så kan folk selv vurdere, om det er en stor eller lille risiko.«

Han forklarer, at meteorologerne ud fra deres prognoser for eksempel kunne sige, at der er nul eller to procents risiko for regn i et givent område.

På den måde kunne folk selv få muligheden for at vurdere, om de tør hænge deres vasketøj ud.

Ny model skal forudse fremtidige skybrud hurtigere

Skybrud er altså lige nu svære at forudsige mere end 12 timer forvejen, fordi et simpelt tordenvejr kan udvikle sig meget hurtigt og lokalt. Men i den nærmeste fremtid kan en ny prognose-model kaldet HARMONIE være med til at forbedre prognoserne for blandt andet skybrud.

»HARMONIE er en ny model, der kan komme med mere præcise prognoser tre til seks timer frem. Den vil samtidig være bedre til at forudsige skybrud – det betyder dog ikke, at vi præcist kan sige, om skybruddet er værst på Østerbro eller i Valby,« siger Bent Sass.

HARMONIE er allerede kørt i stilling på Grønlands sydvestkyst, og meteorologerne kan berette om mere præcise prognoser af for eksempel vindhastigheder i det grønlandske fjorde. DMI forventer, at HARMONIE vil overtage HIRLAM inden for de nærmeste år.

Vejret lader sig ikke forudse bare sådan lige. Men det ser ud til, at det i fremtiden bliver nemmere at fortælle, hvor og hvornår et eventuelt skybrud går i land, så du kan nå at redde dine ting i kælderen.

Hvis du selv går og grubler over et eller andet, som du mener, videnskaben kan give et svar på, så kan du sende en mail med dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

Hvis vi besvarer dit spørgsmål, vinder du en fin Videnskab-dk-T-shirt. Hvis du bare gerne vil have T-shirten, kan du købe den købe den her.