Britiske forskere mener, at de har fundet evidens på, at vikingekvinder også deltog aktivt på slagmarken.
Det skrev vi for nylig her på Videnskab.dk på baggrund af den britiske avis The Guardians første omtale af sagen.
Men hvordan er forskerne nået frem til den formodning - og kan de være sikre?
Påstanden har sit udgangspunkt i et kvindeskelet, der blev udgravet i Solør i Norge for længe siden og nu ligger opbevaret på Kulturhistorisk Museum i Oslo.
I kvindens grav fandt arkæologerne blandt andet sværd, pile, en økse og et spyd.
Arkæologen Ella Al-Shamahi mener, at det indikerer, at kvinden muligvis var en vikingekriger, skriver The Guardian.
I en National Geographic-dokumentarfilm har forskerne påtaget sig det møjsommelige arbejde med digitalt at rekonstruere et kvindeansigt fra denne tidsperiode.
Se kraniet komme til live i en digital rekonstruktion længere nede i artiklen.
Spor efter krigsskade
Det, som overraskede forskerne, da de rekonstruerede kvindens ansigt, var sporene efter en hovedskade, som muligvis var forårsaget af et sværd.
Det er ikke nødvendigvis dødsårsagen, men ifølge Ella Al-Shamahi er opdagelsen det første bevis på en vikingekvinde med en krigsskade.
Rekonstruktionen af kvindens ansigt er selvsagt ikke 100 procent nøjagtig, men den er angiveligt så god, at en person, som kendte kvinden dengang, ville kunne genkende hende i dag, siger Caroline Erolin til The Guardian.
Hun er én af forskerne bag rekonstruktionen.
LÆS OGSÅ: Gorm den Gamle printet i 3D: Havde mærkelig gevækst i nakken
Hvad ved vi egentlig om kvinden?
Kvindens jordiske rester blev fundet i 1900, og allerede dengang fastslog eksperterne, at det var en kvinde, som lå i graven.
Hun var cirka 20 år gammel og ikke mere end 155 centimeter høj, fortæller Hanne Lovise Aannestad, som er ansvarlig for samlingen ved Kulturhistorisk Museum i Oslo, hvor kvindens jordiske rester ligger bevaret.
Men at konkludere, at kvinden var kriger, fordi hun ligger begravet med våben, er lidt for enkelt. Hanne Lovise Aannestad mener, at det er vigtigt, at vi ser lidt mere nuanceret på fundet:
»Man har længe diskuteret, hvad det betyder, at en person blev begravet med våben. Vi ved fra skriftlige kilder fra middelalderen, at våben spillede en vigtig symbolsk rolle, som fortalte noget om, hvilken rolle personen havde i samfundet. Betyder det, at der var tale om en kriger, eller har de en mere symbolsk betydning?« spørger Hanne Lovise Aannestad, der fortsætter:
»Det eneste, vi faktisk kan sige med sikkerhed om de jordiske rester efter en biologisk kvinde, er netop dét: At det er en biologisk kvinde. Hvilken rolle, hun har haft, kan vi ikke sige noget om. Det samme gælder for mænd, som er gravlagt med våben. Det gør dem ikke automatisk til krigere. Det er der muligvis andre grunde til, som vi ikke kender til,« påpeger hun.
Men når det er sagt, er Solør-kvinden faktisk noget af en undtagelse, for i de fleste tilfælde indikerer fund af våben nemlig, at der er tale om en mandegrav.
LÆS OGSÅ: Danske gravfund afslører: Bronzealder-krigere var forfængelige
Genstande afgør kønnet
Det er ikke altid lige let at afgøre, hvem der ligger begravet i vikingegravene i Norge.
Der er ikke mange jordiske rester, som forskerne kan tage prøver af, blandt andet fordi skeletterne ikke altid er lige godt bevarede, eftersom gravene blev åbnet for længe siden. Derfor er personerne ofte blevet kønsbestemt ud fra de ting, som de ligger begravet med.
Prøver fra skeletter i Danmark og Sverige viser, at det oftest er mænd, som ligger begravet med våben, og kvinder, som er gravlagt med smykker og tekstilredskaber.
Men samtidig går andre genstande - som eksempelvis køkkenredskaber - igen i både kvinde- og mandegrave. Det kan du læse mere om i denne artikel: Vikingemænd havde også køkkenudstyr med i graven
Det er ikke altid, at genstandene fortæller hele sandheden. Forskerne gik eksempelvis længe ud fra, at en vikingegrav i Birka i Sverige var en mandegrav, fordi den var fuld af våben.
Men for nylig afslørede en genetisk analyse, at det var en kvinde, som lå i graven, ifølge denne forskning.no-artikel.
Det viser hvor stor en udfordring, det kan være, at kønsbestemme en grav ud fra de genstande, som personer ligger begravet med.
Skal granske Solør-kvinden nærmere
Hanne Lovise Aannestad fortæller, at Kulturhistorisk Museum vil begynde at undersøge vikingekvinden fra Solør nærmere.
Tidligere har forskerne eksempelvis ikke tolket sporene i kraniet som skader, som forskerne gør i National Geographic-dokumentaren.
»Måske har vi tidligere overset noget, så nu skal vi se på det med nye øjne,« slutter hun.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Arkæologer om kvindelig vikingekriger: Slå koldt vand i blodet!
LÆS OGSÅ: Pokkers kvinder med økser – et fokus på fortidens kønsroller kan skabe ny arkæologisk viden
