Du er måske vant til at tænke på vampyrer som diabolske monstre i mørke spøgelsesslotte langt ude i ødemarken.
Men de litteraturforskere, der har analyseret vampyrhistorierne, tegner et ganske andet billede af nattens blodsugende rovdyr:
Vampyrlitteraturen byder nemlig på en masse spekulationer over den menneskelige identitet og situation – og ikke mindst den menneskelige seksualitet.
»Vampyrbøger tematiserer etiske og moralske spørgsmål i relationen til andre mennesker. Og vampyren bruges især til at udforske seksuelle tabuer, som for eksempel homoseksualitet og pædofili,« fortæller Maria Holmgren Troy.
Hun er lektor og docent i engelsk ved Karlstad Universitet i Sverige, og har de seneste år forsket i vampyrromaner i forbindelse med et forskningsprojekt om forældreløshed. I sidste uge forelæste hun om vampyrlitteraturen ved en konference på Københavns Universitet.
Et redskab til at udforske seksuelle tabuer
Ifølge Maria Holmgren Troy er den tunge teoretisk interesse for vampyrlitteratur ret ny, og begyndte først i 1980erne. I bogen ‘Our Vampires, Ourselves’ forfølger litteraturforskeren Nina Auerbach vampyrskikkelsen fra den engelske og irske litteratur i 1800-tallet til USA og filmindustrien, og viser hvordan vampyren skifter i forhold til det kulturelle miljø den er i.
»Vampyren er en meget fleksibel og omskiftelig størrelse, der reflekterer den kultur den er i, og ofte de seksuelle tabuer der findes i den,« siger Maria Homgren Troy, og eksemplificerer:
»I vampyrhistorierne fra før ‘Dracula’ støder vi for eksempel på Carmilla; en lesbisk kvindevampyr som går efter kvinder hun elsker. Og i den første engelske vampyroman, ‘Vampyren’, af John Polidori, er der mange homoseksuelle undertoner mellem hovedpersonen Aubrey hans ven, vampyren Lord Ruthven.«
\ Fakta
VIDSTE DU
Ideen til John Polidoris roman ‘Vampyren’ blev undfanget samme aften som Mary Shelleys roman ‘Frankenstein’:
Mary Shelley tilbragte sommeren 1816 ved Genève-søen med sin stedsøster og sin mand, digteren Percy Shelley, og dennes ven og kollega, Lord Byron, samt hans livlæge John Polidori.
En uvejrsaften holdt de en konkurrence om, hvem der kunne skrive den mest uhyggelige historie, som Mary Shelley vandt, med en novelle om en videnskabsmand der skaber en kunstig krop og giver den liv. Opmuntret af sin mand, udviklede Mary Shelley den til romanen ‘Frankenstein; eller, den moderne Prometheus’.
John Polidori er den eneste af de andre, der færdiggjorde en fortælling: Både Marys stedsøster og de to verdensberømte digtere måtte give op. Men Lord Byron skrev et kort udkast til en vampyrhistorie, som Polidori senere gjorde færdig under titlen ‘Vampyren’.
I ‘Vampyren’ er det første gang, at en vampyr er portrætteret som et civiliseret menneske, i form af adelsmanden Lord Ruthven. Denne vampyrskikkelse genbrugte Bram Stoker i ‘Dracula’ fra 1897.
»’Dracula’ spiller meget på Victoria-tidens undertrykkelse af den kvindelige seksualitet, i form af karakteren Lucy, der har en meget udadvendt seksualitet, og som er den første til at blive tiltrukket af grev Dracula. Men i bogen beskrives Dracula ikke som tiltrækkende, men som frygtindgydende og med behårede poter. Vampyrhistorier har altid et spil med tiltrækning og frastødning,« fortæller Maria Homgren Troy.
Idol-vampyrer
Op igennem det 20. århundrede sker der en tiltagende forskønnelse af vampyren, som kulminerer med de to pigeidoler Brad Pitt og Tom Cruise i filmatiseringen af Anne Rices ‘En vampyrs bekendelser’ fra 1994.
Vampyrerne i Stephenie Meyers Twillight-trilogi, der netop nu nyder stor succes på både bog og film, beskrives tilsvarende som umenneskeligt smukke. Denne forskønnelse er med til at hæve både fascinations- og tiltrækningskraften hos vampyrerne:
»Hos Anne Rices fremstilles vampyren også som en cool rockstjerne. Noget af tiltrækningskraften ved vampyrskikkelsen er, at folk gerne vil identificere sig med den cool vampyr-rockstjerne,« fortæller Maria Holmgren Troy.
Og i takt med den tiltagende forskønnelse, bliver vampyrhistoriernes seksuelle temaer og undertoner også mere udtalte:
»Selve blodsugningen kan jo også være et metafor for den seksuelle penetration; udveksling af kropsvæsker. I ‘Fledgling’ er vampyrbiddet for eksempel ekstremt nydelsesfuldt og vanedannende for mennesker,« forklarer den svenske litteraturforsker.
Vampyrer og pædofili
Selvom de seksueller normer, idealer og tabuer har ændret sig meget siden Victoriatidens England, kan vampyrhistorier stadig provokere i dag. Den ene af de to bøger, som Maria Holmgren Troy forelæste om på Københavns Universitet, romanen Fledgling, beskæftiger sig blandt andet med pædofili:
»’Fledgling’ tematiserer pædofili, fordi hovedpersonen ligner en 10-årig pige, men tiltrækker voksne mænd seksuelt. Og i den svenske vampyrroman ‘Lad den rette komme ind’ er vampyrens hjælper pædofil. Fortællingens baggrund er et forfærdeligt misbrug af et barn, før det bliver gjort til vampyr. Det finder jeg meget forstyrrende,« fortæller Maria Holmgren Troy, og spørger:

»Hvordan kan vi tale om pædofili på en måde som giver mening? At det næsten kun er i vampyrbøger man kan tematisere pædofili, viser hvor problematisk det er for vores samfund: Det er tæt ved umuligt at acceptere pædofili i en realistisk setting. Vi kan kun acceptere noget så tabuiseret, når der er vampyrer involveret, for det er et forstyrrende træk, og vampyrer er generelt forstyrrende.«
Vampyrer i cølibat
I TV-serien ‘Buffy – vampyrerne skræk’ er Buffys kæreste Angel en god vampyr, fordi han er blevet ramt af en forbandelse, der i modsætning til andre vampyrer giver ham en samvittighed. Men forbandelsen bliver hævet, når han oplever ét øjebliks fuldkommen lykke. Og det gør, da han og Buffy går i seng sammen første gang.
Derefter bliver Angel ond, men senere får han sin samvittighed igen. Derfra er det en sej kamp mod fristelsen for ham og Buffy, for hvis de går i seng sammen, bliver Angel ond igen.
I Twillight’-trilogien gør et lignende problem sig gældende:
Hovedpersonen Bellas vampyrkæreste, Edward, er både tiltrukket af hende seksuelt og som rovdyr. Så de to elskende kan ikke give sig hen til hinanden, fordi Edward ikke kan risikere at smide hæmningerne, da det ville få ham til at angribe Bella og drikke hendes blod.
Ny trend i fortællinger
Dette fristelses- og afholdenheds-tema, mener Maria Holmgren Troy er en ny trend i vampyrfortællingerne:
»Det er som om de stærke seksuelle undertoner bliver vendt på vrangen i ‘Buffy’ og ‘Twillight’, fordi afholdenhed bliver en dyd. Og det gør den seksuelle spænding endnu stærkere og endnu mere forbudt,« forklarer hun, og afslutter:
»Afholdenheden bliver også illustrativ for den evige længsel vampyrerne føler, både seksuelt og som rovdyr, og som de ikke må handle på. Og så er afholdenheden er en kontrast til mange af hedonistiske ‘goth’-værdier, der ellers præger mange vampyrhistorier, især Buffy-universet.«
\ Kilder
- Maria Holmgren Troys profil på Karlstads Universitets hjemmeside
- Læs mere om NAAS-konferencen på Københavns Universitet, som Maria Holmgren Troy forelæste ved.
- Læs mere om Nina Auerbachs bog ‘Our Vampires, Ourselves’
- Vampyrforfatteren Anne Rices hjemmeside
- Læs mere om ‘Buffy’ og ‘Angel’ på Wikipedia
\ Vampyrere bliver mere og mere menneskelige
Vampyrer er en af de horror-monstre, der bliver gjort mere menneskelige op gennem det 20. århundrede. Ifølge Maria Holmgren Troy skyldes det det perspektiv vampyrhistorierne fortælles fra:
»I ‘Dracula’ er der mange forskellige fortællere, i form af de forskellige personer i historien, men det er aldrig grev Dracula selv. I ‘Frankenstein’ får vi monsterperspektivet, fordi det er monsteret der fortæller historien, men ikke i ‘Dracula’. Monsteret er en ‘anden’ i Dracula, og vi får aldrig lov til at identificere os med ham, forklarer Maria Holmgren Troy, og fortsætter:
»Først i 1970erne får vi lov at se tingene fra vampyrens perspektiv, i blandt andet Anne Rices ‘Vampyrkrøniken’, og først der er der større chance for at kunne identificere sig med vampyren. Senere får vi flere vampyr-perspektiver som Angel og Spike i TV-serierne ‘Buffy’ og ‘Angel’.«
\ OM PROJEKTET
Maria Holmgren Troys interesse for vampyrlitteratur kom af at hun, i forbindelse med et forskningsprojekt om forældreløshed og alternative familier, beskæftigede sig med en række science fiction-bøger af den amerikanske forfatter Octavia E. Butler.
»Ved en NAAS-konference i Finland i 2007 gav jeg en forelæsning om familievold i Octavia E. Butlers vampyrroman ‘Fledgling’ fra 2005. Her lever vampyrerne i kollektive fællesskaber med slægtninge af samme køn og deres ‘symbioter’ – de mennesker de suger blod fra,« fortæller Maria Holmgren Troy, og fortsætter:
»Dér indså jeg, at jeg ikke vidste jeg meget om vampyrlitteratur, så jeg besluttede at undersøge emnet, fordi mange af dem tematiserer alternative familiekonstruktioner.«
Socialrealistisk projekt førte til fantasy og horror
Maria Holmgren Troy tog fat på klassikere som ‘Dracula’ og Anne Rices ‘Vampyrkrønikerne’, en ny svensk vampyrroman ved navn ‘Lad den rette komme ind’ og en masse anden ny og gammel vampyrlitteratur. Hun tyggede sig også igennem TV-serierne ‘Buffy – vampyrernes skræk’ og ‘Angel’.
Næste semester skal hun skrive en artikel om de to bøger hun forelæste om på konferencen i København: Ovtavia E. Butlers ‘Fledgling’ og ‘The Gilda Stories’ af Jewelle Gomez. I begge disse bøger er hovedpersonen er en forældreløs vampyr.