Valgkamp: Videnskaben er vigtig for politik
KOMMENTAR: Viden bør have mulighed for at skubbe til og måske endda udfordre vores politiske holdninger.
politiker ansigt facade egen vinding egoistisk politik kommunalvalg stemme valg

I forhold til emner som for eksempel klima, uddannelse og integration er videnskabelig viden vigtig, fordi den informerer og kvalificerer de politiske holdninger. (Foto: Shutterstock)

Det er svært at spå, men ikke om den kommende valgkamp: Videnskab bliver ikke et stort valgtema.

Der er ingen politikere, der kommer til at gå til valg på flere til penge til videnskab. Ingen, der sætter forskningsfrihed eller videnskabens samfundsansvar øverst på dagsorden under valget.

Alligevel vil videnskab indtage en vis plads i valgkampen -i hvert fald under overfladen. For videnskab fungerer som et grundlag for mange af de emner, der vil blive diskuteret.

Tænk bare på klima, uddannelse, sundhed, migration og integration, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og så videre. Her er videnskabelig viden vigtig, fordi den informerer og kvalificerer de politiske holdninger.

Forskningspolitik er – heldigvis – et af de få emner, der hersker høj konsensus om.

Og i et moderne demokrati er stort set alle vigtige emner baseret på videnskab og teknologi. På den måde vil forskning fylde under valgkampen - men kun under overfladen. 

Det betyder ikke, at det kræver en ph.d.-grad at være politiker, men det har konsekvenser for den måde, vi opfatter videnskabens rolle i demokratiet. Det gælder også her i den kommende valgkamp.

LÆS OGSÅ: Bryd ud af Facebook-boblen: Sådan får du nyheder, der udfordrer dig

Vi må vælge videnskaben til

Under indflydelse af faldet i tilslutning til HPV-vaccinen (fra 2015), Brexit (2016) og valget af Donald Trump som præsident (2016) påpegede mange videnskabsfolk, at videnskabens autoritet er under pres.

David Budtz Pedersen, professor ved Aalborg Universitet, udtalte for eksempel:

»I det øjeblik, vi for alvor giver afkald på den videnskabelige autoritet i vores samfund, står der jo nye autoriteter på spring. Derfor er det her også en demokratisk krise

Selvom evidensgrundlaget er lidt tyndt, kan man nok godt sige, at den efterfølgende udvikling omkring både Brexit og Trumps regering har demonstreret Budtz Pedersens antagelse.

Måske er der rent faktisk en sammenhæng mellem at give afkald på videnskab som autoritet i samfundet og politisk kaos.

Sagt som politisk slogan står valget mellem 'viden eller kaos'.

LÆS OGSÅ: Trump-sprog er kulmination på 100 års trend: Politik har aldrig været mere uformelt

Videnskab kræver opbakning

Heldigvis er der fortsat mange, der vælger videnskab. Videnskabsfolk har indset, at videnskab ikke bare kan tages givet, men derimod kræver opbakning og opmærksomhed.

March for Science, som i år finder sted lørdag 4. maj, er bare ét eksempel på, at videnskabsfolk og videnskabelige organisationer går sammen for at støtte og vinde støtte til videnskab.

Det er ikke første gang i historien, at videnskaben er gået på barrikaderne, og det er måske et tegn på fornyet interesse for videnskabens mangfoldighed og brede samfundsmæssige betydning.

LÆS OGSÅ: Tilliden til videnskab vakler: Sådan kan vi løse krisen

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Holdninger former viden

Videnskab leverer vigtig og solid viden til politiske (og personlige) beslutningsprocesser.

Men videnskabelig viden er ikke afgørende i forhold til at bestemme folks politiske holdning.

Tværtimod forholder det sig lige omvendt:

Vi har alle tendens til at bedømme viden, på baggrund af hvad vi i forvejen ved og mener.

LÆS OGSÅ: Hvorfor tror vi mest på fakta, der matcher vores holdninger?

Der er en række mentale mekanismer, som – uden at vi er bevidste om det – sorterer den information, vi konstant bliver præsenteret for.

Uden disse mekanismer ville vi hurtigt gå ned med informationsoverload, så de udgør en grundlæggende betingelse for vores overlevelse som rationelt tænkende væsener.

Vores politiske tilhørsforhold påvirker vores viden

En af de mekanismer kaldes politisk motiveret tænkning, og den består i, at vi sorterer og vurderer ny viden på baggrund af vores politiske tilhørsforhold.

Et godt eksempel er den nye klimaskam, som især rammer miljøbevidste mennesker og forstærkes af videnskabelig viden om klimaforandringerne, og hvad der forårsager dem.

Det betyder blandt andet, at klimaskeptikere ikke er dumme, fordi de ikke forstår klimaforskningen.

Det er deres politiske værdier, der medfører, at de har en anden forståelse af klimaforskningen og – ikke mindst – betydningen af klimaforandringerne og menneskets ansvar herfor.

LÆS OGSÅ: Vælgere fra forskellige partier har vidt forskellige opfattelser af virkeligheden

Viden bør kunne udfordre vores holdninger

Når det gælder politik, er viden i sig selv altså ikke nok til at flytte holdninger, og sådan skal det nok også være.

Politik – forstået som grundlæggende værdier og sociale tilhørsforhold – er vigtigere end viden.

Men viden bør selvfølgelig have mulighed for at skubbe til og måske endda udfordre vores politiske holdninger.

Det kommer vi forhåbentlig også til at se i den kommende valgkamp.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier

LÆS OGSÅ: Forskere: Videnskab skal hurtigere blive til politik

LÆS OGSÅ: Når politik og videnskab smelter sammen

LÆS OGSÅ: Enighed med andre betyder ikke, at I har ret

LÆS OGSÅ: Hvorfor hopper vi på falske nyhedshistorier?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.