Enighed i net-debat med andre betyder ikke, at I har ret
På nettet og Facebook taler man som regel kun med folk, man i det store hele er enige med. Så husk, at enighed ikke er det samme som sandhed. Sådan lyder et af fem råd, der kan ruste dig til at undgå misforståelser og manipulation på nettet.

"Ja, du har ret!" Vi er gode til at opsøge andre, der har de samme meninger som os selv. De sociale medier forstærker denne effekt og det er en fare for demokratiet, hvis vi glemmer at lytte til andre synspunkter, advarer to danske forskere. (Foto: Shutterstock)

"Ja, du har ret!" Vi er gode til at opsøge andre, der har de samme meninger som os selv. De sociale medier forstærker denne effekt og det er en fare for demokratiet, hvis vi glemmer at lytte til andre synspunkter, advarer to danske forskere. (Foto: Shutterstock)

"Nationen!" på ekstrabladet.dk er berygtet for næsten kun at have højreorienterede tænkere.

Men faktisk er det meget typisk for debatterne på nettet og sociale medier: De viser kun den ene side af sagen.

"Du går, hvor du vil blive bekræftet i dine meninger, og derefter filtrerer dig alt fra, vil du ikke høre. Du sidder i et ekko kammer, og det fører til ekstremisme og had mod dem, der tænker anderledes. Vi ved, at demokratier som vores er skrøbelige og følsomme i forhold til den slags, "siger professor Vincent F. Hendricks, der forsker logikken på Københavns Universitet

Han har netop skrevet en bog, Info Torm 'sammen med adjunkt Pelle G. Hansen, der forsker menneskers adfærd på RUC. Bogen undersøger, hvordan vi handle ud fra oplysninger, vi modtager fra internettet.

Helt galt det kan gå på sociale medier - som Facebook. De presser på for at echo kammer bliver endnu mere trængsel.

"Facebook har en teknologi, der registrerer, hvilke venner du reagerer på, og så bliver du præsenteret for flere opdateringer fra dem. På den måde hjælper Facebook på, at du bliver præsenteret med endnu mere information, du er enig med," siger Pelle G. Hansen.

"Vi ender i sidste ende kun at se statusopdateringer fra venner, vi er enige med. Og vi ser stor udstrækning nyheden om, at elementerne."

Derfor: Søg også oplysninger fra dem, du ikke er enig i. Enighed med andre betyder ikke, at jeg har ret.

faktisk

Vi kan ikke stole på mange af de oplysninger, vi får fra internettet og sociale medier. Det betyder, at vi gør dårlige valg, når vi tænker og handler på dem. I 2013, sælgere, for eksempel deres aktier i amerikanske selskaber, som falske rygter om et angreb på Det Hvide Hus spredes på Twitter. Det kostede de amerikanske milliarder. Så hvordan kan vi undgå at blive forvirret og manipuleret information om sociale medier? Spørgsmålet forsøger Videnskab.dk denne uge til at svare med hjælp af forfatterne til den nye bog Info Torm , som analyserer problemet. Vi bringer i alt fem råd om, hvordan du skal forholde sig til information på nettet og sociale medier - dagens råd er nummer fem i serien.

"Vi skal undgå ekko kamre. De er farlige. I de vestlige demokratier bryster os selv, at vi er samtalende demokratier. I Danmark har vi forfølge en drøftende demokrati. Men det vil ikke fungere, hvis vi alle sidder i ekko kamre," siger Vincent F. Hendricks.
Net forstærker også echo kammer effekt yderligere, fordi vi ikke kan se dem, vi taler med.

"Når en forælder kan have tre forældre, der taler hele tiden og meget enige. Men du kan se, at de andre er uenige, fordi de sidder og himlen med øjnene og viser mumlen i stilhed. På nationen! 500.000 har måske læst beskrivelser foden og uenige i holdninger - men ikke udtrykt uenighed ".

"De havde gjort det, ville de have været latterliggjort. Så det er vigtigt at holde en finger i navlen og sige: Det kan godt være, at mange er enige her i debatten, men det betyder ikke, at de har ret, og at alle tror det samme som dem, "siger Pelle G. Hansen.

Vincent F. Hendricks tilføjer:

"Når vi har en samtale over middagsbordet, så vi bruger den sociale kode, vi mennesker har udviklet over 250.000 år. Faktisk kun baseret meget lidt kommunikation om, hvad der kommer ud af vores mund. Vores fagter og losning af et andet, er langt den mest ", siger Vincent F. Hendricks.

"I 2004 oplevede vi sociale medier, og de har en enkelt gestus eller to at gøre op for det hele: upvote og downvote. Det er bundet til at gå galt - hvis gestus skal repræsentere sig selv, eller endda kun supplement, direkte interpersonelle kontakt og udveksling position! "

Det er også gratis for alle at ventilere deres positioner online. Ingen er virkelig lagt til regnskab og ingen spørger til eventuelle præciseringer.

Læs fire andre tips om netdebat i boksen til højre for artiklen.

Forfatternes fremgangsmåde

Forfatterne bag bogen Infostorms tager udgangspunkt i de sociale og psykologiske handlingsmønstre, vi følger i den almindelige verden. For eksempel, hvordan vi handler, når ingen andre går hen og hjælper en besvimet hjemløs (langt de fleste af os vil også bare gå forbi). I bogen leder forfatterne så efter de samme sociale mønstre i vores omgang på nettet. For eksempel følger vi tit også bare blindt alle andres adfærd, når vi Liker noget på Facebook.

Forfatternes fremgangsmåde er:

  • Først at kortlægge strukturerne et velbeskrevet socialt fænomen.
  • Derefter at undersøge, hvordan de samme strukturer gentager sig på bl.a. Facebook og i forbindelse med Google-søgninger.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk