Vælgere fra forskellige partier har vidt forskellige opfattelser af virkeligheden

Spørger man danske vælgere om, hvordan det går med arbejdsløsheden, statens gæld eller den økonomiske vækst, vil man ofte få forskellige svar.

Det er måske ikke så overraskende. Makroøkonomiske størrelser er jo temmelig abstrakte og langt fra borgernes hverdag.

Kigger man nærmere på svarene, vil man dog ofte se et klart mønster:

De vælgere, som er tilhængere af regeringspartierne, vil mene, at økonomien har udviklet sig i en positiv retning. Omvendt vil tilhængerne af partier i oppositionen mene, at det går værre med økonomien.

Sådanne partiforskelle i vælgernes opfattelser af økonomien – og den politiske virkelighed mere generelt – giver panderynker hos politiske debattører og forskere.

For hvordan kan vælgerne på valgdagen stille politikerne til regnskab for den politik, de har ført, hvis vælgernes politiske tilhørsforhold allerede på forhånd farver deres opfattelse af økonomien, så den stiller deres eget partis handlinger i et gunstigt lys?

Og hvordan skal vælgere fra forskellige partier kunne bakke op om kompromisser med fælles løsninger på samfundets problemer, hvis de ser så forskellige virkeligheder?

Vi skaber en virkelighed, der passer os

Disse spørgsmål er kun blevet mere aktuelle af diskussionen på det seneste om misinformation, alternative fakta og fake news.

Forskere har dog længe forsøgt at finde ud af, hvorfor regerings- og oppositionstilhængere danner vidt forskellige opfattelser af virkeligheden.

De fleste søger forklaringen i menneskets psykologi. Vi har et dybt, psykologisk ønske om at bekræfte os selv og dermed se virkeligheden på en måde, der stemmer overens med vores forudgående holdninger, såsom vores tilknytning til et bestemt politisk parti.

Ubevidste psykologiske processer får os til at se virkeligheden, så den passer med det, vi gerne vil se. Lidt ligesom når to grupper af foldboldfans kan have vidt forskellige opfattelser af, om bolden var inde over stregen, selvom alle har set den samme kamp.

Denne psykologiske forklaring har meget for sig, men betyder også, at det er svært at gøre meget ved vælgernes modstridende opfattelser af fakta.

Fælles virkelighed fremmer løsninger

I en ny undersøgelse giver vi et helt andet bud.

I stedet for at pege på vælgernes egne påfund som årsag til de forskellige opfattelser, ser vi på de budskaber, som de politiske partier fremfører.

Vores studie viser, at ledende politikere i de politiske partier kan påvirke vælgernes opfattelser af den økonomiske virkelighed.

Når partiet Venstre siger, at statens budgetunderskud er et problem, begynder tilhængerne af Venstre i stigende grad også at synes, at det er et problem.

Hvis Socialdemokratiet siger, at arbejdsløsheden ikke er noget stort problem, mener de socialdemokratiske vælgere heller ikke, at problemet er så stort.

Vælgerne lader altså deres økonomiske opfattelser påvirke af, hvad deres parti siger.

Kan skabe et fælles grundlag for diskussion

Vælgerne danner ikke opfattelser af den politiske virkelighed i et vakuum, men i en kontekst, hvor de politiske partier ofte strides om, hvad de korrekte økonomiske fakta er, og hvordan de skal fortolkes.

Dermed vil der ofte være modsatrettede budskaber fra partierne om, hvorvidt arbejdsløsheden er steget meget eller lidt, eller om underskuddet på statens finanser udgør et stort eller et lille problem.

Hvis vælgerne i den situation lytter til det parti, som de er tilhænger af – og afviser budskaber fra modstanderpartier – kan det forklare, hvorfor forskellige vælgergrupper er uenige om, hvordan virkeligheden ser ud.

Omvendt betyder det også, at partierne – hvis de kan enes om at sende de samme budskaber – kan få vælgerne til at se virkeligheden på samme måde.

Det kan skabe et fælles grundlag for diskussion af problemer i samfundet.

En undersøgelse med metodiske udfordringer

Selvom det måske virker oplagt, at partiernes kommunikation påvirker vælgernes opfattelser af virkeligheden, er der store metodiske udfordringer forbundet med at undersøge, om det rent faktisk er tilfældet.

Partierne skifter sjældent deres budskaber på vigtige emner som økonomien, og når de gør, sker sådanne skift typisk samtidig med andre begivenheder, der også kan påvirke vælgernes opfattelser (for eksempel at arbejdsløsheden faktisk falder). Derfor kan det være svært at skille forskellige forklaringer ad.

Læg dertil den udfordring, at selv hvis et parti pludselig ændrede sit budskab, vil det stadig være nødvendigt med en vis portion held og spådom at sikre præcise målinger af vælgernes opfattelser umiddelbart før og efter partiets nye budskab.

Samme personer besvarede spørgeskema fem gange i løbet af fire år

Vi var heldige med vores undersøgelse. Vi indsamlede en spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings opfattelser af den økonomiske situation i Danmark efter finanskrisen, hvor vi spurgte de samme svarpersoner om deres økonomiske opfattelser 5 gange i perioden 2010-2011.

Blandt andet spurgte vi, om svarpersonerne mente, at underskuddet på statens budget – som havde vokset sig stort under finanskrisen – var et problem i den nuværende situation.

Første bølge af interviews blev foretaget i februar og marts 2010, anden bølge i april, tredje bølge i juni 2010 og de sidste to bølger indsamlede vi i januar og juni 2011.

I maj midt mellem anden og tredje interviewbølge skete en vigtig begivenhed. Den daværende VK-regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i spidsen ændrede pludselig sit budskab om budgetunderskuddet.

Før maj 2010 omtalte Løkke og hans regering nødigt budgetunderskuddet, men nu blev underskuddet på statens finanser et af de vigtigste økonomiske problemer at tage sig af. Det nye budskab kom samtidig med, at regeringen fremlagde den såkaldte Genopretningspakke.

Figuren herunder viser, at regeringens ændrede budskab påvirkede vælgernes økonomiske opfattelser. Før skiftet i regeringens budskab (markeret med den lodrette, stiplede linje), var mønsteret i vælgernes økonomiske opfattelser det velkendte:

Tilhængere af oppositionspartierne (vælgere fra Socialdemokratiet og SF) mente, at underskuddet på statens budget var et større problem, end tilhængerne af regeringspartierne (Venstre og Konservative) mente.

Men efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at underskuddet på statens finanser var et stort problem (de tre målinger efter den stiplede linje), ændrer mønstret sig markant. Nu er forskellene i virkelighedsopfattelser mellem regerings- og oppositionstilhængerne forsvundet.

Regeringstilhængerne har fulgt regeringens nye budskab og ser i højere grad underskuddet på statens budget som et problem. Dermed kommer deres opfattelser til at ligne dem, som oppositionstilhængerne allerede havde.

Vi kan være ret sikre på, at ændringen i opfattelserne skete som en følge af regeringens ændrede budskab.

Det forhold, at regeringen pludselig ændrede sit budskab om budgetunderskuddet, og at vi målte de samme personers opfattelser umiddelbart før og efter, giver os nemlig en række metodiske fordele.

Først og fremmest kan vi – fordi vi har spurgt de samme personer – udelukke, at det er vælgernes partitilhørsforhold i stedet for de økonomiske opfattelser, som ændrer sig over tid.

For det andet kan vi på grund af det korte tidsrum mellem interviewene før og efter skiftet i regeringens budskab komme langt tættere på at udelukke, at alternative begivenheder skulle have påvirket opfattelserne.

Vores undersøgelse viser desuden, at vælgernes økonomiske opfattelser også påvirkes, når Socialdemokratiet ændrer sit budskab. Vi kan også finde samme effekter af partiernes budskaber på spørgsmålet om arbejdsløshed som problem.

Den måde, partierne omtaler virkeligheden har effekt

Alt i alt peger vores analyse på, at den måde, hvorpå partierne omtaler den økonomiske virkelighed, har klare konsekvenser for, hvordan vælgerne opfatter den.

Det er et vigtigt resultat. At vælgere fra forskellige partier ser forskellige virkeligheder er ikke kun et resultat af menneskets psykologiske hang til at opfatte virkeligheden på en måde, der bekræfter vores forudgående holdninger.

Partierne, og den måde de omtaler virkeligheden, spiller også en væsentlig rolle.