Nyt studie afslører detaljer om, hvordan mayaerne ofrede mennesker

Mange individer fundet i en underjordisk cisterne, en såkaldt ‘chultun’, var nært beslægtede og demonstrerer genetisk kontinuitet i Maya-regionen frem til i dag.

Det viser et nyt studie, der netop er blevet offentliggjort i Nature, hvor forskere har analyseret gammelt DNA fra 64 individer, som sandsynligvis blev ofret over en periode på 500 år.

Studiet giver dermed ny indsigt i begravelsesritualer i den præcolumbianske mayaby Chichén Itzá på Yucatán-halvøen i Mexico, der blev en dominerende maya-bystat i perioden fra cirka 800 til 1000 efter Kristus.

Ifølge Jesper Nielsen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, er det et »meget spændende studie«, som han har læst igennem for Videnskab.dk.

Studiet er særligt spændende, fordi forskerne finder frem til, at en såkaldt ‘chultun’ er blevet brugt til rituelle rum eller til at lægge menneskelige rester ned i, som tilfældet er her, når de ikke længere er i brug som cisterner til at samle vand i.

»Det ser ud til, at denne chultun er blevet brugt i mere end 500 år, og det er en vældig lang periode,« siger Jesper Nielsen.

»Og så ser det ud til, at mayaerne har besluttet sig for kun at lægge unge mænd, måske også drengebørn, ned i den. Det er dog uklart hvorfor.«

Det er også interessant, at det er lokale, der er havnet her, mener Jesper Nielsen.

»Hovedparten af skeletterne, som forskerne har undersøgt, ser ud til at være lokale unge mænd. De er altså ikke hentet andre steder fra, for eksempel fra byer man lå i konflikt med. Og så ser det ud til, at de har været tæt beslægtede. Så kan vi jo spekulere i, hvad det betyder,« siger han.

For det konkluderer studiet nemlig ikke noget om.

»DNA er et fantastisk supplement«

Ifølge Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik ved Aarhus Universitet, er studiet »meget troværdigt«, fordi DNA-metoden er blevet brugt så mange gange før, blandt andre også af denne gruppe forskere.

»DNA’et er i dette tilfælde rimelig godt bevaret, og det er ikke så gammelt,« siger Mikkel Heide Schierup.

»De har udtaget DNA fra petrusknoglen i øret, som er den knogle, hvor DNA bevares bedst. De får detaljeret genetisk information fra alle individer, så på den måde kan de analysere arvemassen for detaljeret slægtsskab,« tilføjer han.

På den måde gør det det nemt for forskerne at konkludere, at 1) der er tale om drenge, 2) de er beslægtede, og 3) der er enæggede tvillinger.

»Jeg er begejstret for, hvordan DNA kan bruges som supplement til arkæologi,« slår Mikkel Heide Schierup fast.

Kender ikke årsag til ofring

Men hvorfor de her unge mænd eller drengebørn er blevet ofret og begravet i chultunen, gør hverken artiklen eller den genetiske arvemasse os klogere på.

»Mayaerne mente jo øjensynligt, at det her måtte man gøre for at opnå noget andet, som kom en større del af befolkningen til gode. Men hvad? Ja, det ved vi ikke,« siger Jesper Nielsen.

Mange kender måske allerede Yucatán-halvøen, der ligger mellem den Mexicanske Golf mod vest og Det Caribiske Hav mod øst, for det er blevet et meget populært sted i Mexico at rejse til for turister. Halvøen er kendetegnet ved, at der stort set ikke er noget naturligt overfladevand, i stedet er der underjordiske ferskvandsfloder, der i tidligere tider blev brugt til at hente vand eller ofre i.

»Vi skal nok forstå chultunen som konceptuelt set det samme som cenoter: en åbning ned til underverdenen. Ikke nødvendigvis et uhyggeligt eller negativt ladet sted, men bare den verden der ligger under vores,« siger Jesper Nielsen.

Fund af tvillinger

Både Jesper Nielsen og Mikkel Heide Schierup studser over fundet af de to sæt enæggede tvillinger i chultunen.

»Ud af 64 individer er det ret slående, at de finder to par enæggede tvillinger. Sandsynligheden er jo ret lille. Hvis der blev fundet ét par, kunne det være tilfældigt, men to par er næppe tilfældigt,« mener Mikkel Heide Schierup.

»Men tvillinger havde en særlig status, så måske giver det mening. Måske var der faktisk en større risiko for at blive ofret, fordi de var enæggede tvillinger,« tilføjer han.

Det er Jesper Nielsen enig i.

»Det er ekstremt interessant,« siger han og uddyber:

»Forskerne går dog ikke i dybden med hele det kulturelle kompleks om, hvad tvillinger betyder i Mesoamerika, og jeg kunne have ønsket mig lidt flere overvejelser om det. Det er supersignifikant, at vi nu har vidnesbyrd om, som artiklen skriver, selvom det er et forholdsvist lille antal ofringer, to sæt tvillinger, som man har skilt sig af med. Men hvad søren handler det om?« spørger han retorisk.

Selv har Jesper Nielsen beskæftiget sig en del med tvillinger inden for maya-mytologi.

»Vi kan ikke sige med sikkerhed, at det har noget at gøre med de to helte-tvillinger, som optræder så prominent i mayaernes skabelsesmytologi, men det er umuligt ikke at tænke, at det hænger sådan sammen,« siger han og fortsætter:

»Heltetvillingerne drog ned i underverdenen for at dyste mod dødsguderne, og måske, men kun måske, blev tvillingerne ved Chichén Itzá ofret i forbindelse med ritualer, der spejlede de mytiske begivenheder.«

Genetisk kontinuitet

Ud over at afdække identiteten af ​​de individer, der blev fundet i chultunen, afslører den genetiske sammenligning med nutidens mennesker fra regionen genetisk kontinuitet.

Og det tyder ifølge forskerne på, at de ofrede personer i chultunen var fra nærliggende mayasamfund snarere end fra fjerne samfund.

»Det viser både, at befolkningerne ikke har flyttet sig særligt meget siden disse ofringer, samt at ofringerne var lokale drenge. I Europa, for eksempel, viser tilsvarende DNA-forskning, at folkeslag flytter sig meget gennem tiderne, så dette er også interessant ny viden,« siger Mikkel Heide Schierup.