Mayaernes mystiske blå farve

Mayafarven er ganske kendt. Den er fundet både på vægge, skulpturer, keramik og i nedskrivninger.

Og mens det meste af anden slags dekoration er falmet og forsvundet i løbet af århundrederne siden mayaernes storhedstid, forbliver den blå farve forbavsende klar.

De kemiske bindinger i det himmelblå stof ser ud til at være nærmest unedbrydelige, og farven modstår vejr, vind, mikroorganismer og til og med moderne opløsningsmidler.

Ikke overraskende er mayablåt blevet kaldt en af de største teknologiske og kunstneriske præstationer i Mesoamerika.

Men opskriften er altså tabt for altid. Alligevel ved vi dog en del om, hvad farven består af.

Varmede blandingen op for den blå farve

For over 50 år siden åbnede nye teknikker inden for kemien op for muligheder for at bestemme, hvilke bestanddele stoffet var sammensat af.

Det viste sig at være en blanding af indigo, fra planten Indigofera suffruticoa, og en speciel type ler som kaldes palygorskit.

Men hvordan blev ingredienserne behandlet, når farvestoffet blev tilberedt?

I sidste uge kom forskere fra universitetet i Valencia med en ny hypotese: Mayaerne varmede antageligt blandingen op for at få den specielle blå farve frem.

Mayaerne kendte de nøjagtige temperaturer

Antonio Doménech og hans kollegaers analyser viser nemlig, at mayamalingen indeholder et andet pigment – dehydroindigo. Det kan være blevet dannet gennem oxidation af indigo, når blandingen blev varmet op.

Dehydroindigo giver en gul farve. Dermed kan det godt forklare den grønne undertone i mayablåt, da en blanding af gul og blå bliver til grøn.

»Det er muligt, at mayaerne vidste, hvordan de kunne få den ønskede farvenuance ved at variere temperaturen under tilberedelsen, for eksempel ved at varme blandingen over kortere eller længere tid eller lægge mere eller mindre brænde på ilden,« siger Antonio Doménech i en pressemeddelelse.

De spanske forskere mener, at resultaterne nuancerer den almindelige opfattelse om, at farvestoffet stort set kun blev brugt til ritualer. Dette var nemlig konklusionen i en tidligere rapport om mysteriet om den mayablå farve.

Blod, lemlæstelse og udskårne hjerter

Dengang – i 2008 – havde forskerne undersøgt en skål, som blev fundet sammen med skeletter og blåt bundfald nede i en hellig brønd ved Chichen Itza i Mexico.

Skålen indeholdt røgelsesstoffer med rester af mayablåt i.

Forskerne mente, at farven blev til ved afbrænding af røgelse sammen med indigoblade og ler i forbindelse med offerritualer. Og netop denne del af studiet – som bød på blod, lemlæstelse og udskårne hjerter – blev forståeligt nok beskrevet i detaljer i flere medier.

Havde ikke kun rituel betydning

Men det bliver for simpelt at sige, at det var sådan mayablåt blev til, og at farven kun havde en rituel betydning, siger Antonio Doménech i pressemeddelelsen.

Han og hans kollegaer mener, at deres analyser tværtimod antyder, at farvestoffet ikke altid blev lagt på samme måde, sådan som nogle forskere har troet.

Forskerteamet tror, at både sammensætningen og brugen af farven har varieret op gennem tiderne fra år 150 f. Kr. og til år 800.

Dermed kan vi nok trygt konkludere, at det sidste ord slet ikke er sagt i sagaen om mayafolkets usårlige blå farve.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson