True crime: Hvorfor er vi så vilde med mord?
Din fascination af ægte mord kan ifølge medieforskere skyldes, at true crime forbereder dig på, hvis en massemorder skulle krydse din vej.

Hvorfor er true crime så populært? Få forklaringen i videoen her (Video: Tjek)

Hvorfor er true crime så populært? Få forklaringen i videoen her (Video: Tjek)

I flæng spytter streamingtjenester dokumentarer og serier ud om frygtelige forbrydelser og seriemordere, der har haft deres gang iblandt os.

Både bøger, film og serier har sat amerikanske massemordere som Ted Bundy og Joseph DeAngelo (Golden State Killer) under lup, og mange af os kender efterhånden til både massemordernes navne og ugerninger. Også i det danske lyd-univers er podcast om rigtige mord yderst populære.

Med andre ord: True crime hitter stort.

I denne uges video fra Tjek - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden - kigger vi nærmere på, hvorfor vi bliver draget af true crime, og hvad det siger om os som mennesker, at vi gerne vil underholdes af grufulde beretninger om ægte mord. 

Om Tjek


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Din interesse for mord kan bunde i ‘trafikuheldssyndromet’  

Det kan måske virke mærkeligt eller endda uetisk, at vi igen og igen opsøger underholdning, der handler om rigtige menneskers tragedier. Men har du nogensinde undret dig over, hvorfor vi egentlig gør det?

Ifølge medieforskerne Kim Toft Hansen og Heidi Philipsen er der flere gode bud på det spørgsmål. Et af svarene findes i det, der kaldes ‘trafikuheldssyndromet’.

Begrebet refererer til en situation, du måske kender. Forestil dig, at du kører på motorvejen, hvor der har været et trafikuheld i den modgående kørebane. Du vil sandsynligvis ende med at holde i kø bag bilister, der sætter farten drastisk ned, fordi de gerne vil have et glimt af uheldet.

Mere præcist dækker begrebet over, at vi som mennesker grundlæggende er fascinerede af det grænseoverskridende.

True crime kan altså vække din interesse, fordi du får lov til at komme helt ind på livet af ekstreme personer, som de fleste af os aldrig vil stifte bekendtskab med i virkeligheden.

True crime kan forberede dig til at møde en morder

Ifølge medieforsker Heidi Philipsen er der en anden grund til, at vi - og særligt kvinder - ikke kan få nok af true crime.

Den mekanisme, der er på spil, hedder ‘play fighting’, og vi kender den især fra dyreadfærdsstudier. Dyr slås nemlig for sjov for at forberede sig på at møde større, farligere dyr.

Når du ser eller hører true crime, kan det være en måde at træne din reaktion, så du er klar til at flygte, hvis du en dag skulle møde en koldblodig morder. 

Kvinder føler sig i særdeleshed udsatte i samfundet, og derfor giver det ifølge Heidi Philipsen god mening, at netop den gruppe interesserer sig meget for koldblodige mord. 

Viden fra forskere og fagfolk 

Hvis du har lyst til at høre flere forklaringer på, hvorfor vi ikke kan få nok af true crime, kan du se mere i videoen øverst i artiklen. Her kan du også blive klogere på, hvorfor genren er blevet kritiseret voldsomt, og hvad du kan gøre for at være en etisk forbruger, når du smækker stængerne op til en true crime-film. 

Se også med, hvis du vil finde ud af, hvad det ifølge forskerne siger om os som mennesker, at vi godt kan lide at underholde os med grufulde, ægte mord.

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:

  • Kim Toft Hansen, lektor, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. 
  • Heidi Philipsen, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk