Trægulve kan forvandle skridt til elektricitet, og forskere lufter tanken om nyt klimapanel for fødevarer
Og så viser et interaktivt kort hustages grønne potentiale. Læs mere om det - og meget mere - i ugens nyhedsopsamling.
gulv udvikle strøm, når man går på det

Et forskerhold har udviklet et gulv, der kan producere strøm nok til at holde små apparater kørende. (Foto: Jianguo Sun, Kunkun Tu, Simon Büchele, Javier Pérez-Ramírez, Ingo Burgert, Guido Panzarasa)

Et forskerhold har udviklet et gulv, der kan producere strøm nok til at holde små apparater kørende. (Foto: Jianguo Sun, Kunkun Tu, Simon Büchele, Javier Pérez-Ramírez, Ingo Burgert, Guido Panzarasa)

En række forskere lufter nu tanken om at sammensætte et klimapanel - lidt som FN's klimapanel, IPCC - men som skal se nærmere på verdens fødevareproduktion.

Det kan man læse i en kommentar i tidsskriftet Science.

Fødevareproduktionen står for over en fjerdedel af verdens udledninger af drivhusgasser, og hvis det tal skal bankes ned, er der brug for at trække på en bred vifte af fagfelter, lyder det fra forskerne i Science. 

Derfor leger de med tanken om at sammensætte et panel, der skal favne alt fra økonomer til adfærdsforskere med speciale i fødevarer.

»Forskningen skal integreres bedre med politik og handling,« siger medforfatter Fabrice DeClerck, der forsker ved det italienske Alliance of Bioversity International and CIAT, i Science.

Tanken er imidlertid, at forskerne - givet klimakrisens alvor - skal arbejde hurtigere end det traditionelle klimapanel IPCC og løbende levere indspil til beslutningstagerne verden over, lyder det.

Et panel skal samtidigt arbejde sammen med lokale befolkninger, hvis der skal skabes forandringer.

»Vi har en tendens til at sige, at videnskabelig viden er den eneste gyldige viden derude,« lyder det fra Fabrice DeClerck, der er videnskabelig direktør på EAT Forum - et non-profit-forum, der arbejder for at transformere det globale fødevaresystem.

»Men de indfødte og lokale sidder også på meget viden, der kan trækkes på for at skabe robuste fødevaresystemer, der er mere inkluderende,« fortsætter han i Science.

En gåtur giver el

Et forskerhold fra Schweiz er nu bogstaveligt talt et skridt nærmere en ny grøn og alternativ energikilde.

I The Guardian kan man nemlig læse, hvordan forskerne har udviklet en teknologi, der kan forvandle skridt til elektricitet. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Matter.

Helt konkret har forskerne udviklet en nanogenerator, der bedst kan beskrives som en slags sandwich med elektroder som bøffen og to stykker træ som burgerbollerne. Når en person går på gulvet, så aktiveres den, og der produceres en mindre mængde strøm, som du kan se i videoen herunder. 

Forskerne har samlet en prototype, som er lidt mindre end et stykke A4-papir. I første omgang var det muligt at producere nok energi til at drive en LED-lampe og mindre elektroniske enheder, blandt andet lommeregnere.

Teknologien kommer ikke til at lyse hele verden op. Men det kan potentielt bruges som en lokal energikilde, der kan oplade en vifte af mindre apparater, blot ved at folk går rundt på gulvet.

En af forskerne uddyber til The Guardian, at der stadig liggeren del arbejde forude, før det vil være muligt at opskalere teknologien. 

 
ezgif-com-gif-maker

Video: Jianguo Sun, Kunkun Tu, Simon Büchele, Javier Pérez-Ramírez, Ingo Burgert, Guido Panzarasa

Interaktivt kort viser hustages grønne potentiale

Det kan i fremtiden bliver nemmere for byplanlæggere at kortlægge, hvilke tagtoppe der egner sig til at lave grønne arealer på eller udstyre med solceller.

Det skyldes, at en forsker fra Singapore ved hjælp af satellitbilleder og kunstig intelligens har udviklet et kort, der viser data fra godt en million tagkonstruktioner rundt om i verden, skriver National University of Singapore (NUS) i en pressemeddelelse.

Red verden: Stort tema


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med godt 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Alle har adgang til databasen, som er blevet dødt Roofpedia.

»Vi håber, at vores arbejde kan hjælpe forskere, lokale regeringer og offentligheden med at forstå og fremme den videre brug af hustage, så det er muligt at arbejde videre med at opnå en bæredygtig byudvikling,« siger arkitekten bag kortet, Filip Biljeck fra National University of Singapore (NUS) School of Design and Environment.

Databasen indeholder sågar et pointsystem, der viser, hvilke byer der allerede topper listen og er gode til at udnytte byernes tagtoppe. 

Kåring: Denne plantebøf lugter mest som kød

Vi runder ugens opsamling af med et studie, der har undersøgt, hvilken slags plantebaserede bøffer, der lugter mest som ægte kød.

Flere plantebøffer har efterhånden ramt markedet som et alternativ til kød, men det er svært at ramme både smagen - og duften - af bøf.

Ifølge DR - som har omtalt studiet - kommer den amerikanske virksomhed Beyond Meat dog tættest på og er mest kødagtig.



Forskerne har testet lugten fra otte forskellige plantebaserede bøffer, og det nye studie kan være en måde at finde ud af, hvordan man i fremtiden producerer plantebaserede bøffer.

»Den her undersøgelse er et vigtigt skridt på vejen i at finde ud af, hvad vi kan gøre for at mindske forskellene på de her to typer mad (plantefars og kød, red.),« siger Alexander Wieck Fjældstad, der er lektor og forsker i lugte- og smagssansen ved Aarhus Universitet.

Han påpeger dog, at producenterne stadig er et godt stykke fra at ramme lugten af en kødbøf.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.